Randa's RTW

Pause her på bloggen

2009-07-12T21:59:00.006+01:00

Hvis Suzuki'en som forventet bliver solgt til en rimelig pris, skulle det gerne give mig det økonomiske fundament til at købe motorcykler i Australien og Sydamerika.

Begge kontinenter skal besøges i vores vinterhalvår, og den foreløbige planlægning opererer med 3 måneder til hver verdensdel - så det sker ikke på èt år.

Inden turen rundt i Sydamerika, er det nødvendigt med et længere ophold på en sprogskole - og jeg har fundet den ønskede i Guatemala i en mindre by i bjergene. Min tidligere rejse til Patagonien gjorde det klart for mig, at jeg skal kunne noget spansk.

Realistisk tidsplan er svær at lave.

Lysten/sulten, økonomien og private forhold skal falde i hak - og så skal jeg have fundet en eller flere rejsemakkere til disse MC-ture.

"Ventetiden" skal gå med småvandringer og sejleri - både sejlbåd og havkajak.

Kajakken har jeg endelig fået købt - så drømmene om langture i havkajak er nu ved at omskabes til realiteter.

I år er det 3. sæson uden sejlbåd, så i løbet af efteråret skulle jeg gerne have købt en smuk og god båd - jeg er dog stadig lidt vakkelvoren ang. mit behov med båden (småture eller langture?).

Hvis overskuddet og modet indfinder sig, var det også meningen, at jeg skulle se at få taget det "kørekort til en hest" - mine første 10 timer var jo ikke en succes!

Min gl. drøm om at ride tværs over Sydamerika fra Stillehavet til Atlanten er stadig intakt.

Hvordan det bliver at være uden motorcykel her i Danmark er lidt spændende, men alt skal jo have en ende.

Og beslutningen om at stopppe MC-livet i Europa kan jo tages op til revurdering, hvis ...

Der bliver altså pause her på Bloggen.

Mit MC-tøj og grej er rengjort og pakket ned, og først når det igen bliver pakket ud, kommer der indlæg her.

Min anden blog vil stadig være i brug.

Vedligeholdelsesoversigt efter 69000 km

2009-07-11T23:57:00.006+01:00

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000, 69 000
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000, 52 000, 61 000
Tændrørsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000, 69 000
Dækskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee), 52 000 (TKC 80), 66 500 (Dunlop Trail max)
Dækskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance), 52 000 (TKC 80), 64 000 ( Metzeler Tourance)
Udskiftning af dækventiler ved: 17 000, 52 000
Udskiftning af lille kædetandhjul ved: 41 000, 52 000
Udskiftning af stort kædetandhjul ved: 52 000
Udskiftning af drivkæde ved: 52 000
Udskiftning af kølevædske ved: 52 000
Udskiftning af bremsevædske i begge systemer ved: 52 000
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: 52 000
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: 41 000
Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 52 000
Computerdiagnosticering: 41 000, 52 000
Stort service-eftersyn ved: 52 000 (verkstedstime i USA ca. 85 $)
Batteriskift ved: 41 000
Grundig rengøring med kerosene og WD40 ved: 61 000, 69 000
Nyt venstre blinklys foran (styrt) ved 69 000 km
Tanken renset indvendig ved: 61 000
Antal punkteringer: 0
Ingen sikringer eller pærer er "gået".
Ny bolt ved kædeskærm ved 30 000 km og 64 000.

Sidste tur på Wee'en

2009-07-11T23:55:00.010+01:00

Værtinden på Tåsinge - hun var bare skøn!!

Maskinen var egentlig sat til salg, men jeg havde lige brug for at sige "farvel" til den.
Det lyder måske mærkeligt, men man får et forhold til sin motorcykel - og Wee'en har tjent mig godt.
Den har været så pålidelig og driftsikker, at det altid har været mig, der var "begrænsningen".
Så jeg tog lige et kryds gennem Skandinavien på små 9 000 km - 3 uger.

Øland.

Gøtakanalen.

Han er gift med en ungarer og har en Wee i Norge, Ungarn og Arizona - spøjs fyr!

Hardangervidda.

Gensyn med en meget speciel rasteplads i Finland.

Trans Alp til venstre - 2 tyskere ved polarcirklen.

Først til Øland, så Hardangervidda, Jotunheimen, Rondane, Dovrefjeldet, Sundvall i Sverige, Haparanda, Nordfinland, Kirkenes, Karasjok, Alta, Lofoten, Femund-søen, Klarelven, Malmø - og hjem.

De første 2 uger var vejrmæssigt et hit, men i Nordfinland kom kulingen, regnen og kulden. 2-4 grader + sne ved Vardø.
Så tempoet blev sat op - ved Lofoten mildnede det, så det blev en smuk oplevelse.
250 km nord for Tronheim var det slut igen med det gode vejr - nu var det regn i stride strømme.

Alf - en herlig nordmand med hans nye BMW

Jeg kørte derfra kl. 09.00 og fulgte den planlagte rute og var hjemme i Hobro 36 timer senere.
Og det var 30 timer i regnvejr - koldt - først 50 km før Malmø blev det tørvejr, og regntøjet kom af.
På Sjælland fik jeg et par timer på øjet i solen på en rasteplads, inden jeg kørte de sidste km hjem.
1800 km i et hug - det har jeg aldrig prøvet før.

Forudsætningerne for så mange timers kørsel:
Ingen mad - det er søvndyssende.
Nyrebælte
Baller af stål
Red Orlik
Red Bull - 6 styk!

Men alt i alt en forrygende "farvel-tur"!

Erfaringer ang. grej

2009-05-16T20:41:00.011+01:00

De 3 sæt undertøj af uld - mærket Devold, 2 korte sæt og 1 langt - var bare et hit.
Vasket 1 gang ugentligt og aldrig "sur" lugt - selvrensende som uld bør være!

Sokker af mærket Smartwool er de bedste.

Støvlerne - Hangwag randsyede - levede op til forventningerne. Det er 2. par jeg har gang i - 1. par holdt i 15 år og fik en forsåling. De er lidt svære at gå til, men så er de skønne!

Fjælrævens produkter - lynlåsene - er noget bras!
Efter 1 uge gik gylplynlåsen i stykker - det er det 3. sæt bukser, hvor det sker - så burretape måtte sys i.
Også lynlåsen i nederste sektion af rygsækken - Trapper 65 - brød ned. Rygsækken er nu syet sammen med sejlgarn og er et stort åbent rum.
Mit gamle Akka-telt blev kasseret for et par år siden i Sibirien - også på grund af lynlåsene.
Så for mit vedkommende er det slut med alle produkter fra Fjælræven, der har en lynlås isat - de er ikke til mænd!

Multibrænderen, der er indbygget i Trangiaen har holdt i 2 år, men i år blev det til en petroliumsbrænder - ikke mere "multi" i den.
Den sidste uge skulle der oven i købet bruges toiletpapir for at få den i gang.

Skjorterne af mærket Columbia har nu holdt i 10 år, uden at der er gået en knap - men der er mange brandhuller i dem fra tobaksgløder.
Godt mærke!

Lars' gamle uldsweater blev slidt ned - men uld er godt!

Jeg har mistet 2 caps - det er vigtigt med en ordentlig skyggehat.

Regnslag er stort set ubrugeligt - det må være gl. og forkert visdom fra militærtiden.
Let regnjakke og lette regnbukser er klart det bedste!

Min sovepose var ikke varm nok til bjergene - flere nætter var det under frysepunktet.
Chris havde som den eneste en let dunsovepose med - og den var et godt valg.

De nye tynde håndklæder er fortrindelige.

Silkehalstørklædet er uvurderligt!

Fysikken er ikke, hvad den har været.

2009-05-16T18:11:00.008+01:00

Hjemme igen.

Efter knap 2 måneder er jeg tilbage i Hobro - ca. 10 kg lettere end ved årsskiftet.

5 uger i Andalusien sammen med gode vennner var en fantastisk oplevelse.

Så tog jeg med busser op gennem Spanien til Argeles sur Mer, hvor jeg hyggede mig 2 dage i Ella & Chris's hus - tøjvask, læsning og "ingenting".

Jeg tog så fat på næste etape af E4-ruten (GR36), men allerede efter 1 uge måtte jeg erkende, at i min alder skal bjerge ses nedefra, kirker udefra og kroer indefra.
Desværre var der kun bjerge, så jeg blev slidt i bund.

Ny plan blev lagt - følge Canal de Midi og Canal Caronne til Bordeaux - men allerede efter 3 dage og mange km gav jeg op.
Der var ingen vand, mad, overnatningsmuligheder på ruten - først i juni kommer der liv langs kanalen, fik jeg senere at vide.

Altså er det gode råd til fremtiden - og til evt. andre vandrefugle: Vælg de store pilgrimsruter - de er overalt i Europa - og der er rimelig garanti for indkøbssteder, vand og overnatningsmuligheder.

Tilbage til Carcassonne og videre til Narbonne, hvorfra jeg tog biltoget til Hamburg -med en imaginær motorcykel.
Skøn rejse med selskab af en nordmand og en svensker - begge 52 år.
En englænder kørte mig til Kiel, hvorfra jeg fortsatte med togene.
Det blev til en 55 timers transport op gennem Europa uden megen søvn, så jeg var træt, da jeg nåede Hobro - men sjælen kom med hjem.
Skøn tur! - og mange dejlige mennesker.

Og så må jeg nok erkende, at fremover skal rejserne være kortere - og flere.
Jeg har sværere ved at undvære familien, vennerne, elskerinden og mine bekendte end for år tilbage - og det er jo dejligt.

Glæder mig allerede lidt til en MC-tur!

Billeder mm. fra de første 5 uger kan ses på Chris' blog: http://spainwalker.blogspot.com/

hilsen fra Andalusien

2009-04-19T11:59:00.003+01:00

Kere familie, venner og bekendte.

Efter 23 dages fodrejse i Andalusien er formen og grejet ved at vere i orden.
Vi har haft et par netter med heftig regn - ellers har vejret veret flot. Dog er netterne stadig kolde.
Naturen - og oplevelserne generelt - har varieret fra solle til ypperlige.

Forhaabentlig er foraaret ved at indfinde sig i Danmark!

Kerlige og varme hilsener fra fodtudsen.

Hvorfor køre på motorcykel?

2009-03-23T20:38:00.019+01:00

"Satori" er et Zen-begreb.
Satori er krigerens levemåde.

Den indtræffer i det øjeblik, da bevidstheden er fri for tanker og består af ren opmærksomhed og årvågenhed .
Kroppen er aktiv, sensitiv og afslappet - og følelserne er åbne og frie.

Det er som om, det at køre på motorcykel trækker mig ind i sandhedens øjeblik - en slags åbning til satori.

At fortage lange rejser på MC kobler flere ting på.
Man er nødt til at være nærværende og gøre sig umage - også i vedligeholdelsen af maskinen og sit grej.
Det skaber kvalitet.
Og det gælder vel i alle livets forhold - læs "Zen- og kunsten at vedligeholde en motorcykel" af Robert M. Pirsig + "Lila".

Man har "skrællet" sit udstyr ned til et minimum - og det er en god øvelse.
Man er "på" i al slags vejr - vidunderligt, træls og givende.
Synsindtryk, lyde, lugte og "fornemmelsen" af køreunderlaget er meget intense.

Da Satori-tilstanden næsten også er en forudsætning for at køre langt på motorcykel, er man "brugt" ved dagens afslutning - og det er jo en skøn sidegevinst!

Som motorcykelrejsende virker man sårbar, åben, jævn og "rå" på omgivelserne, så man møder megen interesse, venlighed og imødekommmenhed.

Motorcykelrejsende imellem er der et "broderskab" af smukkeste karat - og bare det, er en lang rejse værd.
Alle vil yde "meget" for hinanden - det skal opleves! - her er der ingen "bagtanke" og "er han det værd?" og "får jeg noget ud af det?".

Det er muligt, at jeg er blevet dybt frustreret over udviklingen i Danmark de sidste 10 år, men det er befriende at opleve "broderskabet" på landevejene.

Min plan var at stoppe MC-livet som 65-årig, men der er så mange "highligts" i at køre MC, at jeg skubber det nogle år.

Pluk fra mine noter - 08

2009-03-13T19:33:00.004+01:00

Minder

I Alexandroupoli - sidste større kystby i Grækenland før Tyrkiet - hørte jeg en eftermiddag den meget karakteristiske lyd af en Royal Enfield, ja 2 stk. oven i købet - så jeg "ventede".
Ganske rigtigt - to 500 cm3 indiske Royal Enfield's drejede om hjørnet, og vi fik "kontakt".
2 unge nordmænd - smurt ind i olie fra top til tå - grinede bredt og hilste.
"Næ, de skiftede aldrig olie - de hældte bare på! - flere gange om dagen".

Senere på den lokale campingplads ved havet fik jeg deres historie.
De havde hjemmefra bestilt, købt og betalt 2 nye indiske Royal Enfield's til levering i New Delhi - dengang kostede en ny RE 1000$, og en 3 år gl. kunne fåes til 500$ - med taskesæt.

Planen var så at køre disse maskiner hjem til Norge - gennem Indien, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Grækenland, Italien og så nordpå til Hanstholm og hjem.
Da jeg mødte dem, havde de kørt 6500 km - og disse km havde krævet løbende daglig vedligehold, justering og reparation af begge maskiner.
Så troen på, at de kunne holde Enfield'ene kørende gennem hele Europa, var lille.

De ville følge mit råd om at køre til Athen, hvorfra der dengang gik skib/færge til Venedig - det ville da spare nogle kilometer.
Internettet var kun i sin spæde vorden, så vi kunne ikke udveksle email-adresser.
Næste dag kørte vi hver sin vej, men jeg gætter på, at de klarede det sidste af turen - med det humør, de var i besiddelse af.
Skønne fyre!

I år har de indiske myndigheder lukket for den slags planer - ingen maskiner på indiske plader ejet af udlændinge, må forlade landet.

Pluk fra mine noter - 07

2009-03-12T22:13:00.006+01:00

Minder

50 km udenfor Istanbul på den europæiske side var mørket faldet på, så det var "her og nu", når muligheden for natlogi bød sig - det blev en sigøjnerlejr! - og et brag af en oplevelse!
Jeg havde haft et voldsomt styrt i ørkenen i Syrien - min ryg var "smadret" - så jeg "jagtede" en vesterlandsk læge - altså kurs mod Grækenland.
Jeg kørte ind i lejren og bad om at tale med bossen.
Fortalte ham at jeg havde brug for en rolig nat - om jeg kunne sove her? - no problem!
En ordbyge blev afsendt mod de sammenstimlede, og jeg blev vist hen til "mit sted".
Børnene kiggede i 5 min - mens jeg lossede af - så kom der en stille voksenbemærkning, og jeg så ikke mere til børnene.

1 vandhane 2 m fra det eneste lokum - så jod'en blev brugt!
Men det blev en dejlig aften med sigøjnerne.
Uden tvivl huserede de Istanbul hver dag med alle deres "talenter", men jeg var "inden for murene" og fredet - så min oplevelse af sigøjnere er meget positiv - jeg har faktisk aldrig følt mig så tryg - ingen kniv klar og alle pengene "tilgængelige".
Stærk oplevelse! - jeg glemte alle mine smerter.

