Pause her på bloggen

Hvis Suzuki'en som forventet bliver solgt til en rimelig pris, skulle det gerne give mig det økonomiske fundament til at købe motorcykler i Australien og Sydamerika.

Begge kontinenter skal besøges i vores vinterhalvår, og den foreløbige planlægning opererer med 3 måneder til hver verdensdel - så det sker ikke på èt år.

Inden turen rundt i Sydamerika, er det nødvendigt med et længere ophold på en sprogskole - og jeg har fundet den ønskede i Guatemala i en mindre by i bjergene. Min tidligere rejse til Patagonien gjorde det klart for mig, at jeg skal kunne noget spansk.

Realistisk tidsplan er svær at lave.

Lysten/sulten, økonomien og private forhold skal falde i hak - og så skal jeg have fundet en eller flere rejsemakkere til disse MC-ture.

"Ventetiden" skal gå med småvandringer og sejleri - både sejlbåd og havkajak.

Kajakken har jeg endelig fået købt - så drømmene om langture i havkajak er nu ved at omskabes til realiteter.

I år er det 3. sæson uden sejlbåd, så i løbet af efteråret skulle jeg gerne have købt en smuk og god båd - jeg er dog stadig lidt vakkelvoren ang. mit behov med båden (småture eller langture?).

Hvis overskuddet og modet indfinder sig, var det også meningen, at jeg skulle se at få taget det "kørekort til en hest" - mine første 10 timer var jo ikke en succes!

Min gl. drøm om at ride tværs over Sydamerika fra Stillehavet til Atlanten er stadig intakt.

Hvordan det bliver at være uden motorcykel her i Danmark er lidt spændende, men alt skal jo have en ende.

Og beslutningen om at stopppe MC-livet i Europa kan jo tages op til revurdering, hvis ...

Der bliver altså pause her på Bloggen.

Mit MC-tøj og grej er rengjort og pakket ned, og først når det igen bliver pakket ud, kommer der indlæg her.

Min anden blog vil stadig være i brug.

Vedligeholdelsesoversigt efter 69000 km

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000, 69 000
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000, 52 000, 61 000
Tændrørsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000, 69 000
Dækskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee), 52 000 (TKC 80), 66 500 (Dunlop Trail max)
Dækskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance), 52 000 (TKC 80), 64 000 ( Metzeler Tourance)
Udskiftning af dækventiler ved: 17 000, 52 000
Udskiftning af lille kædetandhjul ved: 41 000, 52 000
Udskiftning af stort kædetandhjul ved: 52 000
Udskiftning af drivkæde ved: 52 000
Udskiftning af kølevædske ved: 52 000
Udskiftning af bremsevædske i begge systemer ved: 52 000
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: 52 000
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: 41 000
Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 52 000
Computerdiagnosticering: 41 000, 52 000
Stort service-eftersyn ved: 52 000 (verkstedstime i USA ca. 85 $)
Batteriskift ved: 41 000
Grundig rengøring med kerosene og WD40 ved: 61 000, 69 000
Nyt venstre blinklys foran (styrt) ved 69 000 km
Tanken renset indvendig ved: 61 000
Antal punkteringer: 0
Ingen sikringer eller pærer er "gået".
Ny bolt ved kædeskærm ved 30 000 km og 64 000.

Sidste tur på Wee'en

Værtinden på Tåsinge - hun var bare skøn!!

Maskinen var egentlig sat til salg, men jeg havde lige brug for at sige "farvel" til den.
Det lyder måske mærkeligt, men man får et forhold til sin motorcykel - og Wee'en har tjent mig godt.
Den har været så pålidelig og driftsikker, at det altid har været mig, der var "begrænsningen".
Så jeg tog lige et kryds gennem Skandinavien på små 9 000 km - 3 uger.

Øland.

Gøtakanalen.

Han er gift med en ungarer og har en Wee i Norge, Ungarn og Arizona - spøjs fyr!

Hardangervidda.

Gensyn med en meget speciel rasteplads i Finland.

Trans Alp til venstre - 2 tyskere ved polarcirklen.

Først til Øland, så Hardangervidda, Jotunheimen, Rondane, Dovrefjeldet, Sundvall i Sverige, Haparanda, Nordfinland, Kirkenes, Karasjok, Alta, Lofoten, Femund-søen, Klarelven, Malmø - og hjem.

De første 2 uger var vejrmæssigt et hit, men i Nordfinland kom kulingen, regnen og kulden. 2-4 grader + sne ved Vardø.
Så tempoet blev sat op - ved Lofoten mildnede det, så det blev en smuk oplevelse.
250 km nord for Tronheim var det slut igen med det gode vejr - nu var det regn i stride strømme.

Alf - en herlig nordmand med hans nye BMW

Jeg kørte derfra kl. 09.00 og fulgte den planlagte rute og var hjemme i Hobro 36 timer senere.
Og det var 30 timer i regnvejr - koldt - først 50 km før Malmø blev det tørvejr, og regntøjet kom af.
På Sjælland fik jeg et par timer på øjet i solen på en rasteplads, inden jeg kørte de sidste km hjem.
1800 km i et hug - det har jeg aldrig prøvet før.

