Pause her på bloggen

Hvis Suzuki'en som forventet bliver solgt til en rimelig pris, skulle det gerne give mig det økonomiske fundament til at købe motorcykler i Australien og Sydamerika.

Begge kontinenter skal besøges i vores vinterhalvår, og den foreløbige planlægning opererer med 3 måneder til hver verdensdel - så det sker ikke på èt år.

Inden turen rundt i Sydamerika, er det nødvendigt med et længere ophold på en sprogskole - og jeg har fundet den ønskede i Guatemala i en mindre by i bjergene. Min tidligere rejse til Patagonien gjorde det klart for mig, at jeg skal kunne noget spansk.

Realistisk tidsplan er svær at lave.

Lysten/sulten, økonomien og private forhold skal falde i hak - og så skal jeg have fundet en eller flere rejsemakkere til disse MC-ture.

"Ventetiden" skal gå med småvandringer og sejleri - både sejlbåd og havkajak.

Kajakken har jeg endelig fået købt - så drømmene om langture i havkajak er nu ved at omskabes til realiteter.

I år er det 3. sæson uden sejlbåd, så i løbet af efteråret skulle jeg gerne have købt en smuk og god båd - jeg er dog stadig lidt vakkelvoren ang. mit behov med båden (småture eller langture?).

Hvis overskuddet og modet indfinder sig, var det også meningen, at jeg skulle se at få taget det "kørekort til en hest" - mine første 10 timer var jo ikke en succes!

Min gl. drøm om at ride tværs over Sydamerika fra Stillehavet til Atlanten er stadig intakt.

Hvordan det bliver at være uden motorcykel her i Danmark er lidt spændende, men alt skal jo have en ende.

Og beslutningen om at stopppe MC-livet i Europa kan jo tages op til revurdering, hvis ...

Der bliver altså pause her på Bloggen.

Mit MC-tøj og grej er rengjort og pakket ned, og først når det igen bliver pakket ud, kommer der indlæg her.

Min anden blog vil stadig være i brug.

Vedligeholdelsesoversigt efter 69000 km

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000, 69 000
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000, 52 000, 61 000
Tændrørsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000, 69 000
Dækskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee), 52 000 (TKC 80), 66 500 (Dunlop Trail max)
Dækskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance), 52 000 (TKC 80), 64 000 ( Metzeler Tourance)
Udskiftning af dækventiler ved: 17 000, 52 000
Udskiftning af lille kædetandhjul ved: 41 000, 52 000
Udskiftning af stort kædetandhjul ved: 52 000
Udskiftning af drivkæde ved: 52 000
Udskiftning af kølevædske ved: 52 000
Udskiftning af bremsevædske i begge systemer ved: 52 000
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: 52 000
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: 41 000
Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 52 000
Computerdiagnosticering: 41 000, 52 000
Stort service-eftersyn ved: 52 000 (verkstedstime i USA ca. 85 $)
Batteriskift ved: 41 000
Grundig rengøring med kerosene og WD40 ved: 61 000, 69 000
Nyt venstre blinklys foran (styrt) ved 69 000 km
Tanken renset indvendig ved: 61 000
Antal punkteringer: 0
Ingen sikringer eller pærer er "gået".
Ny bolt ved kædeskærm ved 30 000 km og 64 000.

Sidste tur på Wee'en

Værtinden på Tåsinge - hun var bare skøn!!

Maskinen var egentlig sat til salg, men jeg havde lige brug for at sige "farvel" til den.
Det lyder måske mærkeligt, men man får et forhold til sin motorcykel - og Wee'en har tjent mig godt.
Den har været så pålidelig og driftsikker, at det altid har været mig, der var "begrænsningen".
Så jeg tog lige et kryds gennem Skandinavien på små 9 000 km - 3 uger.

Øland.

Gøtakanalen.

Han er gift med en ungarer og har en Wee i Norge, Ungarn og Arizona - spøjs fyr!

Hardangervidda.

Gensyn med en meget speciel rasteplads i Finland.

Trans Alp til venstre - 2 tyskere ved polarcirklen.