Pluk fra mine noter - 06

2009-03-12T21:10:00.009+01:00

Minder

Jeg var på vej til Syrien.
Når grænser skal passeres, plejer jeg at overnatte "tæt på", så jeg er ved overgangen tidligt om morgenen - så er der mindst trafik og min tålmodighed, langmodighed og tolerance er stor.
Det var blevet mørkt - og det er ikke sagen på tyrkiske veje - inden jeg var fremmme i grænseområdet - men så 10 km før grænsen lå der en tankstation, og jeg besluttede, at det skulle være her, der var natlogi.
Tankstationen lå "in the midle of no where", men der var masser af "glat" beton-område ved stationen, så jeg kørte ud i et hjørne - henvendte mig på tanken (kun mand og kone var tilstede) og fik lov at sove i "hjørnet". Ud med liggeunderlag + lagen og jeg var klar til natten, men ikke søvnig.
Jeg vidste, de var muslimer - men hvad fanden.. om jeg kunne købe et par øl?
Den meget imødekommende og venlige mand nikkede og fandt dem frem og var lige ved at sige en pris - så tog konen over og "fyrede" et tal af. De næste 5 min er kun et gæt fra min side, men de skændtes, så det fløjtede, og så var det som om konen blev flov - hun vendte på en tallerken.

Jeg blev inviteret til at bruge deres badeværelse - og det benyttede jeg - hun slæbte en madras ud til mig + en stol - og anrettede 3 flækkede agurker med salt til mig - kom med petroliumslamper, så jeg havde lys og var den perfekte værtinde.
De fandt flere stole frem, og omkring mit "leje" festede vi i mange timer - de drak også øl, og vi skiftedes til at give - en bil dukkede op, og med hans bilradio og åbne døre blev det også til en del danseri.
En forrygende nat - herlige mennesker!
Næste morgen var jeg tidligt oppe - sømmede 5 $ fast i dørkarmen til deres hus inden afgang.
Lykke? Ja da!

Pluk fra mine noter - 05

2009-03-12T20:43:00.003+01:00

Minder

I 1998 var jeg på en 3 måneders MC-rejse rundt i Europa og Mellemøsten - 25 000 km på min gamle Honda Transalp.
Ude i det østlige Tyrkiet var varmen slået igennem, så en aften - jeg var som sædvanligt kørt langt væk fra "vejen" for at finde et "sikkert" camp-sted - var jeg endt et meget øde sted i bjergene.
Varmen gjorde telt og sovepose til et dårligt valg, så jeg lagde mig i underhylere på liggeunderlaget med et lagen over mig og bandt mig rutinemæssigt til motorcyklen med en tynd snor om min ene ankel.
Klokken ca. 6 vågnede jeg med en "klar fornemmelse" og lukkede højre hånd om ghurkakniven - den ligger altid under liggeunderlaget i hovedhøjde.
5 m fra mig sad der en gammel hyrde på hug - stille og afventende og med roligt blik direkte på mig.
Jeg smilte til ham, fik et smil igen - og senere serverede jeg selvfølgelig kaffe og kiks for ham og gav ham en lille gave - husker ikke hvad.
Smilet og varme øjne var vores eneste kontakt, og det var gode timer med stærkt ordløst samvær.
Jeg glemmer det aldrig

Pluk fra mine noter - 04

2009-03-12T14:55:00.002+01:00

3 ting er vigtige i rejselivet.

Den første er at være venlig,
den anden er at være venlig,
og den tredje er at være venlig.

Når jeg falder, har jeg som regel selv slået den streg, jeg falder over.

Pluk fra mine noter - 03

2009-03-12T13:38:00.006+01:00

Uddrag fra min logbog:

18/5/07
Rough camp tæt på vejen - 5 km kra den russiske grænse i det nordlige Finland - aftenen før, så jeg var tidligt fremme ved grænseovergangen.

Selv om jeg var eneste "kunde", varede det 2½ time, før alt papirarbejdet og inspektionen af mig og grejet var i orden, og jeg kunne køre ind i Karelen - flinke toldere og det samme var politifolkene ved dagens 3 policetjek.
De første 200 km var flotte - udsyn til sneklædte bjerge og isbelagte søer. Birketræerne er endnu ikke sprunget ud.
Først kl. 22 nåede jeg frem til hotellet i Kemp - ved at tage på hotel den første nat i Rusland fik jeg den pligtige registrering overstået og et stykke papir mere at vise frem ved policetjek.
Sidegevinsten var et solidt morgenmåltid: Risengrød, 2 tykke pandekager, brød + ost + pølse, youghurt, juice og kaffe.
Vejene har været skærver eller asfalt med store buler og huller - så dagens 500 km var i overkanten.
Korte samtaler med interesserede lastbilchauffører - "hårde bananer".

19/5/07
Det har været en fornøjelse at køre i dag - solen har skinnet, så islænderen kom af, og birken "sprang ud" sidst på dagen. Rusland har vist flotte sider her i eftermiddag - både naturen, landsbyerne og menneskene.
Jeg fandt en cafè ved middagstid, hvor jeg fik schnitzel, ris, salat og brød, og i en lille landsby sidst på dagen fik jeg handlet brød, ost og vodka i et "magasin".
Rough camp i en fyrskov ca. 200 m fra vejen.
Det blev en flot aften - bål, lidt myg, lidt småreparationer, lidt vodka - alt føles rigtigt.
Dette er livet!

20/5/07
Sol og varme, så foret "kom ud" ved middagstid.
400 km - de 200 km på veje, der var på grænsen af, hvad mine nuværende evner til at håndtere maskinen kunne klare. Mudder, ler og potholes - så farten kom ned på 30-40 km/t og dæktrykket blev nedjusteret. Sumpet og vådt område hele dagen - birk og nåletræer i endeløse baner.
Ingen mad i dag og vandforsyningen hentet fra en flod - men den brune jod virker (3 dråber/liter).
Russerne her i området har virket sky og afvisende.
Rough camp i en skov - trænger til tøjvask, så i morgen skal der camp'es ved en flod.

Pluk fra mine noter - 02

2009-03-11T21:56:00.004+01:00

I mit liv tror jeg ikke på omstændigheder.

Jeg prøver at rejse mig og søge de "omstændigheder", jeg ønsker - og hvis jeg ikke finder dem, skaber jeg dem!
Og så kan jeg godt lide luftkasteller - det kræver bare "blod, sved og tårer" at give dem fundament.

Et menneske vælger hver dag mellem at leve og at sikre sig. Jeg vælger at leve!

Pluk fra mine noter - 01

2009-03-11T21:04:00.004+01:00

Patagonien - 900 000 km2 fra Rio Negro i nord til Kap Horn i syd.

En række flade plateauer i stigende højde - her er ingenting.

I alle retninger åbner landet sig tomt og ubegribeligt - fravær af orienteringspunkter.

Det åbne, udstrakte landskab under en enorm himmel - landet er tomt, forblæst og næsten uden spor af mennesker.

"There are no insects at all. There is no smell. There was no sound but the wind".

Alene på Pampas'en i natten med flot stjernehimmel - Sydkorset, Orion, Sirius - samt bål.

Tæpper om mig og vinden hvinende + 1 flaske whisky - det var lykke! - Livet!

Se ind i flammerne og føle sig som èt sandkorn.

Stanken af urin og dødt kød (Indien),

smerten og kulden ved at være i bjergene,

ensomheden og regnen på MC-ture i øde områder,

simpel mad og badning i kolde floder,

alene om alle beslutninger,

hestebremser, fluer, myg og knotter,

nedslidt, beskidt og træt.

Så fødes jo ofte ønsket om ikke at være på rejse mere.

Så drømmer jeg mig hjem og kan pludselig se kvaliteten i at drikke et glas rødvin foran pejsen med en kæreste.

Øde landskab - møde mellem 2 modsatkørende MC-ister - 15 min's snak og samvær.

Lykke!

Planen for 2009 - Europa til fods og på MC.

2009-03-07T20:06:00.015+01:00

Den 28 marts flyver jeg til Malaga sammen med 3 venner.

Så vil vi med tog og bus søge mod Spaniens sydligste by Tarifa, hvorfra en af de 11 European long distance paths - E4 - begynder.

I Andalusien følger E4 den spanske GR7-rute, så vi har via Stanfords boghandel i London skaffet militærkort til de første ca. 300 km. Vi skulle gerne i Granada kunne købe kort til det videre forløb.

Chris, ego, Hanne og Ella.

Vi vandrer sammen i 5 uger, og vi er rimeligt forberedte - både med hensyn til form og udstyr.
Det har dog holdt hårdt at få rygsækkenes indhold ned på 12 kg - telte, sovegrej, køkkenudstyr, alsidigt tøj samt "alt det andet" fylder og vejer godt.

Først i maj kalder forpligtelserne i Danmark desværre på Ella, Chris og Hanne, så for at gøre livet lettere ang. køb af kort, forplejning, camping mm., rykker jeg til Sydfrankrig, hvor jeg kobler mig på E4 igen - ca. 40 km vest for Perpignan.

Efter nogle hundrede km på E4 krydser jeg over til E3, som jeg så vil følge nordpå.

Hvis alt forløber planmæssigt, afslutter jeg vandreturen efter 3 måneder og søger mod Danmark.

I slutningen af juli tager jeg så på MC-tur.
Grovplanen ser således ud:
Lofoten, Finland, Estland, Letland, Lithauen, Polen, Slovakiet, Ungarn, Makadonien, Albanien, Jugoslavien, Bosnien, Kroatien, Slovenien, Østrig, - Portugal, Biscayen rundt til Bretagne og måske Irland.
I begyndelsen af november skulle jeg gerne være hjemme.

Om jeg får skrevet her på bloggen under vandreturen er usikkert, men jeg vil selvfølgelig åbne min mail-konto, når og hvis jeg kommer forbi biblioteker.
Min mobil-tlf. har jeg tændt hver dag mellem 18 og 19, hvis der skulle være meget vigtige SMS'er. Jeg køber et spansk telefonkort, så jeg kan ringe tilbage, hvis ...

God sommer til alle!

Mine erfaringer ang. Suzuki DL650V Strom

2009-02-11T16:49:00.023+01:00

Efter 61 000 km på den nordlige halvkugle i 2007 og 2008 er DL650'eren tilbage i Danmark - lidt for tidligt.

Sygdom i den nærmeste familie gjorde udslaget, så i 2009 vil den fra juli være at finde på de europæiske landeveje - planerne er på ca. 25 000 km.

I 2010 er det så Sydamerika eller Australien, der står for tur.

De første 61 000 km

Længe havde jeg haft drømmen om en RTW.

Efter at have kørt Honda's Allroadere i mange år var jeg noget skeptisk, da Jan fra Harry's Motorservice i Randers foreslog mig at skifte over til en Suzuki DL650V Strom - når jeg nu ville "ud og køre Jorden rundt" og igennem "det øde Sibirien".

Et godt og flot tilbud - fra Jan & Thomas - samt min store tillid til deres ekspertise - jeg er kommet hos Harry's Motorservice siden 1965 - fik mig overbevist.

DL'eren blev opgraderet med støvmuffer på forgaflerne, hævet styr, centralstøttefod, bundskjold, Scottoiler-system, 12 Volts udtag under sædet, styrtbøjler, grovere dæk, beslag til 2 10-liters dunke samt Gobi sidetasker. Resten af maskinen er standard.

Harry'erne - Esben - knoklede for at få det hele - incl. ekstra dæk og lidt reservedele - klargjort til tiden.

Jeg kom afsted som planlagt i maj 2007 - med kursen sat mod Murmansk, hvor der endnu var sne og frostgrader.

I juni kørte jeg i 45 graders varme i det sydlige Khazakstan. I Sibirien var jeg ofte indhyllet i tæt sandstøv eller regn. Kulde, regn og tåge var der ofte i Alaska og Yukon Territoriet. Jordskred og vandkaskader i Nova Scotia, haglvejr i Nevada, op til 50 graders varme i Death Valley, Utah, Arizona og New Mexico, storm i Texas, oversvømmelser i Ohio og sne i bjergpassene i det nordlige af Rocky Mountains mellem Wyoming og Montana.

Mudrede og hullede veje fra Arkangelsk til Omsk, fine veje i Sydrusland, 300 km's vejhelvede i det nordlige Khazakstan, flot motorvej i det vestlige Sibirien - resten af Sibirien stort set mudder og gruset vaskebræt. Gode og jævne veje overalt i Nordamerika - selv på jord og grusveje kunne der køres stærkt.

Suzukien - godt læsset - har klaret det hele!

Ikke èn gang har den svigtet mig - ikke engang en el-pære er sprunget!

Den er let at tumle i grus, sand og mudder - med de rigtige dæk!

På almindelige asfaltveje kører den bedre end mine gamle maskiner.

I høj fart på motorvej er den også en fornøjelse - meget fast, præcis og stabil.

Meget andet af mit rejsegrej blev slidt op, men DL'eren virker "uberørt" af turen.

Mit eneste "suk" er maskinens frihøjde (16,5 cm), men man lærer at indrette sin kørsel efter det.

Jeg var på MC-messen i Herning i år - men der er vist ingen konkurrent til DL'eren, hvis både pris, funktionalitet, alsidighed og kvalitet skal med i bedømmelsen.

Lidt billeder:

Vedligeholdelses-oversigt efter 61 000 km

2009-02-11T16:15:00.009+01:00

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000, 52 000, 61 000
Tændrørsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Dækskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee), 52 000 (TKC 80)
Dækskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance), 52 000 (TKC 80)
Udskiftning af dækventiler ved: 17 000, 52 000
Udskiftning af lille kædetandhjul ved: 41 000, 52 000
Udskiftning af stort kædetandhjul ved: 52 000
Udskiftning af drivkæde ved: 52 000
Udskiftning af kølevædske ved: 52 000
Udskiftning af bremsevædske i begge systemer ved: 52 000
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: 52 000
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: 41 000
Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 52 000
Computerdiagnosticering: 41 000, 52 000
Stort service-eftersyn ved: 52 000 (verkstedstime i USA ca. 85 $)
Batteriskift ved: 41 000
Grundig rengøring med kerosene og WD40 ved: 61 000
Tanken renset indvendig ved: 61 000

Antal punkteringer: 0
Ingen sikringer eller pærer er "gået".

Der kommer altid en kamel forbi!

2008-08-14T21:12:00.004+01:00

På overland-ekspeditionen ( fra Danmark til Nepal) med Topas i 1994, sagde vi ofte: "Slap af - der kommer altid en kamel forbi - i løbet af en 3 dage".

I Arizona - ude ved Monument Walley (John Wayne rider mod den store enlige klippesøjle) - kørte jeg efter en lang og varm dag ind på en stor campground ejet af indianere.

Jeg er jo desværre indrettet sådan, at jeg søger væk fra "centrum" - så da jeg kørte rundt i det yderste af camp'en og ledte efter et godt sted til mig, var jeg pludselig i "puddersand" midt i et drej.

Trætheden gav de forkerte reflekser, så i stedet for at give gas og køre mig ud af problemet, tog jeg forbremsen - og så lå jeg der. Jeg var så sløv, at jeg ikke engang fik sprunget af maskinen, som jeg plejer.
Maskinen og mig - stiv som et bræt - lagde os ned.
Mit venstre ben kom i klemme, men da mine støvler bare er "de rigtige", var der ikke benbrud.
Ikke et menneske i nærheden!

