Der kommer altid en kamel forbi!

På overland-ekspeditionen ( fra Danmark til Nepal) med Topas i 1994, sagde vi ofte: "Slap af - der kommer altid en kamel forbi - i løbet af en 3 dage".

I Arizona - ude ved Monument Walley (John Wayne rider mod den store enlige klippesøjle) - kørte jeg efter en lang og varm dag ind på en stor campground ejet af indianere.

Jeg er jo desværre indrettet sådan, at jeg søger væk fra "centrum" - så da jeg kørte rundt i det yderste af camp'en og ledte efter et godt sted til mig, var jeg pludselig i "puddersand" midt i et drej.

Trætheden gav de forkerte reflekser, så i stedet for at give gas og køre mig ud af problemet, tog jeg forbremsen - og så lå jeg der. Jeg var så sløv, at jeg ikke engang fik sprunget af maskinen, som jeg plejer.
Maskinen og mig - stiv som et bræt - lagde os ned.
Mit venstre ben kom i klemme, men da mine støvler bare er "de rigtige", var der ikke benbrud.
Ikke et menneske i nærheden!

Så var det, at ovenstående sætning beroligede mig!
Jeg fik hjelmen af - fisket piben frem - lynet jakken op - og "ventede på kamelen".
Ca. 15 min. senere kom en ældre dame forbi - lidt skrækslagen. Jeg bad hende om at hente veninden, og 5 min efter havde de fået mig fri.
At jeg så brugte et kvarter mere på at rejse maskinen op er en anden historie - det er et spørgsmål om den rigtige teknik, når man "rejser" en maskine op - det er faktisk ret let, men jeg var træt.

Så må det være den sydlige halvkugle der kalder.

Sidste nat i Halifax måtte jeg ty til en hytte + en tørretumbler, så alt mit grej kunne blive helt tørt, inden maskinen og køredragt mm. blev kørt i en lagerhal for senere udskibning.
De sidste 4 dage i Canada var meget våde - og alt ville være jordslået efter et par måneders nedpakning, hvis det blev pakket i den fugtige tilstand.


De første 60 000 km af min RTW.


Kort over mine MC-rejser.

Noget kunne jo tyde på, at det var på tide at komme over Ækvator!

Suzukien skulle gerne være kommet fra Halifax d. 12/8 - og ankomme til Bremerhaven d. 3/9.

Så tager jeg sikkert et hurtigt gensyn med Sydfrankrig - og Bretagne, hvor jeg aldrig har været - inden jeg får maskinen til Danmark.

Efter hjemkomsten kommer der nye dæk på, olieskift + nye tændrør og rensning af luftfilteret - og så vil jeg med "blødende" hjerte sætte den til salg.

Australien, New Zealand, Sydamerika og måske Kina bliver klaret ved at købe og sælge i de respektive verdensdele - det bliver det billigste.
Jeg har trods alt kun min pension til at dække det "løbende".

Hvis alt går vel, "rykker" venner og jeg mod Australien og New Zealand i begyndelsen af 2009.

Lidt billeder fra de sidste uger i Nordamerika

Campground i nationalparken med de berømte kaktus'er.


Den ligger ved den mexikanske grænse lidt vest for El Paso.


Nyt kædekit og dæk - lækkert!


Jeg har ændret èt af beslagene, så det er mere alsidigt - alle typer dunke kan placeres på det.


Natteleje i ørkenen - på handicapplads - flot nattehimmel!


Tjek på min egen slidtage - ikke så galt!



Denne udsigt i 2 dage mens jeg tænkte - Mexico i det fjerne.



Rasteplads.



Skabeloner - for at give lidt stemning. Wyoming.



En af de sidste camps i USA.



Natlogi på en baseball-bane. Alt er vådt.



Stolen er en service fra en sød dame til en gl. mand.



Et alm. familietelt i regnvejr.



"Industriferien" er startet i Quibec - alle er "på vej".



Wee'en er ved at blive gjort klar til shipping - Halifax.