Først til Øland, så Hardangervidda, Jotunheimen, Rondane, Dovrefjeldet, Sundvall i Sverige, Haparanda, Nordfinland, Kirkenes, Karasjok, Alta, Lofoten, Femund-søen, Klarelven, Malmø - og hjem.

De første 2 uger var vejrmæssigt et hit, men i Nordfinland kom kulingen, regnen og kulden. 2-4 grader + sne ved Vardø.
Så tempoet blev sat op - ved Lofoten mildnede det, så det blev en smuk oplevelse.
250 km nord for Tronheim var det slut igen med det gode vejr - nu var det regn i stride strømme.

Alf - en herlig nordmand med hans nye BMW

Jeg kørte derfra kl. 09.00 og fulgte den planlagte rute og var hjemme i Hobro 36 timer senere.
Og det var 30 timer i regnvejr - koldt - først 50 km før Malmø blev det tørvejr, og regntøjet kom af.
På Sjælland fik jeg et par timer på øjet i solen på en rasteplads, inden jeg kørte de sidste km hjem.
1800 km i et hug - det har jeg aldrig prøvet før.

Forudsætningerne for så mange timers kørsel:
Ingen mad - det er søvndyssende.
Nyrebælte
Baller af stål
Red Orlik
Red Bull - 6 styk!

Men alt i alt en forrygende "farvel-tur"!

Erfaringer ang. grej

De 3 sæt undertøj af uld - mærket Devold, 2 korte sæt og 1 langt - var bare et hit.
Vasket 1 gang ugentligt og aldrig "sur" lugt - selvrensende som uld bør være!

Sokker af mærket Smartwool er de bedste.



Støvlerne - Hangwag randsyede - levede op til forventningerne. Det er 2. par jeg har gang i - 1. par holdt i 15 år og fik en forsåling. De er lidt svære at gå til, men så er de skønne!

Fjælrævens produkter - lynlåsene - er noget bras!
Efter 1 uge gik gylplynlåsen i stykker - det er det 3. sæt bukser, hvor det sker - så burretape måtte sys i.
Også lynlåsen i nederste sektion af rygsækken - Trapper 65 - brød ned. Rygsækken er nu syet sammen med sejlgarn og er et stort åbent rum.
Mit gamle Akka-telt blev kasseret for et par år siden i Sibirien - også på grund af lynlåsene.
Så for mit vedkommende er det slut med alle produkter fra Fjælræven, der har en lynlås isat - de er ikke til mænd!



Multibrænderen, der er indbygget i Trangiaen har holdt i 2 år, men i år blev det til en petroliumsbrænder - ikke mere "multi" i den.
Den sidste uge skulle der oven i købet bruges toiletpapir for at få den i gang.

Skjorterne af mærket Columbia har nu holdt i 10 år, uden at der er gået en knap - men der er mange brandhuller i dem fra tobaksgløder.
Godt mærke!

Lars' gamle uldsweater blev slidt ned - men uld er godt!

Jeg har mistet 2 caps - det er vigtigt med en ordentlig skyggehat.

Regnslag er stort set ubrugeligt - det må være gl. og forkert visdom fra militærtiden.
Let regnjakke og lette regnbukser er klart det bedste!

Min sovepose var ikke varm nok til bjergene - flere nætter var det under frysepunktet.
Chris havde som den eneste en let dunsovepose med - og den var et godt valg.

De nye tynde håndklæder er fortrindelige.

Silkehalstørklædet er uvurderligt!

Fysikken er ikke, hvad den har været.

Hjemme igen.

Efter knap 2 måneder er jeg tilbage i Hobro - ca. 10 kg lettere end ved årsskiftet.

5 uger i Andalusien sammen med gode vennner var en fantastisk oplevelse.

Så tog jeg med busser op gennem Spanien til Argeles sur Mer, hvor jeg hyggede mig 2 dage i Ella & Chris's hus - tøjvask, læsning og "ingenting".