Så var det, at ovenstående sætning beroligede mig!
Jeg fik hjelmen af - fisket piben frem - lynet jakken op - og "ventede på kamelen".
Ca. 15 min. senere kom en ældre dame forbi - lidt skrækslagen. Jeg bad hende om at hente veninden, og 5 min efter havde de fået mig fri.
At jeg så brugte et kvarter mere på at rejse maskinen op er en anden historie - det er et spørgsmål om den rigtige teknik, når man "rejser" en maskine op - det er faktisk ret let, men jeg var træt.

Så må det være den sydlige halvkugle der kalder.

2008-08-14T20:38:00.004+01:00

Sidste nat i Halifax måtte jeg ty til en hytte + en tørretumbler, så alt mit grej kunne blive helt tørt, inden maskinen og køredragt mm. blev kørt i en lagerhal for senere udskibning.
De sidste 4 dage i Canada var meget våde - og alt ville være jordslået efter et par måneders nedpakning, hvis det blev pakket i den fugtige tilstand.

De første 60 000 km af min RTW.

Kort over mine MC-rejser.

Noget kunne jo tyde på, at det var på tide at komme over Ækvator!

Suzukien skulle gerne være kommet fra Halifax d. 12/8 - og ankomme til Bremerhaven d. 3/9.

Så tager jeg sikkert et hurtigt gensyn med Sydfrankrig - og Bretagne, hvor jeg aldrig har været - inden jeg får maskinen til Danmark.

Efter hjemkomsten kommer der nye dæk på, olieskift + nye tændrør og rensning af luftfilteret - og så vil jeg med "blødende" hjerte sætte den til salg.

Australien, New Zealand, Sydamerika og måske Kina bliver klaret ved at købe og sælge i de respektive verdensdele - det bliver det billigste.
Jeg har trods alt kun min pension til at dække det "løbende".

Hvis alt går vel, "rykker" venner og jeg mod Australien og New Zealand i begyndelsen af 2009.

Lidt billeder fra de sidste uger i Nordamerika

2008-08-14T19:54:00.005+01:00

Campground i nationalparken med de berømte kaktus'er.

Den ligger ved den mexikanske grænse lidt vest for El Paso.

Nyt kædekit og dæk - lækkert!

Jeg har ændret èt af beslagene, så det er mere alsidigt - alle typer dunke kan placeres på det.

Natteleje i ørkenen - på handicapplads - flot nattehimmel!

Tjek på min egen slidtage - ikke så galt!

Denne udsigt i 2 dage mens jeg tænkte - Mexico i det fjerne.

Rasteplads.

Skabeloner - for at give lidt stemning. Wyoming.

En af de sidste camps i USA.

Natlogi på en baseball-bane. Alt er vådt.

Stolen er en service fra en sød dame til en gl. mand.

Et alm. familietelt i regnvejr.

"Industriferien" er startet i Quibec - alle er "på vej".

Wee'en er ved at blive gjort klar til shipping - Halifax.

Hjemme igen !

2008-07-27T00:25:00.002+01:00

Kom hjem i aftes og blev afhentet på banegården i Hobro af Andrea og Mads.
Der var øl og mad i køleskabet fra både dem og Inge & Oluf - så fuld "service".

De kommende uger vil der komme indlæg med skrøner fra de nordamerikanske landeveje - og så bliver bloggen tavs indtil feb/marts 2009, hvor Australien "kalder".

Det har været 62 dage og 20 000 km med fantastiske naturoplevelser + samvær med et hav af dejlige mennesker + et par skønne uger med min søn og svigerdatter (Lars & Farida).
Det er ikke sidste gang jeg besøger denne verdensdel.

Motorcyklen står i et Warehouse i Halifax og bliver på et tidspunkt - sikkert i september - fragtet over Atlanten i et RO-RO-skib til Bremerhaven (ikke billigt denne gang).

Kort hilsen fra et Visitor-center

2008-07-21T15:12:00.002+01:00

Jeg er i Hallifax om et par timer.
Turen fra Mexico op gennem "nye" stater i USA var bare fantastisk, og Canada er en oplevelse.
Tak for mail's og kommentarer her paa bloggen - naar jeg finder en stabil internet-forbindelse, kommer der mere fyld paa.
Suzukien har nu kort 60 000 km, og den er stadig paalidelig og velkorende.
Bedste hilsener til alle!
Poul / Randa

God fornemmelse!

2008-07-10T23:56:00.003+01:00

Tankerne blev vendt med venner og sonner inden beslutningen om at stoppe for i aar blev taget.
Og jeg har det rigtig godt med beslutningen.

Det har veret Thunder Storm ogsaa i dag, saa jeg har haft 2 overliggerdage paa denne KOA-campground i Las Cruses.
Lars har arbejdet paa hojtryk med de 4 firmaer, og Wilhemsen, der har RO-RO-skibe i rutefart mellem USA's vestkyst og Europa, har lige meldt ind, at de siden 9/11 ikke har maattet tage passagerer med.
Det bliver saa et af de andre firmaer, men containertransport - sikkert fra Hallifax til Hamburg.

Planen var nu at kore ostpaa i Texas en dags tid, og dernest mod nord til Oklahoma, Kansas, Iowa, Wisconsin og Michigan. Her korer jeg saa ind i Canada mellem soerne Superier og Huron.
Med lidt held er den nye vej op i Newfoundland aabnet, saa den vil jeg prove.

Jeg har gode kaktus-billeder, men computeren her volder store problemer (for mig).

Som sagt - jeg har det fint - og er meget glad for "stotten".

sikkert mod nord.

2008-07-09T23:19:00.003+01:00

Min soster Ulla er ret syg.

I Central- og Sydamerika kan jeg ikke bare efterlade maskinen og tage hjem - man kober sig ret til ophold med sit koretoj i max. 3 maaneder, og det er vanskeligt at endre.
I USA og Canada har de ingen begrensninger - de tjekker ikke en gang ens forsikring.

Ulla vil skrige af arrigskab, hvis jeg endrer mine planer paa grund af hende - men det har intet med hende at gore - jeg kan bare ikke nyde livet, hvis hun "henger".
Det her er noget inde i mig selv.

Jeg korer sikkert mod Hallifax i Canada i morgen - og finder en skibsmulighed mod Europa. (Canada giver 6 maaneders visa, og jeg skal ud af USA inden 6 uger)
Jeg er ogsaa tret af varme!

Jeg korer op gennem de amerikanske stater, jeg ikke har veret i, og maaske kan jeg saa naa at opleve de sidste omraader af det ostlige Canada.

Jeg kan under alle omstendigheder efterlade Suzukien med kort varsel og tage et fly hjem.

Ogsaa hermed en varm hilsen til jer alle!

Ind og ud af Mexico

2008-07-08T23:40:00.002+01:00

Jeg er stopppet tidligt i dag - Las Cruses ca. 5o km nord for Texas - pga. en del thunder storms og regn i store mengder - men det har veret helt befriende med lidt kolighed.

For 2 dage siden paastod de lokale, at temperaturen var over 120 F, og lige den dag og nat tilbragte jeg i Organ Pibe Cactus National Park i Arizona - 5 km fra grensen til Mexico. Campground'en havde 200 pladser, men jeg var eneste gest, saa jeg tog en handicap-plads, hvor der var stobt store flader med glat beton - det gav en lidt sikker fornemmelse i nattens lob ang. scorpioner og slanger.
Saa liggeunderlaget ud, lagen over og ned i silkeposen - men det blev en varm nat.
Kaktus'erne blomstrede.

Da jeg nu var lige ved en grenseovergang til Mexico, endrede jeg mine planer og rykkede mod grensen.
Der var ingen amerikanske toldere ved overgangen, men man fortalte, at der 35 km inde i Mexico, hvor alt papirarbejdet ang. Mexico skulle foregaa, ogsaa ville vere en amerikansk Migration Officer - han skulle vere der fra kl. 8.
Da jeg havde ventet 1 time, vendte jeg om og korte ind i USA igen - jeg skal rigtigt ud af landet, da jeg ellers faar store problemer med at komme igen om nogle aar.
Jeg er altsaa tilbage ved den oprindelige plan - bruger et par dage i Texas inden jeg forsoger en grenseovergang igen.
Men en smagsprove paa Mexico var det da.

Mod syd

2008-07-04T19:30:00.004+01:00

I morgen forlader jeg Los Angeles efter en uges ophold (igen) hos Farida og Lars.

Suzukien er toptrimmet, grejet er i rimelig stand, depoterne er fyldt op, sindet er klar til flere indtryk fra landevejene, og en en ny Zippo er kobt.

Det skulle vere let at finde internetcafeer i Central - og Sydamerika, saa forhaabentlig kommer der jevnligt indleg her paa bloggen.

Neste "tur-merke" er Bogota i Colombia, og for mig bliver det lidt spendende at faa fragten af Wee'en over Darian Gap arrangeret.

Herfra onsket om en god sommer til jer!

MC / vedligeholselses-oversigt 2

2008-07-04T19:06:00.003+01:00

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000, 52 000
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000. 52 000

Tendrorsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000, 52 000

Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000, 52 000

Dekskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee), 52 000 (TKC 80)
Dekskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance), 52 000 (TKC 80)
Udskiftning af dekventiler ved: 17 000, 52 000

Udskiftning af lille kedetandhjul ved: 41 000, 52 000
Udskiftning af stort kedetandhjul ved: 52 000
Udskiftning af drivkede ved: 52 000

Udskiftning af kolevedske ved: 52 000

Udskiftning af bremsevedske i begge systemer ved: 52 000
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: 52 000
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: 41 000

Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 52 000
Computerdiagnosticering: 41 000, 52 000
Stort service-eftersyn ved: 52 000 (verkstedstime i USA ca. 85 $)

Batteriskift ved: 41 000
Antal punkteringer: 0

Slidt af indtryk og kilometer

2008-07-02T22:21:00.002+01:00

Mange havde talt om, at jeg skulle give mig selv den oplevelse at kore paa highway 101 langs Stillehavet i det nordlige Oregon.
Det blev nu lidt af en skuffelse.
OK - jeg saa flotte kystlandskaber, solovekolonier og hvaler i det fjerne - men som altid trekker turistindustrien jo med ind i saadanne omraader.
Det kan ogsaa bare vere, at jeg allerede var for fyldt op af store naturscenerier.

En morgen i Oregon.

Kystparti ved Stillehavet.

Da sandstrekningerne begyndte, rykkede jeg ind til Interstate Freeway 5 og satte kursen mod syd. Slidtagen paa keden og dekkene gjorde det nodvendigt, at jeg fra nu af og de neste 1300 km forsogte at faa et jevnt trek/flow, saa den fortsatte nedslidning blev minimeret.

De forste par hundrede km ind i California er bjergrige, men saa gaar I5 ned mellem 2 bjergkeder og forer ned igennem Califoniens spisekammer - et enormt omraade, hvor alt dyrkes i stor maalestok, og alt bliver kunstvandet.
Det var imponerende at se - og tankevekkende,

Glemmer det aldrig

2008-07-02T21:11:00.003+01:00

Efter en lang koredag i det tyndt befolkede nordlige Montana kunne jeg godt se, at det blev umuligt at finde en campground til natten, saa da jeg kom forbi et vejkryds med en restaurant og et ubestemmeligt motel, var det her og nu.

Udenfor motellet sad en mand og hang i en plaststol i skyggen - og 3 hunde kom farende.
Jeg korte hen til ham, stoppede motoren og fik hjelmen af. Han blev siddende, men aabnede dog munden, hvor der manglede 3 fortender.
Jeg fortalte ham, at jeg normalt teltede, men at det saa lidt besverligt ud paa disse kanter - og om det var dyrt med en nat paa motel? - for jeg havde aldrig provet det for (en lille logn skader jo ikke).
Han kiggede mig lidt an og sagde saa 35 $ - og saa kunne jeg ryge paa verelset.
Papirarbejdet blev ordnet, og da han saa skulle have betalingen, blev det 35 $ - normalt kommer der tax oveni.
Han kiggede bare paa mig og sagde: "Sagde jeg ikke 35 $ ?"

Jeg korte over til verelset - 30 m fra hans plaststol, hvor han igen var placeret - aabnede doren og saa, at der var 2 dobbeltsenge. Jeg raabte til ham, at det var da unodvendigt, men han insisterede paa, at jeg skulle have det bedste, naar det var forste gang, jeg var paa motel.

Efter indlogeringen og et varm brusebad, gik jeg en tur over paa restauranten/baren, hvor der var en nydelig spiseafdeling med en 15-20 borde og en slyngelstue med bar. Jeg satte mig ved baren og bestilte en ol. Jeg var eneste kunde - om jeg ogsaa ville have noget at spise?
Han - ca. 35 aar - passede baren, hans girlfriend var servitrice og broderen var kokken. Det var faderen, der ejede det, men han var der kun om morgenen, hvor han sorgede for, at der var kaffe fra kl. 06.30. De havde aabent 3 dage om ugen.

Jeg bestilte dagens specialitet - bones med fritter - og fri salatbar + 1 ol mere.
Broderen gik i gang, keresten kom i omdrejninger, og jeg fik et forrygende velsmagende og solidt maaltid.
Samlet pris incl. de 2 ol og udsogt betjening og hygge = 15 $.
Jeg var eneste kunde og de lukkede, da jeg gik kl. 20.

Neste morgen gik jeg over til faderen, hvor hyggen og store mengder sterk kaffe var klar. (1$)
Jeg fik pakket og sagt farvel til motelverten, der var startet hvilen i stolen.
Jeg var ogsaa motellets eneste gest.

Mine sidste bjorne

2008-07-02T20:14:00.004+01:00

I det nodvestlige hjorne af Wyoming ligger Yllowstone National Park.

Da jeg regnede med, at Yllowstone var en turistmagnet, korte jeg ind i Parken tidligt om morgenen og var ude igen inden aften - og det var et godt valg.
Jeg korte ind og ud igen via den nordostlige Gate - saa faar man 50 meget flotte km i Parken.

De sidste 100 km i Wyoming op til Gate'en og de forste 100 km fra Gate'en ind i Montana er ubeskrivelige smukke og barske.

De ca. 300 km's korsel inde i Yllowstone Nationa Park var som at kore i en dyrepark - masser af dyr - Buffalos, Elks, Deers, Bears m. fl. - og biler.

Jeg holdt flere gange for at lade en flok bison'er passere vejen, og 2 gange var jeg nodt til at stoppe op, da vejen var sperret af holdende biler, hvorfra folk stod ud for at fotografere Grizzly'er.

Denne gang var jeg ikke bange, eftersom jeg stod sammen med ca. 30 andre og saa paa bjorn 20 m vek - men jeg beholdt nu hjelmen paa.

Fra Gaten mod Montana skal man over et pas i 4 km's hojde - passet var blevet aabnet ugen for, saa det var et par kolde timer - men en utrolig flot entre til Montana.

Stonefaces og slidtage

2008-07-02T19:12:00.004+01:00

I den sydvestlige del af South Dakota ligger Mount Rushmore - i Black Hills.
Det er her 4 presidenthoveder - i stor format - er hugget ud/ind i bjerget.
20 km derfra er ansigtet af Crazy Horse + en haand ogsaa en severdighed.

Jeg villle oprindelig kun have veret op igennem Wyoming og Montana - cowboystaterne- men nu var jeg jo paa de kanter, og 1000 km fra eller til betod jo ikke alverden.

Det gjorde det nu, for jeg da jeg senere syntes, det var lidt kedeligt i det nordlige Idaho, endrede jeg ogsaa der paa den planlagte rute. Jeg korte hurtigt gennem Washington og det nordlige Oregon til Stillehavet.
Det gav ca. 2000 km mere til keden, tandhjulene og dekkene, saa turen nordfra og "hjem" til LA var lidt for nervepirrende, da slidtagen var blevet for stor. Men det gik!

Ogsaa soveposen er slidt ned - lynlaasen har jeg klippet af. Det er dog intet problem, for jeg naar Andesbjergene i Sydamerika, hvor jeg saa regner med at sy "posen" sammen.

Min 20 aar gamle ubrydelige termokande lekkede pludselig alle vegne - kasseret!

Fra South Dakota og frem er de fleste af mine foto-optagelser mislykkedes. Jeg er ikke helt klar over aarsagen, men bedste bud er slidtage af mig.

State Park i udkanten af Black Hills.
Denne handicap-venlige site blev tildelt mig, da jeg saa gammel og tret ud.
Der er indlagt vand og "das'et" er 50 m vek.

forskel paa whisky og joint's?

2008-07-02T18:45:00.004+01:00

Paa en fjentliggende State Park i det nordlige Colorado havde jeg en hyggelig aften og morgen med Randy - en mand sidst i 40'erne fra Denver, manager i et varehus, ejer af 2 Harley'er + hus.
Campgrounden var stor, og vi havde begge valgt den "tomme" ende af pladsen. Inden vi teltede, sad vi og snakkede, og jeg bod selvfolgelig paa selvtappet whisky.

Randy takkede nej - han ville hellere have en joint. Efter lejrslagningen sad vi igen og hyggede os, og han rog en joint mere.

Det var ved at vere tid til mad, saa han bod paa dinner i den nermeste restaurant - 20 km vek.
Randa takkede nej - jeg havde whisky i blodet og ville ikke kore.

Randy korte og var vek et par timer, hvorefter vi fortsatte hyggen med baal, whisky og joint's.
Neste morgen bod jeg paa kaffe.
Sjov og interessant amerikaner.

Varmekuller

2008-07-02T17:26:00.003+01:00

I Phoenix i Arizona havde man varmerekord i disse dage - 117 F.
Saa jeg besluttede at rykke hurtigt op igennem New Mexico for at naa koligheden i bjergene i Colorado.
Det blev dejlige dage i denne stat, men jeg blev i den vestlige del.

gront gres!

Vaskedag.

Kolighed.

Arizona

2008-07-02T16:26:00.006+01:00

Fra Utah korte jeg ind i den nordostlige del af Arizona, saa jeg fik en overnatning i Monument Valley, inden jeg korte til nordsiden af Grand Canyon.

North Rim af Canyon'en er ikke saa turistet, men specielt de sidste par hundrede km's "indkorsel" var et hit.

Selvfolgelig skulle jeg jo ogsaa se G.C. fra den sydlige side, saa jeg camperede i udkanten af Nationalparken og brugte den aften til en lengere gaatur langs kanten.

Neste morgen var jeg paa farten kl. 6 - saa jeg havde sydsiden lidt for mig selv.

Parret her fra Canada var ogsaa tidligt "i gang" - det blev til felles morgenmad og hygge ved et af de mange udsigtssteder.
Allerede et par timer senere var der trengsel, men det blev en god oplevelse.

De neste dage gik det mod syd og ost for at se det sidste af Arizona

Sammenrend

Andre typer.

Sidste 2 netter i Arizona - ved Lyman Lake State Natioan Park til 12$/dogn.
Tiden blev brugt til afslapning og trimning af grej og maskine.
Det er varmt og meget blesende, saa der skal drikkes meget - ikke whisky.

Mangler ord!

2008-07-01T23:34:00.002+01:00

Jeg blev nesten mettet af alle synsindtrykkene fra dagene i Utah.
Hver dag tenkte jeg: "Det har veret det hele verd - jeg har faaet drommen opfyldt nu.
Det kan ikke blive flottere!" - men det blev ved.

Saa rog der igen en Zippo!

2008-07-01T23:04:00.005+01:00

Fra Death Valley i California korte jeg ind i Nevada - mod ost.

Jeg brugte 3 dage i staten, der er en del af The Great Bassin - et enormt omraade hvor intet vand lober fra. De forste dage var varme, den sidste meget kold med regn, kuling og hagl.

Men det var total nydelse - sceneriet gennem Nevadas orkener og bjerge samt de store ode vidder var ubeskriveligt.

Et ensomt bord paa en forladt rasteplads har nu selskab af min Zippo-lighter. Satans!!

Og det blev ved i dagevis.

Camp i Great Bassin National Park - Baker Creek

Death Valley

2008-07-01T22:20:00.003+01:00

Med 2 ekstra gallons vand foruden de 5 liter jeg altid har med - samt benzintanken og jerrycan'en fyldt - var jeg klar til den berygtede dal.

Det blev en flot oplevelse.
Varmen slog haardt og skygge findes ikke, men det var storslaaet.
Jeg korte nesten 700 km i omraadet og tog en overnatning paa en ode campground i den nordlige del af nationalparken - en flot nat i orkenen.

Paa vej mod Death Valley fra syd.

Dernede ligger den varmeste del af parken.

Whisky

2008-07-01T21:45:00.009+01:00

Farida og Lars sender mig afsted fra Los Angeles paa en veltrimmet maskine.

1. maal var Death Valley, men da min gamle rygskade fra et styrt i Syriens orken sagde "hej", og varmen krevede akklimatisering, korte jeg kun faa timer, for jeg slog mig ned paa en KOA-campground (Kampgrounds Of America). De har normalt gode og ordnede forhold.

I venstre sidetaske havde jeg fyldt 3 liter whisky - i hojre 3 liter vand.

Saa da aftenen kom og varmegraderne faldt en smule tappede jeg en 3 glas/krus fra venstre hane og fik en god nats sovn.

Det blev hurtigt en vane med en aftensjus - og i begyndelsen var "undskyldningen" jo rygsmerter - men smagen og stemningen er jo dejlig.

Haandkledet i ringen!

2008-07-01T20:48:00.007+01:00

Jeg har altid haft lidt modvilje mod og afstandtagen til USA og amerikanere.

Med de neste 1200 km har jeg sammenlagt kort tet paa 20 000 km i 23 amerikanske stater, og jeg er allerede ved at planlegge en lengere biltur herovre om nogle aar, for der er saa meget mere, jeg onsker at opleve her.

Det har veret en forrygende oplevelse - baade naturen og menneskene - saa hermed:

Tag en tur til USA! Hold jer paa afstand af masseturismen og nyd den storslaaede natur og den almindelige amerikaner.

Et sted i Colorado

Grand Canyon

Fra en State Park i Utah

Devils Rock i South Dakota

Dena & Ed - dejligt par fra Montana.

G.C.

Udviklingen har igen sat mig af.

2008-07-01T19:39:00.007+01:00

En maaned paa de amerikanske landeveje - med overnatninger paa diverse campingpladser, State Parks og moteller (3) - har givet utallige muligheder for adgang til internettet.

Selv paa en del Rest Areas er der fri internetforbindelse.

Men, men, men - der er ingen computere.

Det forventes selvfolgelig, at man medbringer sin egen laptop (berbar computer).

Jeg modte et MC-par paa en campground i et indianerreservat i Arizona - langt ude i orkenen. Ved ankomsten halede de hver sin laptop op af sidetaskerne, hvorefter de koblede sig paa nettet allerede ved indskrivningen.

De eneste steder, hvor der er stationere PC`er, er paa bibliotekerne. Men naar jeg har fundet mine overnatningssteder, har der veret langt til biblioteker.

Det er den enkle forklaring paa manglende indleg her paa bloggen.

1200 km herfra korer jeg ind i Mexico - noget syd for El Paso - og saa skulle situationen gerne vere noget mere gammeldags og dermed passe bedre til mig.

Jeg regner altsaa med, at de neste maaneder bliver stabile ang. skriveriet her.

Her var dog ingen netforbindelse!

kort hilsen til alle

2008-06-26T00:42:00.002+01:00

Jeg har lige laant en laptop i 10 min.
Lengere indleg og svar paa eventuelle mails kommer om en uge, naar jeg er tilbage i LA.
Jeg har det godt - ser meget, oplever meget og korer mange km - ca. 10 000 til nu.
Nevada, Arizona, Utah, New Mexico, Colorado, Wyoming, South Dakota, Montana, Washington, Oregon og Californien er stort set gennemkrydset, og det har veret imponerende.
Jeg haaber I alle faar en god sommer!
knus til jer alle / Poul / Randa

Mest til MC-folket 04

2008-05-29T21:57:00.006+01:00

Batteriet kunne ikke holde til nesten 7 maaneders stilstand - selv digitaluret var gaaet i staa. Lars havde uden problemer startet Wee'en op flere gange og ladet den kore i tomgang en 3 kvarter, men det har nok afladet mere, end det har kunnet kore paa.
Det havde sikkert veret bedre helt at holde fingrene fra den - naar man nu ikke lige har en impulslader ved haanden.

Saa nyt batteri er monteret - prisen herovre er 90 $ - billigt!

Det lille kedehjul, de 2 tendror og de bagerste bremseklodser er skiftet.
Desuden har maskinen veret igennem en computer-diagnostisering - resultatet: alt perfekt.

Saa mere bliver der ikke lavet ved Strom'en inden USA-rundturen - alm. vedligehold foretog jeg jo inden "favel'et" i 2007.

Jeg har bestilt - og betalt - 2 dek (Continental TKC 80) og 2 kedehjul samt lavet aftale med Mission Motorsport i Irvine om et stort service-eftersyn lige inden turen gaar mod Mexico.

Suzukien faar saa helt nyt kedekit, nye bremseklodser foran, ny bremseveske og koleveske, olie og oliefilter, tendror og dek samt justeret ventiler + alt hvad der ellers kontrolleres og justeres ved et stort servicetjek.
Jeg leverer selv keden og bremseklodserne og gemmer det nye gamle forreste kedehjul som reservedel.

Irvine Mission Motorsport lever op til mine forestillinger om CA - stort og flot! - men de virker ogsaa meget dygtige - kundevenlige er de i hvert fald.

Gaar tingene som planlagt, vil der i Central - og Sydamerika kun blive brug for almindelig vedligehold samt et dekskifte.

Jeg'ka'li'fornien

2008-05-29T21:34:00.002+01:00

Som altid er der fuld service, naar man besoger Farida og Lars - og saa var det bare skont med gensyn.
Deres skyld at jeg kan staa inde for overskriften - formuleringen er hugget fra Per.
Med Lars's hjelp er ruten rundt i det vestlige USA finjusteret, maskinen og grejet er i orden, og vejret er behageligt (ikke for varmt).
Kaffe og rorsukker bliver kobt i aften, og mit lager af pibetobak gik glat igennem tolden - saa forudsetningerne for et godt liv de neste maaneder er til stede (Zippo'en var efterladt ved MC'en).
Lordag formiddag er det afgang fra los Angeles, og kursen settes mod Death Valley, hvor jeg vil tage den forste overnatning i det fri - saa jeg igen faar oplevet en solnedgang/opgang i orkenen.

Til familien, vennerne og bekendte

2008-05-24T13:03:00.003+01:00

Jeg ønsker jer alle en dejlig og udfordrende sommer.

Vend jeres ansigter mod solen, og skyggerne vil falde bag jer.

kh. Poul / Randa

Darian Gap

2008-05-09T21:36:00.004+01:00

Der er ikke vejforbindelse mellem Centralamerika og Sydamerika.
300 km øst for Panama City ender vejen blindt ved den lille by Yaviza - og Darian Gap begynder.
Gap'et er cirka 200 km bredt og strækker sig på begge sider af grænsen mellem Panama og Colombia.
Området er umuligt at passere med køretøj (for en del år siden lykkedes det dog for en stædig nordmand på MC, men det tog ham også 3 måneder at komme igennem).
For 5 år siden var der en skibsforbindelse mellem Colon i Panama og Cartagena i Colombia, men den er nedlagt, så eneste regulære mulighed er shipping med fly. Dog skulle der være en 3 sejlbåde på omkring 50 fod, der lever af at fragte backpackers og MC'ister forbi Darian Gab, men deres ry er lidt blakket.
Jeg regner med at benytte firmaet Girag Air Cargo til at arrangere lufttransporten fra Panama City til Cartagena - eller Bogota. Firmaet har en agent ved lufthavnen i Panama City, og det praktiske skulle være forholdsvist enkelt - tømme benzintank, afmontere batteri og spænde maskinen fast på en palle.
Prisen er lidt usikker, men jeg forventer, at den holder sig under 1000 US$ for "os begge".

Næsten Vamos

2008-05-08T14:23:00.005+01:00

Så er der godt 2 uger til afrejsen her fra Danmark.

Jeg har haft en del arbejde med gentagne kontaktforsøg til den amerikanske ambassades visa-afdeling, men det er som at slå i en dyne.
Jeg ønsker et stykke papir fra dem, hvor de accepterer, at jeg rejser ind i USA med fly og forlader landet via Mexico på motorcykel.
Hvis ikke jeg hører fra dem inden 14 dage, må jeg tage chancen og risikere at blive afvist i tolden i Los Angeles.

Ellers er jeg klar - malariepiller er købt og gul feber sidder i kroppen på mig, rejseforsikring til 7 måneder, nyt internationalt kørekort, helårsforsikring på motorcyklen, supplering af personligt udstyr samt besøg hos Harrys Motorservice for gode råd.

Mine forsøg på at lære mig lidt spansk ved selvstudium er slået fejl - mit talent rækker ikke.
Så hvis jeg føler mig meget hæmmet pga. sproget, var det min plan at lære noget spansk via eneundervisning på sprogskole i Guatemala - der skulle være nok at vælge imellem.

Mine planer for 3. etape i 2009 er ændret.
Mange mails og kontakter til 5-6 rederier/shippingagenter og andre adventure-motorcyklister + grundigt studium af toldprocedurerne i Australien og New Zealand (dyrt og besværligt at få lov at køre i deres lande på en dansk indregistreret MC) har overbevist mig om, at det ikke er besværet og prisen værd at fragte Suzuki'en til dette kontinent.

En god brugt enduro-MC (f.ex. Suzuki DR 650) kan købes i Australien til ca. 20 000 kr. Ved en midlertidig import af denne til New Zealand skal jeg kun betale 2 500 kr i depositum.
Så det bliver løsningen for turen Australien og New Zealand rundt - måske oven i købet med følgeskab af 3 venner.

Det italienske rederi Grimaldi har RO-RO skibe, der sejler i fast rutefart mellem Europa, Sydamerika og Dakar i Afrika.

Hvert skib må medtage et vist antal passagerer (12 kahytter), og rederiet har bekræftet overfor mig, at MC'en og jeg kan komme med fra Buenos Aires til Hamburg.
Fuld kost og logi i ca. 23 dage + transport af motorcyklen for ca. 14 000 kr.