Jeg tog så fat på næste etape af E4-ruten (GR36), men allerede efter 1 uge måtte jeg erkende, at i min alder skal bjerge ses nedefra, kirker udefra og kroer indefra.
Desværre var der kun bjerge, så jeg blev slidt i bund.

Ny plan blev lagt - følge Canal de Midi og Canal Caronne til Bordeaux - men allerede efter 3 dage og mange km gav jeg op.
Der var ingen vand, mad, overnatningsmuligheder på ruten - først i juni kommer der liv langs kanalen, fik jeg senere at vide.

Altså er det gode råd til fremtiden - og til evt. andre vandrefugle: Vælg de store pilgrimsruter - de er overalt i Europa - og der er rimelig garanti for indkøbssteder, vand og overnatningsmuligheder.

Tilbage til Carcassonne og videre til Narbonne, hvorfra jeg tog biltoget til Hamburg -med en imaginær motorcykel.
Skøn rejse med selskab af en nordmand og en svensker - begge 52 år.
En englænder kørte mig til Kiel, hvorfra jeg fortsatte med togene.
Det blev til en 55 timers transport op gennem Europa uden megen søvn, så jeg var træt, da jeg nåede Hobro - men sjælen kom med hjem.
Skøn tur! - og mange dejlige mennesker.

Og så må jeg nok erkende, at fremover skal rejserne være kortere - og flere.
Jeg har sværere ved at undvære familien, vennerne, elskerinden og mine bekendte end for år tilbage - og det er jo dejligt.

Glæder mig allerede lidt til en MC-tur!

Billeder mm. fra de første 5 uger kan ses på Chris' blog: http://spainwalker.blogspot.com/

hilsen fra Andalusien

Kere familie, venner og bekendte.

Efter 23 dages fodrejse i Andalusien er formen og grejet ved at vere i orden.
Vi har haft et par netter med heftig regn - ellers har vejret veret flot. Dog er netterne stadig kolde.
Naturen - og oplevelserne generelt - har varieret fra solle til ypperlige.

Forhaabentlig er foraaret ved at indfinde sig i Danmark!

Kerlige og varme hilsener fra fodtudsen.

Hvorfor køre på motorcykel?

"Satori" er et Zen-begreb.
Satori er krigerens levemåde.

Den indtræffer i det øjeblik, da bevidstheden er fri for tanker og består af ren opmærksomhed og årvågenhed .
Kroppen er aktiv, sensitiv og afslappet - og følelserne er åbne og frie.

Det er som om, det at køre på motorcykel trækker mig ind i sandhedens øjeblik - en slags åbning til satori.

At fortage lange rejser på MC kobler flere ting på.
Man er nødt til at være nærværende og gøre sig umage - også i vedligeholdelsen af maskinen og sit grej.
Det skaber kvalitet.
Og det gælder vel i alle livets forhold - læs "Zen- og kunsten at vedligeholde en motorcykel" af Robert M. Pirsig + "Lila".

Man har "skrællet" sit udstyr ned til et minimum - og det er en god øvelse.
Man er "på" i al slags vejr - vidunderligt, træls og givende.
Synsindtryk, lyde, lugte og "fornemmelsen" af køreunderlaget er meget intense.

Da Satori-tilstanden næsten også er en forudsætning for at køre langt på motorcykel, er man "brugt" ved dagens afslutning - og det er jo en skøn sidegevinst!

Som motorcykelrejsende virker man sårbar, åben, jævn og "rå" på omgivelserne, så man møder megen interesse, venlighed og imødekommmenhed.

Motorcykelrejsende imellem er der et "broderskab" af smukkeste karat - og bare det, er en lang rejse værd.
Alle vil yde "meget" for hinanden - det skal opleves! - her er der ingen "bagtanke" og "er han det værd?" og "får jeg noget ud af det?".

Det er muligt, at jeg er blevet dybt frustreret over udviklingen i Danmark de sidste 10 år, men det er befriende at opleve "broderskabet" på landevejene.

Min plan var at stoppe MC-livet som 65-årig, men der er så mange "highligts" i at køre MC, at jeg skubber det nogle år.