Buenos Aires har omkring 12 mio. indbyggere, så det har været vigtigt for mig at finde et rart, billigt og trygt logi i byen, hvor jeg kan tilbringe den eventuelle ventetid (7-10 dage mellem skibenes ankomst/afgang) i behagelige omgivelser.
Det er lykkedes!
Et argentinsk MC-ægtepar driver et guesthouse i byen med billige priser og gode forhold til MC-vedligeholdelse mm.

Rute-planen:

Niels Otto fra Overland-2008 ekspeditionen (DK-Beijing) har lovet at "plante" ny idé i vennerne: samle et hold til Sydafrika-Danmark i 2010.

Så småt igang.

2008-01-22T22:09:00.000+01:00

Jeg er nu påbegyndt forberedelsen af næste etape.

Mit nye telt er købt via nettet i Tyskland - et Tatonka Greenland 2.

Ruten rundt i USA begrænser sig til ca. 9000 km i de vestlige stater - hovedsageligt i Rocky Mountains området.

Mexico, Guatemala, Nicaragua, Costa Rica, Panama, Columbia, Ecuador, Peru, Bolivia, Paraguay, Argentina, Uruguay og Brasilien udsteder 90-dages visa ved grænsen.
Belize giver 30-dages visa, men Honduras og El Salvador vurderer ved grænsepassagen, hvor mange dages visa de vil udstede.
Ingen af landene kræver et Carnét.

Af vaccinationer mangler jeg kun vaccinen mod gul feber.
Alm. malari-piller køber jeg i USA.

Jeg har indtil nu kørt rundt med en værksteds-reparations håndbog (kopi), men den er for omfattende og teknisk, så da jeg lige har tjekket markedet igen og opdaget, at tyskerne har udgivet en alm. reparaturanleitung for Suzuki dl 650 v strom, er den bestilt.

De 9000 km i USA forsøger jeg at køre på de nuværende dæk og kæde - så skifter jeg til TKC 80-dæk og fornyer kædekittet, inden kursen sættes mod Latinamerika.

Horizons unlimited

2008-01-22T09:22:00.000+01:00

Jeg har lige mailet med Eddie og Louise - et canadisk par jeg mødte i Yukon Territoriet.
"Ed-n-Lou" kalder de sig - hun er hans 3. kone.

Hver gang mine tanker går til Ed-n-Lou, kommer James Richmonds smukke tekst også frem i mit sind - for specielt Eddie og hans liv "er" teksten.

Food for thought

'Why do you do it?' friends often ask, perplexed,
Brows raised, minds sorely vexed.
'The world out there is dangerous!
Aren't you scared? Why do this?
You need steady work, a house, two cars!
You have only a motorbike, and sleep under stars!'

Dear friend, if you must ask, you cannot know
This curiosity that drives me so.
To you it is hidden; in me rises unbidden!
But one day the world I'll have ridden
By iron steed, then perhaps this need
Will have vanished, finally vanquished!
That day will find me on deathbed,
With no regrets for the life I led.

Will you be able to say the same?
Or will you despair a life worn plain?

I will stake my Himalayan memories
Against your estate of a thousand trees.
Pit my Thai sunset
Against your private jet.
Weigh my horse rides at sunrise
To your Italian suits and ties.
I'll rejoice in friends before I go,
Not the figures of my stock portfolio.

And, amazingly, there are more like me;
They reject slavery, and are truly free.
They took the chance we all had,
And honestly it makes me sad
That you didn't.
You thought you couldn't...
What?
Live without the luxuries
Of all our modern amenities?
You choose the bonds of mortgage, but claim to be free,
Wasting a lifetime absorbed by TV.
Why watch it? but live it!
One life's all you get!

Don't put off 'til morrow and continue to borrow
The lives of strangers; 'tis the greatest of dangers
To the soul
Which grows old
Before its time.

Hercules, Columbus,
Guevara, Odysseus,
Champlain, Agamemnon,
The list goes on...
What have they in common?
Regardless man or god,
The soil of continents they trod,
Not in search of gold but adventure!
Not growing old 'cause they ventured
Far from safety; but far be it from me
To Judge...

The pitiless pity us
With souls black pitted.
Pray! save it for those less spirited.
For us... our horizons are unlimited.

by James Richmond, Canada

Vej-billeder fra Rusland og Kazakhstan.

2007-12-11T13:21:00.000+01:00

Etape 1 + egobilleder

2007-12-11T12:41:00.000+01:00

Rød = kørt på Suzuki DL 650 Strom

Fortæller en tysk rejsegruppe om Kazakhstan

Forlader det tyske selskab.

Møde 4 dage fra Vladivostok med par fra Taiwan.

Et sted i Alberta.

Vel ankommet til LA.

Farida og jeg i festtøj - klar til gensynsfest!

Træt, slidt og slank efter 38 000 km.

Lidt vemodigt - og dejligt.

2007-09-17T21:40:00.000+01:00

Jeg har kobt kort over det vestlige USA, Mexico, Mellemamerika og Sydamerika + 3 par jeans (til brug i DK), saa jeg kan begynde planlegningen af den neste etape.
I morgen flyver jeg til Danmark via London og skulle gerne vere i Hobro sidst paa ugen.
Lige nu er mit sind lidt trist, og jeg er fyldt med vemod - for det har igen veret dejligt med nerkontakt med Farida & Lars, og der gaar jo et halvt aars tid inden neste gensyn.
Godt Skype eksisterer!
Men jeg gleder mig ogsaa til at komme hjem - savner mange og mange ting og mange aktiviteter.
Og saa trenger min krop til power - Claus Rene og Hobro Helsesport maa igen paa banen.

Hvis det kan hjelpe

2007-09-14T19:52:00.000+01:00

saa er det OK for mig.
Ja, jeg snakker om at straffe folk paa pengepungen, hvis de sviner naturen.
I hele Nordamerika - specielt i det vestlige Canada - er der meget rent.
Men der er ogsaa tydeligt gjort opmerksom paa, at det straffes med hoje boder, hvis man smider affald, hvor det ikke skal vere.
I British Columbia koster det op til 2 000 $ - i Alaska 1 000 $ - for at svine.

Det ser ud til at virke - her er markant renere end i Danmark.

Natur.

2007-09-14T18:41:00.000+01:00

Det var meget skuffende for mig at se disse billeder.
Det er slet ikke lykkedes at indfange den storslaaede natur.
Jeg vidste det - men jeg kunne ikke lade vere med at forsoge.

Lejrplads ved Atlanterhavet.

Camp`s og rest-areas

2007-09-14T18:20:00.000+01:00

1. nat i mit nye 50 $`s telt.

Et par dage efter saa telttet saaledes ud - nu er det baade regntet og stormsikkert, men det gav jo anledning til en del kommentarer fra andre rejsende.

Smukt sted!

Et sted paa prerien.

Frokost paa en forladt flyveplads.

Rasteplads i British Columbia.

Grejet luftes.

Saadan!

Bliver det regn? - og gider man staa op?

De gjorde indtryk!

2007-09-14T17:30:00.000+01:00

Lars faar mig sendt med toget her fra LA til Seatle.

2 dogn i dette tog gav mange interessante bekendtskaber.

Min vertinde Cathy i Vancouver var en dejlig kvinde.

Cecilia & Charlie modte hinanden i en snestorm for 20 aar siden.

Han forlod kone og born, og de har levet sammen siden.

Hun baade gaar paa jagt, fisker og sejler kajak - og drikker ol.

Vi mend fik rodvin.

Hun korte bilen og camperen, han tog sin nyerhvervede KLR 650`er.

Radek er ny i faget og var paa sin forste langtur. Han lerte mig at spise rogede osters som morgenmad og som snacks resten af dagen (1$ pr. daase)

Han var bare en fin fyr!

Charlie er lege og fra Sydafrika, men havde arbejdet 11 aar i Canada.

Han kom paa besog 2 gange (i bil) og var nesten ikke til at komme af med.

Se lige det ansigt!

Han hedder Bob og er fra Toronto.

Han havde lige faaet korekort til MC - havde taget 1 maaned fri (dyrlege & single).

Vi modtes i Alaska og korte sammen et par dage.

MC - Vedligeholdelsesoversigt

2007-09-14T16:23:00.000+01:00

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000.
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000.
Tendrorsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000.
Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000.
Dekskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee).
Dekskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance).
Udskiftning af dekventiler ved: 17 000 km.
Udskiftning af lille kedetandhjul ved: 41 000 km.
Udskiftning af stort kedetandhjul ved: ?
Udskiftning af drivkede ved: ?
Udskiftning af kolevedske ved: ?
Udskiftning af bremsevedske ved: ?
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: ?
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: ?
Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 41 000 km.
Synkronisering af indsprojtningssystemet ved: 41 000 km.
Antal punkteringer: 0
Sker i foraaret 2008

Maskinen er rengjort i petroleum og WD40 og staldet op i Lars` garage. Han vil starte den op hver 2. uge - her i hvileperioden.

Det var det!

2007-09-11T15:55:00.000+01:00

Saa er jeg naaet til LA i syd-Californien.

Ankom kl. 13 d. 10/9 og blev modtaget af Lars, der havde taget tidligt fri.

Han har ryddet garagen, saa jeg kan bruge den som verksted de neste par dage.

Maskinen har nu rundet de 41 000 km, saa den skal lige renses og tjekkes inden den staldes op.

Turen over USA var mere interessant, end jeg havde regnet med - det var jo trods alt paa de store vejsystemer, jeg befandt mig.

Om et par dage kommer der lidt mere stof her paa bloggen.

Til Familie og venner

2007-08-31T17:37:00.000+01:00

Jeg savner jer!
Gleder mig til samver med jer alle - er blevet lidt mere omgengelig og ydmyg.
Haaber I har det godt - neste gang, jeg finder netsted og nettid, skal jeg nok sende mail`s.
Knus herfra.
kerligst far/svigerfar/bedstefar/bror/onkel/ven/elsker

Tak til kommentatorerne.

2007-08-31T17:35:00.000+01:00

Det er bare dejligt, varmende, interessant og sjovt at lese kommentarer fra jer.
Stor tak!

Mest til MC-folket 03

2007-08-31T17:04:00.000+01:00

De nye dek er en fornojelse - merkbar forskel efter de gamle uafbalancerede TKC 80`er.
Bagdekket blev et Metzeler Tourance, som jeg har gode erfaringer med. Fordekket blev skiftet 3 000 km senere, og det lykkedes mig at finde et Michelin Anakee - kender ikke dekket, men det ser ud til at harmonere meget godt med Tourance.
Begge dekkene er sat paa af fagfolk, saa de er blevet afbalanceret - og de kan merkes.
De gamle dek, som jeg havde sat paa, fik skavankerne frem efter mange km paa de gode veje i Canada. Forst kan man se, at de slides skevt - saa kan man hore det - og til sidst merkes det.
Saa afbalancering - hvis muligt!
Efter 32 000 km - telleren staar paa 35 000 km - 3 olieskift, 2 oliefiltre, 3 rensninger af luftfiltret, 2 tendrorsskift, 3 set dek, 1 set dekventiler, 3 bolte ved kedeskermen (sidste har faaet fix-pasta), 3 efterspendinger af alle bolte (men kun kedeskermen har losnet sig), masser af kedesmoring og Scottoileren korende, maa man vel sige, at Suzuki DL 650`eren lever op til sit ry: Den korer bare - og den korer godt! Under alle forhold! Og grejet holder - ikke en sikring eller en pere er sprunget.
Naar jeg naar LA, er km-tallet paa 41 000.
Hvad er bedst for maskinen inden den staldes op i et halvt aars tid hos Lars? 1) grundig rengoring + oliskift og saa et stort serviceeftersyn hos Autoriseret Suzukiforhandler umiddelbart for neste etape. 2) stort serviceeftersyn nu inden den staldes op.
Haaber en Harry leser dette og svarer.

En tilfreds Randa.

2007-08-31T16:36:00.000+01:00

Jeg fik i overkanten af min whisky-ration i aftes.
Jeg fejrede, at jeg var naaet til det ostligste punkt paa min rute over dette kontinent - Indian Brook paa Nova Scotia`s nordostkyst.
Jeg fandt en dejlig campingplads - liggende direkte ud til Atlanterhavet, og jeg er den eneste telt`er. Kun en 5-6 mobilhomes foruden mig.
Jeg har nu rullet ca. 14 000 km her i Canada og Alaska, saa jeg foler, at jeg har set det jeg skal heroppe - og mettet, virkelig mettet af indtryk er jeg.
Rusland fra nord til syd og vest til ost. Canada fra syd til nord og fra vest til ost. + Kazakhstan og Alaska - ialt 32 000km.
Jo, jeg er tilfreds! Jeg har naaet det, jeg ville paa forste etape af min RTW.
Nu skal jeg have Suzuki`en over til Los Angeles, hvorfra min USA-rundtur starter neste aar - og da jeg ikke kan rumme mere i systemet, legger jeg en direkte rute herfra og til LA paa de store vejsystemer. Jeg krydser altsaa ind i USA allerede ved Maine.
Der skulle vere ca. 7 000 km - saa et par uger korsel om alt gaar vel.
Lars er ved at lave plads til maskinen i sin garage - og han vil selvfolgelig hjelpe med at faa billeder komprimeret ned, saa jeg kan faa nogle lagt ud paa siden her - i ventetiden i LA inden flyafgang.

Hvor dum kan man vere - 02?

2007-08-31T16:27:00.001+01:00

Man har en dejlig kusine, der har boet i Yukon Territoriet i 30-40 aar.
Hun bor i et stort smukt hus, der ligger vidunderligt i udkanten af Whitehorse - der er en meget hyggelig by, rummende alt hvad hjertet kan begere af kultur og modernitet.
Hun ejer ogsaa et sommerhus paa 80 m2 - kun 150 km fra Whitehorse.
Smukkere natur end den, der er i Yukon T., findes ikke paa denne jord.
Men hvorfor skulle man besoge hende - og man er mere end velkommen - naar man kan tage til Gronland og Norge?

Mest til Vamos/Ella

2007-08-31T16:05:00.000+01:00

Efter 2 netter med natpisseri i Grizzly-land maatte vanerne legges om.
Naar jeg stod der i natten - nogen og ubeskyttet - og lod mit vand, saa jeg grizzly`er alle steder ude i morket.
Saa slut med kaffe efter kl. 17 og ingen ol til aftenhyggen. Kun whisky med meget faa draaber vand var herefter reglen - og for saa vidt slet ikke nogen daarlig ny vane at tillegge sig.
Slog de nye vaner og daglige knibeovelser ikke til, kom min urinal-pose i brug.
En haandsbredde fra teltaabningen var dens standplads.
Haaber I har det godt - alle 5.
Kommer Hanne ogsaa i aar til Argeles i sept.? Vil du med paa en lang tur i havkajak?
Fik Birger jobbet?
Holder Hennings helbred? - ellers begynd at gore noget - vores cykeltur til Nordkap skulle jo gerne blive til en realitet.
Ella & Chris: Jeg getter paa, I trenger til Frankrigs-turen her i sept. Knus fra mig.

Hvor dum kan man vere - 01?

2007-08-31T15:53:00.000+01:00

Jeg medbragte masser af god dansk pibe-tobak og rog gladeligt og tankelost min pibe dag efter dag. De lokale cigaretter i Rusland og Kazakhstan kostede nesten intet og var dejligt sterke - men nej! Jeg er jo piberyger.
Tobakken slap op for en maaneds tid siden, og nu koster gode cigaretter 12 $ for 25 stk. og hollandsk pibe-tobak koster 20 $ for 50 g.
De faa gange, det er lykkedes mig at finde indianer-shops, har de kun haft filter og light cigaretter - 16 $ for 200 stk.
Men dem er der ingen fornojelse ved at ryge.

Til skole-folket

2007-08-31T15:44:00.000+01:00

Det sker, at jeg tenker paa min gl. arbejdsplads, og saa er det mest samveret med jer, jeg mindes - med glede.
Jeg haaber, I er kommet godt igang med det nye aar - at ledelsen har lagt roligt ud - at SC holder til tilliden - at Brian stadig viser anderledes film - at alle de nye kolleger aflaster de gamle - kort sagt: varm hilsen fra PR

Til sejler-folket i Hobro

2007-08-31T15:37:00.000+01:00

Jeg haaber, I faar en dejlig Ambu-weekend med rimeligt vejr.
Nors kompas har blandt andet bragt mig forbi de store soer i Nordamerika og til St. Laurance floden - og faar nogen af jer lyst til at sejle jeres skude over Nordatlanten via Island og New Foundland og op ad St. Laurence til soerne, melder jeg mig hermed som gast - medbringende mit eget kompas.

Endelig god netforbindelse

2007-08-31T15:31:00.000+01:00

Her i Canada er der masser af internet-forbindelse til turisterne, men det er traadlos forbindelse, og det forventes, at man har sin egen laptop med.
Men nu har jeg plads foran en PC, saa derfor ogsaa lidt indleg paa siden her, der skulle have veret mailet mere direkte, men det er mere tidskrevende.

Nerkontakt med 3 bjorne

2007-08-21T18:59:00.000+01:00

I Sibirien fodrede jeg en black bear - den spiste faktisk af min haand - men den havde ogsaa levet i fangenskab i over 3 aar hos en cafe-kvinde.
I Yukon Territory snittede jeg en black bear - den stog i vejrabatten med rumpen mod mig, og jeg registrerede forst, at det var en bjorn, faa meter for jeg passerede den. Jeg tror, jeg loftede maskinen 2 m til venstre med 100 km/t af bare forskrekkelse.
Efter grensen mellem Alaska og YT paa den nordlige rute korte jeg et par timer i skyerne, saa visiret var slaaet op og brillerne sad paa nesetippen, saa jeg kunne se over dem med mit nersyn.
Alt var vaadt, og farten nede paa en 30 km/t. Pludselig dukker en holdende hvid bil ud af gusen, og da jeg passerer ham, rekker han armen ud af vinduet. Jeg tror jo, han onsker hjelp, saa jeg faar bremset og holder 5 m foran ham. Ud af regnen - 20 m foran mig - kommer en Grizzly imod mig i vejsiden. Jeg var handlingslammet. Saa korte billisten hurtigt op foran mig og ind foran bjornen - og jeg knaldede gashaandtaget i bund. Senere ved et fergeleje (flod) fik jeg takket billisten.
Det var bjorne nok til mig, saa disse dage over prerien, hvor der ikke er bjorne, er i den henseende en lise for nervesystemet.
I morgen setter jeg nye dek paa og skifter olie + tendror samt renser luftfilteret - og korer ind i provinsen Manitoba.

Whaw

2007-08-13T02:36:00.000+01:00

De sidste par uger har veret et bombardement af mine sanser.
Allerede lige uden for Vancouver var naturen overveldende, og de folgende dage op gennem British Columbia var som at kore ind i det ene postkort efter det andet.
Saa kom dagene i Yukon Territoriet, og jeg var maallos - men Alaska kunne alligevel sette trumf paa.
Det har veret saa imponerende det hele - umuligt at sette ord paa.
Jeg har taget mange naturbilleder, saa naar jeg paa et tidspunkt finder en ordentlig internetforbindelse, vil jeg forsoge at blogge nogle af dem.
I Yukon Territoriet og Alaska har de haft meget regn den sidste maaneds tid, og august er normalt meget regnfuld - men heldet har veret med mig. Kun 1 drivende vaad dag.
I morgen tager jeg den sidste dag i Alaska og korer ind paa Dawson-ruten i YT - verden nordligste highway - ca. 500 km med en del grusvej, der kun er farbar om sommeren.
Neste store maal er Labrador, saa kursen settes nu mod ost.
De bedste hilsener til alle - De staar i ko bag mig, for at komme til denne vildmarkscomputer.

Taalmodighed er en dyd

2007-07-31T21:40:00.000+01:00

Forst sidst paa dagen igaar ankom Wee'en i container til et varehus i Richmond, der ligger syd for Vancouver.
I dag har jeg rendt paa kontorer i hele Vancouver, da det er mere kompliceret end som saa, at faa koretojer ind i Canada fra sosiden, og da Schenker her i Canada er knap saa effektive og hjelpsomme som i Korea.
Men i morgen formiddag kommer et kontrolhold fra Vancouver til lagerbygningen for at inspicere maskinen for jord - hvis den ikke gaar igennem, sorger Schenker for , at den bliver desinfekseret et sted i Richmond.
Med denne soil-attest, registreringsattest, forsikringspapirer, pas og usdkibningspapirer fra Korea stiller jeg paa toldkontoret i Vancouver, hvorefter de forhaabentlig giver mig tilladelsen til at hente Wee'en i Richmond og kore ud paa de canadiske veje.
Med lidt held og megen taalmodighed er jeg vel on the road again d. 2. eller 3. august.

Togturen op gennem Californien, Oregon og Washington var en flot og god oplevelse - men DSB er ikke det eneste togselskab, der har problemer.
Vancouver er en smuk by.

Jeg bor paa et hostel i Downtown, hvor hjemlose og narkomaner fra hele Canada soger til, da byen er den eneste storre i Canada, hvor der ikke er frostgrader om vinteren.
Det kan vere lidt deprimerende at gaa rundt blandt dem.
De bedste hilsener / Randa

Masser af varme

2007-07-19T18:43:00.000+01:00

Farida & Lars - i baggrunden ses beboelsen, hvor de har en lejlighed.

Hummer i king size.

Fra en af vores mange udflugter.

Los Angeles fylder et omraade paa storrelse med Sjelland.

Saa er det ved at vere slut med skonne dage hos Farida og Lars.
De har slebt mig rundt overalt i LA - Lars tog en del fridage - og serviceret mig til op over orene - dejligt!

Tirsdag d. 24/7 tager jeg med tog op gennem Californien, Oregon og Washington til Seattle og herfra med bus til Vancouver i Canada.
Det er en tur paa nesten 40 timer mod nord, saa temperaturen maa da forhaabentlig falde lidt.

Jeg indlogerer mig paa et hostel og senest d. 30/7 er motorcyklen vel losses af skibet, containeren og kassen, saa jeg kan faa den igennem toldsystemet og komme videre nordpaa.

Sidste billeder fra Sibirien

2007-07-18T19:25:00.001+01:00

Tidlig morgen - ca. 300 heste paa alle sider af mig.

Hestepasserens egen hest var lidt nervos, saa han ville ikke have kaffe.

En hyggelig cafe - spisested.

Hun er fra Usbekistan og er en superkok.

Johns gaffa-tape kunne ikke tetne dunken.

Mieze fik min bog om BAM-omraadet. Han vogtede over min MC hele natten - for mange berusede unge i nabolaget fik ham til det.

Bedste nat i Silov Gap

2007-07-12T19:46:00.001+01:00

En ren stenbunke!

Ud med liggeunderlaget og faareskindet - regnslag over!

1 time efter sov jeg - havde stadig lidt ol gemt i baggagen - flasken staar mellem stenene.

Heldet var med mig - det regnede ikke den nat, saa jeg var paa vejen igen kl. 5 om morgenen.

Mest til MC-folket - 02

2007-07-12T17:52:00.001+01:00

Lidt om mit udstyr:

I det nordlige var der nattefrost og 2-3 grader om dagen - i det sydligste var der over 40 grader om eftermiddagen - og saadan vil det sikkert ogsaa variere senere.

Koredragten skal altsaa kunne varieres ret meget, hvis det skal vere behageligt.

Min hjelm er en BMW - system 4 - hvor halskraven kan tages af og hagepartiet ligeledes. Den kan saaledes vere varm og tet, luftig og meget luftig - og det er hurtigt at skifte mellem de 3 muligheder.

Min dragt er en 2-delt Yoko - condura med Gore Tex og aftageligt foer. Jeg har 3 par Fjallraven bukser (2 lange og 1 par korte) - 2 set langt undertoj (tykt og tyndt) - 4 par lette trusser - 2 T-shirts af angorauld - 4 hurtigtorrende skjorter ( 2 med lange ermer) - en islendertroje (hovedpude) - 5 par sokker af forskellig tykkelse samt en tynd Fjallravenjakke.

Ovenstaaende giver mange kombinationsmuligheder. Den mest luftige er det ene set lange bukser, hvor jeg har syet lederlapper paa kneene kombineret med skjorte og den tynde jakke.

Omkring Murmansk havde jeg det uldne Jens Lyn, tykke sokker, lange bukser, T-shirt, skjorte, sweater, silketorklede, halsvarmer, fantomhue og selfolgelig MC-dragten med foer paa - og alligevel sneg kulden sig ind med de mange timer paa Wee'en.

Jeg har 3 par handsker med - forskellig tykkelse og 2 af dem med Gore Tex.
Stovlerne er langskaftede og af leder - dem har jeg altid paa og kun sokkerne kan varieres.

Det har fungeret tilfredsstillende - og alle kombinationer har veret brugt!

Sokker og undertoj af uld bliver ikke surt - det er nesten selvrensende, og selv om det er beskidt, er der ikke ubehag ved at have det paa.

2 soveposer medbringes - en tynd silkepose og en 3-sesoners Ajungilaq.

Mit telt er et 11 aar gammelt 3-personers Akka (Fjallraven) - storrelsen er god af mange grunde. Liggeunderlaget er 19 mm tykt og af neopren.

Teltet blev kasseret efter sidste nat i Rusland - slidt op! Ogsaa det ene par lange bukser blev kasseret, saa den beromte kvalitet af Fjallravens produkter er vist en skrone i dag. Det er lynlaasene, der ikke holder.

Mit kokken er et Trangia med multibrender, og det fungerer fint.

Jeg har en 1,5 liters drikkedunk og en 1 liters termokande i tanktasken, og de er fyldt op fra morgenen. Det er skont med hurtig kaffe + en pibe i korestoppene.

Jeg kommer jod i alt mit drikkevand - 3 draaber pr. liter. Det maa virke, for de sidste 20 aar har jeg ikke haft diarre paa rejser.

Alm. 1. hjelps-grej og sy-grej, strips og gaffa-tape, lim + andre smaatterier er selfolgelig med.

Desuden bor jeg vel nevne min ghurka-kniv, der er en blanding af okse, hammer og kniv samt min feltspade og fiskestang.

Det er meget grej at slebe med, men med de 2 poser paa styrtbojlerne (soveposer + koretoj) er det hele let pakket og godt fordelt.

Andre rejsende

2007-07-12T17:03:00.003+01:00

3 glade mend i udkanten af Ulan Ude.

De er glade, for nu er der kun ca. 500 km til Irkusk, hvor de skal med den transsibiriske jernbane til Sct. Petersborg, hvorfra der er kort vej hjem til Tyskland.
Manden paa AT'en er 60 aar og er kvestet i venstre skulder. Ham paa GS 100'eren er 67 og har bojet ribenene i hojre side.
Begge styrtede dagen for.

Charles fra Frankrig modte jeg 100 km for grensen til Mongoliet.
Han var nesten kort i lige linie fra Nice - med den letteste oppakning jeg har set - og paa en ny Yamaha 250 med alm. gadedek. Han ville prove at komme ind i Kina.
Vi var paa modsat kurs, saa det blev kun til en times snak paa landevejen - desverre, for han var sjov.

Martin fra New Zealand har veret 10 maaneder undervejs og tilbagelagt 16 000 km - uden punkteringer.
Han er ogsaa paa vej til Alaska for at gennemkore de 2 amerikanske kontinenter, inden han vender hjem.
Der er ikke meget fedt paa ham!

Et par dage efter Silov Gap tilbragte jeg en aften/nat med en tysk rejsegruppe bestaaende af 17 autocampere og 2 folgebiler med guider og mekanikere.
De er paa 1/2 aars rundrejse og alle i den gyldne alder.
At alt er relativt, kan ses paa folgende link:
http://www.faszination-russland.de/die-reisemobiltour-180-tage/july-07/nervenbalsam/

Sibirien er andet end Silov Gap

2007-07-11T22:09:00.002+01:00

De flotteste landskaber og de varmeste og mest hjelpsomme mennesker modte jeg i Sibirien.

Mest til MC-folket - 01

2007-07-08T23:39:00.001+01:00

Suzuki DL 650 Strom er en lillesoster til Suzuki 1000 Strom og har kelenavnet Wee'en. Det er en lille kvik og sterk all-roader med ramme og hjul af aluminium og fyldt med moderne teknologi samt slangelose dek.

Den er blevet opgraderet med manchetter paa forgaflerne, haandbeskyttere, Scottoiler-system, styrtbojler, alu-bundskjold, centralstottefod, styret hevet 3 cm, rensbart KN luftfilter, 12 volts stromudtag under sedet, beslag til 2 10-liters jerrycans istedet for bagerste fodhvilere, 2 meget kraftige jerrycans af plastik, sidetaske-system af merket Helpo Becher - model Gobi. Taskerne aabnes i toppen og har indbygget vandbeholder.

Jeg startede ud med Metzeler Tourance dek (80/20) og skiftede senere til Continental TKC 80 (50/50).

Jeg har 2 sterke vandtette pakposer spendt paa styrtbojlerne samt en vandtet taske, telt og liggeunderlag - og madpose - paa bagsedet og bagagebereren. + tanktaske og et tykt faareskind til sedet.

Reservedele og verktoj mm.: et set slanger (livrem & seler), 6 ventiler, lappegrej til slangelose dek og til slanger, fodpumpe, luftpatroner, bremsegreb, koblingsgreb, gearpedal, bremsepedal, kede, kedeled, koblingskabel, 2 tendror, 1 liter motorolie, scottoiler-olie, rensevedske og spray til luftfiltret, oliefilter, sikringer, 3 dekjern, al nodvendigt verktoj, leatherman, ghurkakniv, specialverktoj til ventilisetning, 30 m sterkt tyndt tov, fejlsognings-modul + verkstedsmanual.

Placering af bagage og jerrycans har veret ideel - styringen er let og tyngdepunktet ligger fornuftigt - stadig meget lavt. Affjedringen i forgaflerne er sat til middel og bagerste fjeder er nesten spendt i bund.

Saa jeg foler, jeg har haft langt mere kontrol over maskinen, end jeg havde med Ta'en og AT'en - mange styrt er undgaaet fordi Wee'en er let at tumle.

Efter godt 18 000 km - hvoraf mange har veret rough - er status folgende:

Bagerste bolt til kedeskermen faldt af efter 1. dag i Silov Gap - de folgende 3 dage blev skermen holdt paa plads af en kraftig strib, der maatte fornyes hver dag. Bremsepedalen og sidestotten kan ikke taale for meget stov og mudder - de setter sig. Ellers har ingen bolte losnet sig. Koblingskablets justeringsdel knekkede (Silov Gap), men er repareret med stribs og gaffa-tape - og det holder endnu.

Maskinen er startet villigt hver gang, og den har veret et trygt bekendtskab.

Jeg har selvfolgelig skiftet olie og oliefilter samt tendror. Luftfilteret er renset 2 gange, og jeg har foretaget dekskifte og fornyet ventilerne. Keden pensler jeg ofte med alm. motorolie og scottolieren arbejder hele tiden - dog var den slaaet fra 5 dage ved Silv Gab, saa stov og mudder ikke klebede til keden. Jeg har brugt 1/2 liter Scottoiler-olie til 20 000 km - maskinen har godt 21 000 km paa bagen.

De forste 3 uger af turen var jeg irriteret over den forholdsvis lave frihojde Wee'en har - jeg har vel bundet ca. 30 gange, men jeg har nu indrettet mig og afpasser korslen til maskinen og gleder mig i stedet over det lave tyngdepunkt og den lette manovrering af maskinen.

Jeg har ingen punkteringer haft, og det skyldes helt sikkert den gode dekkvalitet. Metzeler Tourance rundede nesten 16 000 km og kunne nok have holdt 10 000 km mere. Continental TKC 80 har nu rullet 5 000 km og er klart det bedst egnede dek til saadan en tur - jeg korer med lavt dektryk, da koreunderlaget hele tiden skifter. Med TKC 80 holdt jeg op med at bekymre mig om der var bid i underlaget - under alle forhold folte jeg biddet og havde god kontrol over korslen - det vere sig sand, skerver, grus, runde sten, vaadt gres, mudder, leret underlag i regn og alle typer asfalt.

Selv om Tourance vil vere det mest logiske valg til Nordamerika, vil jeg fortsette paa TKC 80 og skifte til et nyt set TKC 80, naar slidtagen krever det. Det er ogsaa en god fornemmelse, at man bare kan kore af vejen, naar der skal findes en lejrplads.

Den ene jerrycan gik op i svejsningen/samlingen i Silov Gap, og gaffatape kan ikke tetne den.

De 3 vandtette poser/taske af merket Ortlieb og sidekasserne har holdt til det hele og fungerer yderst tilfredsstillende. Tanktasken fra Aldi er intakt.

Lidt fra Kazakhstan

2007-07-08T19:44:00.002+01:00

Grenseovergangen ost for Orenburg viste sig at vere et hjulspor, der endte hos 2 militerfolk i et skur. Det blev til dagens begivenhed for dem og en hyggelig time for mig, men jeg maatte tillbage og benytte grenseovergangen stik syd for Orenburg.
Der er smukt og ode paa disse kanter, saa de 500 km's omvej var en god oplevelse. Men det var ogsaa anledningen til en lerestreg. Paa tilbageturen korte jeg uden om Orenburg, og fik ikke tankene fyldt op inden Kazakhstan. De forste 5-600 km ind i Kazakhstan er meget ode, og vejen kan kun kores i 1.-3. gear – ingen bebyggelse og ingen benzinstationer. 2 gange maatte jeg tigge benzin hos bilister – hevertslange ned i bilens tank - en 3 liter til mig og 5$ til dem. Fra da af er tankene blevet fyldt op, naar muligheden var der. 4 – 5 gange har jeg haft brug for reservedunkenes 20 liter.
Det er i dette omraade kameler, heste, geder og faar er livsgrundlaget for de lokale.
Syd for Aralsoen og langs grensen til Usbekistan, Kirgisien og Kina er der bjerge hvilket gjorde resten af kilometrene i Kazakhstan (3500) smukke.

Jeg havde kun gode oplevelser med kazakhstanerne – ogsaa politiet og militeret var flinke og hjelpsomme.
Bilparken i landet er bedre end i Danmark – nesten kun nyere brugte store tyske biler.
Mere end halvdelen af befolkningen er muslimer, og det er en meget moderne og fri version af Islam, der praktiseres. Kvinderne er paa arbejdsmarkedet, flirter med en, er kledt som i vesten, korer bil osv. – og saa er de meget smukke.

Quentin Moreau fra Belgien

gravplads

Aralsoen i horisonten

Paa vej mod Indien

Merkeligt og dejligt.

2007-07-08T19:09:00.001+01:00

Underligt at vere uden Wee'en!

Men den er vist i gode hender - billedet er sendt til fra Korea af firmaet Schenken (igen Mr. Taekyun Park). De har taget en serie fotos, saa der er dokumentation for forsendelsen i Socko, Busan og senere i Vancouver.

Containeren med maskinen bliver lastet d. 10/7 paa skibet HD. REPUBLIC 066E. Planlagt afsejling fra Busan er d. 14/7 og forventet ankomst til Vancouver er d. 25/7.

Saa jeg har masser af tid til at nyde samveret med Farida og Lars - og det er dejligt - lese om Canada og Alaska, kobe gode kort, finde smukke campingpladser og tenke smukke tanker.

Alt mit toj er nu rent, saa naar Wee'en har faaet en hojtryksspuling, olieskift og en rensning af luftfiltret er vi klar til landevejene igen.

raa-hygge og afslapning

2007-07-07T05:34:00.000+01:00

Der gaar lige et par dage for tid og lyst til gode indleg indfinder sig.
Jeg blev hentet i LAX af Farida & Lars efter en omstendig - men problemlos - tur gennem paskontrol mm.
Desuden har jeg jo faaet en dag ekstra i mit liv, da jeg passerede datolinien fra vest mod ost.
1. haandtryk af Lars indeholdt en ny Zippo-lighter, saa jeg er helstobt igen.
I dag har jeg for 1. gang i 20 aar veret sammen med ham paa hans fodselsdag - skont!
Een af gaverne til ham er den nye avatar.

som planlagt

2007-07-05T15:40:00.000+01:00

Kl. er ved at vere 23.00 - lokal tid her i Taipei - og jeg skal med neste fly til LA (23.55).
Saa forst en kort fyvetue fra Korea til Taiwan og saa den lange over Stillehavet.
Jeg snakkede via telefon med shippingfirmaet Schenkel ved middagstid, og de kunne fortelle, at Wee'en var ankommet i morges til Busan, og at de var i gang med at lave en kasse til den - saa det gaar som aftalt, og jeg forventer, den er fremme d. 25/7.
Sikkerhedskontrollen snuppede min lighterbenzin fra den store bagage i Seoul, og nu har de lige taget min Zippolighter her i Taipei - satans!! de lukker ned for nettet nu, saa slut.

1. etape nesten afsluttet

2007-07-04T11:08:00.000+01:00

Klokken er ved at vere 20 her i Koreas hovedstad Seoul, og en lang dag er ved at vere til ende. Formiddagen gik med at arrangere transporten af Wee'en fra Soksco til Busan (uden at faa den paa vejene) .Saa den skulle gerne her i aften staa i frihavnsomraadet ved havnen, hvor den skal udskibes til Vancouver - dog skal den forst pakkes i en kasse og dernest lesses i en container.
Lidt over middag tog jeg med en ekspresbus til Seoul (3,5 time), og inden kl. 18 havde jeg faaet kontakt med firmaet Schenker - Head of Division Taekyun Park tog personligt imod mig - og lavet aftalen ang. shipping til Canada. De overtager alt det praktiske og leverer maskinen d. 26/7 i Vancouver. Endelig effektive folk! De sponsoreret lidt og bruger mig som reklame.
I morgen forsoger jeg saa at finde en flybillet til LA, hvor jeg vil feriere hos Lars og Farida indtil Wee'en er fremme.

Det blev til 6 dage i Skandinavien, 11 dage i det europeiske Rusland, 11 dage i Kazakhstan og 23 dage i Sibirien. Godt 18 000 km.
Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg ikke kort over Silov Gap, men faaet mc'en transporteret via jernbanen. 1200 km med komplet umulig vej og 800 km med umulig vej inden man faar forbindelse med det normale vejnet. - mere om det senere, men jeg var slidt helt ned. Jeg levede dag og nat i motorcykeldresset, fik for lidt sovn og for lidt mad. Jeg gor det ikke igen!
Fra Novosibirsk og ostpaa blev jeg efterhaanden en lille beromthed. Fra Vladivostok og vestpaa er der en stor trafik af brugte japanske biler, som unge mend og kvinder er hyret til at faa igennem til Vestrusland. De er i kontakt med hinanden via mobiltelefon, saa jo lengere og lengere estpaa jeg kom, jo oftere blev jeg kontaktet, og hvis jeg ikke havde piben i munden, blev de skuffede. Saa rygtet om den gamle dansker med den gule hjelm og piben lob foran mig - det var meget hyggeligt.
Jeg korte til Mongoliets grense, men en eller anden festival i forbindelse med den store militerforlegning dernede bevirkede, at alle sengepladser i grensebyen var optaget i 1 uge frem, saa 5 dage med rough camp paa grensen var ikke lige mig.
Jeg har dog faaet 3 gode kontakter dernede, saa jeg haaber, at Vamos-folket kan lokkes med paa en senere tur.
slut for denne gang - mere system paa bloggen her i lobet af de neste uger.
- og god ferie til de af jer, der skal i gang med den.

Syd-korea

2007-07-03T13:52:00.001+01:00

En besked indsat af Lars:
Ved 2-tiden i nat, Californisk tid, blev jeg ringet op af Poul/far.
Han er netop ankommet til Syd-korea, en del tid før oprindeligt planlagt. Sidst han skrev var han ved grænsen til Mongoliet, men der var 5-6 dage til at han kunne komme ind. Det var hans pensionist-tilværelse åbenbart for kort til at han ville vente på, og desuden var der festival i den by han skulle vente i, og han var dødtræt - så beslutningen blev taget og han har kørt videre i Rusland og nåede den færge der går til Syd-korea.
Der er han så nu - i Soko, Syd-korea. Alle papirer var næsten i orden mht. motorcyklen, indtil de så fandt ud af at de gerne ville have $2000 i "depositum". Det sagde gnieren selvfølgelig nej til, så nu er motorcyklen i ingenmandsland og han ved endnu ikke helt hvordan det skal takles, men den bliver sandsynligvis sendt direkte videre med skib til USA eller Canada.
Hans planer nu...? Han vil bruge et par dage på at nyde de renlige forhold i Syd-korea, og så begynde at finde ud af at komme med et fly her til Los Angeles hvor han så vil få logi hos Farida og jeg.
Jeg er sikker på, at han skriver mere detaljeret selv snart, men jeg lovede at poste dette.
Med venlig hilsen
Lars

Lidt igen - hvis det kan naaes

2007-06-19T07:39:00.000+01:00

Det er meget sjaldent, jeg er i nerheden af internetforbindelse - og ofte er det forgeves, naar jeg har forsogt. Forst naar jeg naar Amerika - jeg regner med at kore direkte til Farida og Lars, naar jeg rammer kontinentet - kommer der system og rytme paa mails og denne blog.
Lige nu skriver jeg fra Telefon-huset, men alligevel kan jeg ikke faa billeder lagt ind.
Det har veret barskere end jeg regnede med - baade Kazakhstan og Sibirien. Jeg er kun veltet 3 gange - de 2 gange i samme vandhul med lerbund. Jeg var tret og gad ikke gaa igennem forst - jeg ramte ikke sporet og laa lidt efter i 1/2 meter vand/mudder/ler. Der gik det meste af en time inden jeg kom op ad hullet - og saa var jeg i hvert fald tret.
Maskinen har jo nu 17000 km paa bagen - den korer bare.
mere om det mm. neste gang - jeg vil prove 1 gang mere, om mail-systemet kan fungere.

hilsen til alle - mailsystemet fejler

2007-06-19T07:18:00.000+01:00

4. netcafe i dag - intet fungerer.
Saa hermed en hilsen til Mads og Lars, familie, venner og bekendte + Harry`er
Jeg har det OK - har provet meget, set meget og oplevet meget
Jeg har kort 14000 km nu og er langt foran min tidsplan.
I dag har jeg skiftet dak og ventiler - det burde jeg have gjort for 2 uger siden - men narrighed og dovenskab!
Jeg har varet i Sibirien i 10 dage - Ulan Ude nu! - ca. 500 km ost for Baikal-soen.
Kan forst kore ind i Mongoliet d. 25. juni - saa i morgen tidlig besluttes om jeg gider vente paa det - lige nu er lysten mest til at tage fat paa de ca. 2 uger haard korsel, der venter i resten af Sibirien. Hvis jeg kan finde et godt og for Wee`en sikkert hotel i Kyakhta (gransen til Mongoliet) venter jeg muligvis de 5 dage.
Wee`en fik skiftet olie, oliefilter og tandror samt renset luftfilter umiddelbart efter Kazakhstan (30/5)
Har kun modt 3 andre rejsende, og det var i Kaz.
Jeg maa hellere slutte dete indlag inden systemet bryder sammen.
Haaber I alle har det godt og faar en god sommer.
knus, kys, kram og haandtryk - Poul

billeder

2007-06-03T07:19:00.000+01:00

Finland

Finland

Hovedvej i nordlige Rusland

En hovedvej mere.

Kun lidt rough camp.

Ollen er 1,5 liter - 7 %

Noglen til garagen til et lille hotel.

Bikere i Omsk.

Lige for Kazakhstan.

De forste 24 dage

2007-06-03T06:09:00.000+01:00

Der er lidt problemer med at skrive her paa bloggen via Russisk og kazakhstansk instruktion, men forhaabentlig lykkes det denne gang - provede ellers i Orsk, men det er aabenbart ikke blevet heftet paa.

Jeg brugte 5 dage paa at komme op gennem Sverige og Finland. De sidste dage var meget kolde, saa det tykke uldne undertoj og islenderen var i brug - netterne tilbragtes i 2 soveposer, tykke sokker og Jens Lyn-settet.

Ogsaa de forste 3 dage i Rusland var vejret vinterligt - soerne tilfrosne og snedriver i landskabet.
Saa fra kulden nord for Polarcirklen til her i Shymkent - den sydligste punkt jeg naar i Kazakhstan - hvor temperaturen er omkring de 40 grader, har der veret rigelig mulighed for at faa afprovet om Wee'en og udstyret kan klare ekstremerne.
Suzukien har nu kort 12000 km, heraf de 9000 paa denne tur - og den korer bare! Ingen mislyde - ingen problemer overhovedet. Flittig pensling af keden ( paa trods af scott-oileren) samt justering af dektryk - alt efter belegning - er stort set det eneste jeg gor.

Vejene i det nordlige Rusland var en provelse - specielt, naar jeg krydsede mellem de store vejsystemer. Lengere sydpaa blev der merkbart mere velstand, saa ogsaa vejene blev generelt rimelige.

De forste 500 km ind i Kazakhstan var umulige. Det tog mig 15 timer at faa maskinen de 300 km frem - 2. gear det meste af tiden, men ofte lenge i 1. gear. Det var som en moto-cross bane! Trods den lave fart ramte jeg med bundskjoldet mange gange, saa det er vel det eneste, jeg kunne onske bedre ved Wee'en - lidt mere frihojde ville vere gavnligt.
Og det er en hovedvej, saa jeg skal ikke paa de smaa vejsystemer her i Kaz.

Generelt har jeg oplevelsen af, at menneskene bliver mere aabne og imodekommende, jo lengere sydpaa jeg kommer - og smukkere! Men alle jeg har modt har veret venlige og hjelpsomme - og specielt politi og militer har veret en positiv oplevelse.

Det tog 3 timer at komme ind i Rusland og 2 timer at komme ud. Ved den kazakhstanske grense var strommen gaaet, saa computerne var dode. Det blev til 3 timers hyggelig venten, inden de klarede det paa den gamle maner.

Maden er fremragende i Rusland paa de smaa vej-cafeer, og her i Kaz har det ogsaa varet OK.
Jeg har boet paa hotel/pension 4 gange - ellers er det rough camp godt vek fra vejene, saa jeg er uset.
Benzinprisen i Rus er ca. 4 kr og her i Kaz er den under 3 kr. - og saadan skal det jo bare vere!

Mit sproglige talent begrenser klart mit udbytte af samveret med de lokale, og gor det lidt svert de forste dage - med at faa hold paa det praktiske.
Jeg har modt 2 andre rejsende til nu - begge her i det Sydlige Kazakhstan. Andy fra Sweizh og Quentin fra Belgien. Begge paa cykel og ca. 30 aar gamle.

Andy og jeg modtes paa landevejen og brugte en times tid til hyggesnak , mens vi delte lidt brod og vand i skyggen.

Quentin modte jeg ved hotellet her i Shymkent i gaar. Vi trenger begge til lidt hvile og reorganisering af rejseudstyret samt tojvask - vi spiste sammen paa en udmerket restaurent og drak en del ol - vi gor nok det samme i aften, inden vi saa skilles i morgen, hvor han header Kirgisistan, og jeg korer mod nord igen.

Altsaa: her paa rejsens 24. dag er konklusionen, at Suzukien har taalt alt ( og den har faaet tev) , og at jeg har tillid til den! Den skal nok bringe mig hjem. Jeg har det fint - fysisk lidt slidt med en del blaa merker efter et styrt for 2 dage siden - psykisk er jeg paa toppen, selv om varmen terer lidt paa tolerance-tersklen.

Der kommer nok forst billeder m.m. her paa bloggen, naar jeg naar Lars i LA - tror nok, jeg lige korer en smut omkring ham og Farida inden Canada og Alaska - hvis ellers mit nuverende koretempo holdes.
Masser af hilsener til herfra til bekendte, venner og familie.

Kazakstan i morgen

2007-05-28T07:06:00.000+01:00

Endelig en internet-mulighed (bag vinduet paa billedet), saa hermed en hilsen til alle: familie, vennner og bekendte og Harry`er.

Efter 18 dages rejse har maskinen gaaet 10 000 km - altsaa 7 000 km paa denne tur.
Maskinen har vaeret perfekt til nu - uden mislyde overhovedet, grejet fungerer.
Det har vaeret lidt haardt at rejse i Russia, da jeg kun har moedt 3, der kunne lidt engelsk - og

mit russiske er jo begraenset.

Jeg har haft 2 hotel-overnatninger af hensyn til registrering og varme bade. Ellers er det rough camp med flodvask eller klatvask.

Rusland fra nord til syd har vaeret lidt kedelig landskabsmaessigt - foerst i dag har der vaeret vidder og udsyn.
Indtil Kasan var vejene noget af en udfordring - hullet asfalt, skaerve-veje og loest grus og sand. De sidste 3 dage har dog vaeret lette koere-teknisk.

Jeg er lidt usikker paa net-systemet her og bogstaverne, saa jeg poster nu og proever at faa et par billeder sendt i en anden post.
Hvornaar jeg igen kan komme paa nettet vides ikke, men det gaar altsaa som det skal!

Så er Wee'en klar

2007-05-10T20:48:00.000+01:00

Styret er lige hævet 3 cm, olien skiftet og de sidste reservedele er pakket ned.

Esben og Jan tog sig tid til fotografering - Thomas for travlt som vanligt.

Erkendelse

2007-05-06T21:51:00.000+01:00

Jeg ser frem til fredag, hvor der er afgang fra hverdagen.

Og det er vel en flugt fra dagligdagen med dens påtrængende grovhed og udsigtsløse kedsomhed - og fra de lænker der pålægges én af skiftende ønsker og begær.

Jeg tror, jeg flygter fra trange og støjende omgivelser - ud til bjergenes, skovenes og sletternes (og havets) stilhed og endnu rene luft - hvor øjet kan skue ud over uberørte vidder, der synes at være skabt for al evighed.

Lateral vagabondering!

Man ser hvor man er på vej hen, og hvor man er kommet hen, og det giver ikke rigtig nogen mening. Men når man ser sig tilbage, opdager man et mønster. Og går man videre fra det mønster, kan man måske være heldig at nå frem til noget.

Og så stikker jeg vel også af fra Danmark p.g.a. denne kunstige, rend-mig-i-røven, supermoderne, jegliderlige livsstil, som tror den den har overtaget hele landet.

Der er værdikrampe her i landet!
Manglende evne til at omvurdere det man oplever på grund af ens tilknytningsforhold til tidligere værdi.

Så hellere lateral afdrift!

Jo - jeg glæder mig til afgangen på fredag.
Siden Irland med Vamos har den småborgelige trædemølles indflydelse forkrøblet min sjæl.
Jeg er træt af ligegyldighedens ingenmandsland.
"Og mens man var ærbar og klamrede sig til det velopdragne, dansede livet forbi, - det rigtige liv."

Næsten rejseklar

2007-05-06T18:54:00.000+01:00

Netop hjemkommet fra Harrys Motorservice med de ekstra dæk - Continental TKC 80.
De skal monteres lige inden Mongoliet, så der er ordentlig "bid" i mudder, sand og græs.

Esben og Thomas (Harrys M.) fyldte viden, færdigheder, udstyr og reservedele på mig hele lørdagen - så jeg føler mig tryg og godt tilpas med Wee'en.
Tirsdag efter fyraften er de igen klar, hvis jeg har behov for det.

Status

2007-04-19T06:07:00.000+01:00

Visa til Kazakstan for perioden 25/5 - 25/6 løb op i 550 kr.

Mongoliet skulle have 615 kr. for perioden 25/6 - 25/7.

Rusland :

Firmaet WayToRussia skaffede en invitation for 150 $. Da jeg ønskede et Multiple Entry Visa, skulle invitationen omkring det russiske udenrigsministerium i Moskva, der så sendte mig en officiel invitation til brug for min visa-ansøgning på det russiske konsulat i København. Det blev 50 $ mere. WayToRussia har været en fantastisk hjælp.

Konsulatet i København var effektiv - jeg mødte op med udfyldt visa-formular, HIV-attest, invitationen i original og pas - 2 timer efter forlod jeg bygningen lænset for 1700 kr. men med visa'et i passet.

Samlet pris for at rejse ind og ud af Rusland, som jeg har lyst - i perioden 1/5 - 1/11/07 - har kostet knap 3000 kr.

Personlig forsikring (World Wide) - ansvar og sygdom - for det næste halve år er købt for 2600 kr - 3 mdr. ved LB og 3 mdr. ved Gouda.

MC forsikring (ansvar) er ved at blive forhandlet på plads gennem TopDanmark.

Ruteplan for USA

2007-03-18T14:40:00.000+01:00

USA skal have en ordentlig gennemkørsel - efter et helt livs påvirkning derfra.

Ruten er lagt efter tips fra
http://www.motorcycleroads.us/index.html

oversigt

8 mere detaljerede kort

Vaccinationer

2007-03-15T20:18:00.000+01:00

Så er vaccinationerne på plads.
Der blev alligevel flere opdateringer, end jeg regnede med, men nu skulle jeg være garderet indtil Mellemamerika.
Dog slog jyden til ang. Sydkorea - Japans Hjernebetændelse blusser op i perioder derude - men jeg rejser hurtigt igennem landet og holder mig orienteret om epedemiudbrud - så ingen vacc.

Jeg er immuniseret imod:
Centraleuropæisk hjernebetændelse
Hepatitis A (Smitsom leverbetændelse)
Stivkrampe (tetanus)
Difteri
Hepatitis B
Tyfus

Knap 2000 kr. alt incl. - bare for helbreddets skyld.

Ruteplan for Canada & Alaska

2007-03-14T19:27:00.000+01:00

Hvis tidsplanen holder for Europa og asien - og transporten over Stillehavet bliver med fly - skulle jeg kunne nå det, inden vinteren sætter ind.
I det tidlige forår 2008 var det så hensigten at køre mod øst i det Sydlige USA for at begynde en grundig rundtur i Staterne for igen at slutte i Los Angeles.

Oversigts-kort Europa/Asien

2007-03-04T09:27:00.000+01:00

De ca. 18 000 km køres med hjælp af kort og kompas.

I Mongoliet regner jeg dog med også at bruge den lokale GPS-ordning (Ger-Position-System).

Rute-plan for Europa & Asien

2007-03-03T16:48:00.000+01:00

Sverige og Finland er gamle kendinge, så det giver jo en rolig opstart.

De store byer undgåes så vidt muligt. Når man kører alene, er der jo kun en selv til at holde øje med maskinen, og der er altså flere langfingrede i storbyer.

Det er bevidst, at jeg kører forbi Aral-søen. Det vil være for deprimerende.

Turen stik syd er for at komme helt ind i Gobi-ørkenen.

En del af denne vejstrækning - det over Silov Gap - er under konstruktion i disse år. Normalt tager man med den Transsibiriske Jernbane ca. 1500 km for at komme over Gap'et, men Putin har krævet den nye Transsibiriske Road færdiggjort inden 2009, så jeg regner med at liste Wee'en igennem.

Færgefarten fra Sarubino (Ru) til Sokcho(Korea) skulle tage et døgns tid.
Videre fra Pusan med fly eller skib til Seattle eller Vancouver. Det skulle helst blive med fly, da skibstransporten tager 6 uger incl. diverse havnebesøg.

Wee'en

2007-02-26T21:49:00.000+01:00

Sæt alu-kasser på - og den ligner!

En appelsin i turban'en.

2007-02-24T09:15:00.000+01:00

Den 22/2/2007 ændrede mit liv sig.
Efter 12 år på Honda-maskiner kører jeg nu Suzuki!

Harrys Motorservice i Randers, der skulle opgradere AT'en, gav mig et tilbud, der slog benene væk under mig.
Det endte med et meget stort "ja tak" fra min side.
Jeg fik en mail:

KÆRE POUL RANDA
VI HAR TAGET EN BESLUTNING OM IKKE AT SENDE DIG AFSTED PÅ DEN GAMLE LEDDELØSE AT. SÅ DU SKAL AFSTED PÅ EN NY SUZUKI DL 650, SOM VI RIGGER TIL EFTER BEHOV, OG DET ER JO OMFATTENDE. MEN JEG HAR ET FORSLAG, SOM DU IKKE KAN SIGE NEJ TIL .......

Så om 2 uger er jeg kørende på en fuldt udrustet splinterny sort Suzuki DL 650 V.

Den bliver blandt andet udstyret med bundskjold, centralstøttefod, styrtbøjler, lygtegitter, beskyttelsesbøjler til håndgrebene, Scottoiler-system, store alu-sidekasser, strømudtag, monterings-beslag til 2 10-liters jerrycans, 2 stk. Continental TKC 80 dæk + 2 med i reserve og en del mere.

Jeg vil mene, at Suzuki DL 650 V kan sammenlignes med en Transalp - altså en allroader - bare med bedre køreegenskaber og moderne teknologi.
Så det bliver spændende, om den kan stå distancen.
Her er lidt uddrag fra anmeldelser af DL 650'eren:

I have an 05 V-Strom 650, Sold the 05 KLR (my second one) after one 500mile DualSport ride on Suzuki. I ride very agressive offroad dual sport on this bike, and I DO know how to ride so I mean AGRESSIVE. I ride Motorcross on a KTM, and while I will not go out of my way to find a double or triple to jump on the DL650, it handled absolutely EVERYTHING I threw at it. I did do some mods. Continental Offroad (same size as the GS1150) knobbies were the very first change and frankly an absolute MUST... And I actually got better grip on road too. The stock tires blow on the street and are downright dangerous in the loose stuff, wants to swap ends in the sandy areas. After the tires, I installed a Crash bar and Skidplate combo to protect the exposed oilfilter and oil cooler, a definate must if you travel offroad. The KLR, even in modified form is a pig comared to this thing in all ways that matter (brakes, power, and handling), with technology from the early 80's compared to cutting edge FI, Triple disc brakes and Aluminum frame technology of the DL. Mark my words, there is no possible comparison between these 2 bikes in any way except that they both have two wheels. My KLR felt like a cheap piece Tiawanese built crap after only 700 miles. The KLR has a ground clearance advantage and a travel advantage, but dont underestimate the DL offroad. Its truly a swissarmy knife.

DL 650 V-Strom er hverken fugl eller fisk. Den er lidt af det hele, og derfor har mange svært ved at forholde sig til, om de kan lide den eller ej. Konceptmæssigt ligner den mest af alt BMW’s fine R 1200 GS rejseenduro til pænt hinsides 200.000 kr. Men Suzuki’en koster under det halve, og det er samtidig den største ros man kan give den. Suzuki’en har nemlig utroligt mange af BMW’ens kvaliteter, og især allround-anvendeligheden må ses som en kæmpe dyd: DL 650 V-Strom klarer stort set alle veje og kørselsforhold. Du kan nyde den på landets mest snoede landeveje, og den vil være i stand til at hænge på langt stærkere og dyrere maskiner i timevis. Du kan køre den på ujævnt underlag i halve og hele dage uden at blive træt i lænden, for du sidder godt og affjedringens slaglængde er lidt længere end normalt. Alligevel opleves maskinen veldæmpet og fri for den duven, man oplevede på rejseenduroer for få år tilbage.
Konklusionen er klar: Suzuki DL 650 V-Strom er vort bud på "årets bedste MC-køb".

Here is a quick blurb I wrote over on Suzuki Tech. It refers mainly to the 1000 but much of whats said is true, even more true, for the DL650:
"Both are great bikes but the Vstrom will be the best RTW bike ever. Most folks just haven't discovered this fact yet The young Euro guys out there are very conservative and stick to Africa Twins, Transalps, old XT's or BMW Dakars or old air head GS's. The Vstrom has never even been on their radar. In fact, the Vstrom is better, cheaper, tougher and will out last ALL the above bikes and out perform them all by a wide margin. Welcome to the 21st Century boys! I've got near 50K on my '02 DL1000. Its been beat in Baja on four trips, been to Copper Canyon three times, been all over California on dirt and pavement in addition to many states and Canada. I've ridden the worst wash board imaginable for hours at 70 mph plus. Hitpotholes so hard it bottomed both ends HARD! Done thousands of dirt miles. NO breakage, NO broken frames or motor mounts or busted footpegs or luggage racks. (I have Su Motech) NO broken or cracked plastic, NO nuts and bolts falling out, NO broken wheels (dented, yes!) And the Vstrom has the best headlights on the planet. Chains last 25,000 miles. Tires 10K. Valve adjust intervals are 15K miles but are irrelevant as the valves never move. The Vstrom loves the worst, most low octane gas on the planet, and can go 220 miles on a tank. The DL650 even further.

Et billede af vidunderet kommer på siden om et par uger.

Den 24-25/3/2007 holder Harrys Motorservice åbent hus.
Jeg vil selvfølgelig være tilstede med maskinen, så kig forbi hvis tiden og interessen er der.