Forudsætningerne for så mange timers kørsel:
Ingen mad - det er søvndyssende.
Nyrebælte
Baller af stål
Red Orlik
Red Bull - 6 styk!

Men alt i alt en forrygende "farvel-tur"!

Erfaringer ang. grej

De 3 sæt undertøj af uld - mærket Devold, 2 korte sæt og 1 langt - var bare et hit.
Vasket 1 gang ugentligt og aldrig "sur" lugt - selvrensende som uld bør være!

Sokker af mærket Smartwool er de bedste.



Støvlerne - Hangwag randsyede - levede op til forventningerne. Det er 2. par jeg har gang i - 1. par holdt i 15 år og fik en forsåling. De er lidt svære at gå til, men så er de skønne!

Fjælrævens produkter - lynlåsene - er noget bras!
Efter 1 uge gik gylplynlåsen i stykker - det er det 3. sæt bukser, hvor det sker - så burretape måtte sys i.
Også lynlåsen i nederste sektion af rygsækken - Trapper 65 - brød ned. Rygsækken er nu syet sammen med sejlgarn og er et stort åbent rum.
Mit gamle Akka-telt blev kasseret for et par år siden i Sibirien - også på grund af lynlåsene.
Så for mit vedkommende er det slut med alle produkter fra Fjælræven, der har en lynlås isat - de er ikke til mænd!



Multibrænderen, der er indbygget i Trangiaen har holdt i 2 år, men i år blev det til en petroliumsbrænder - ikke mere "multi" i den.
Den sidste uge skulle der oven i købet bruges toiletpapir for at få den i gang.

Skjorterne af mærket Columbia har nu holdt i 10 år, uden at der er gået en knap - men der er mange brandhuller i dem fra tobaksgløder.
Godt mærke!

Lars' gamle uldsweater blev slidt ned - men uld er godt!

Jeg har mistet 2 caps - det er vigtigt med en ordentlig skyggehat.

Regnslag er stort set ubrugeligt - det må være gl. og forkert visdom fra militærtiden.
Let regnjakke og lette regnbukser er klart det bedste!

Min sovepose var ikke varm nok til bjergene - flere nætter var det under frysepunktet.
Chris havde som den eneste en let dunsovepose med - og den var et godt valg.

De nye tynde håndklæder er fortrindelige.

Silkehalstørklædet er uvurderligt!

Fysikken er ikke, hvad den har været.

Hjemme igen.

Efter knap 2 måneder er jeg tilbage i Hobro - ca. 10 kg lettere end ved årsskiftet.

5 uger i Andalusien sammen med gode vennner var en fantastisk oplevelse.

Så tog jeg med busser op gennem Spanien til Argeles sur Mer, hvor jeg hyggede mig 2 dage i Ella & Chris's hus - tøjvask, læsning og "ingenting".

Jeg tog så fat på næste etape af E4-ruten (GR36), men allerede efter 1 uge måtte jeg erkende, at i min alder skal bjerge ses nedefra, kirker udefra og kroer indefra.
Desværre var der kun bjerge, så jeg blev slidt i bund.

Ny plan blev lagt - følge Canal de Midi og Canal Caronne til Bordeaux - men allerede efter 3 dage og mange km gav jeg op.
Der var ingen vand, mad, overnatningsmuligheder på ruten - først i juni kommer der liv langs kanalen, fik jeg senere at vide.

Altså er det gode råd til fremtiden - og til evt. andre vandrefugle: Vælg de store pilgrimsruter - de er overalt i Europa - og der er rimelig garanti for indkøbssteder, vand og overnatningsmuligheder.

Tilbage til Carcassonne og videre til Narbonne, hvorfra jeg tog biltoget til Hamburg -med en imaginær motorcykel.
Skøn rejse med selskab af en nordmand og en svensker - begge 52 år.
En englænder kørte mig til Kiel, hvorfra jeg fortsatte med togene.
Det blev til en 55 timers transport op gennem Europa uden megen søvn, så jeg var træt, da jeg nåede Hobro - men sjælen kom med hjem.
Skøn tur! - og mange dejlige mennesker.

Og så må jeg nok erkende, at fremover skal rejserne være kortere - og flere.
Jeg har sværere ved at undvære familien, vennerne, elskerinden og mine bekendte end for år tilbage - og det er jo dejligt.

Glæder mig allerede lidt til en MC-tur!

Billeder mm. fra de første 5 uger kan ses på Chris' blog: http://spainwalker.blogspot.com/

hilsen fra Andalusien

Kere familie, venner og bekendte.

Efter 23 dages fodrejse i Andalusien er formen og grejet ved at vere i orden.
Vi har haft et par netter med heftig regn - ellers har vejret veret flot. Dog er netterne stadig kolde.
Naturen - og oplevelserne generelt - har varieret fra solle til ypperlige.

Forhaabentlig er foraaret ved at indfinde sig i Danmark!

Kerlige og varme hilsener fra fodtudsen.

Hvorfor køre på motorcykel?

"Satori" er et Zen-begreb.
Satori er krigerens levemåde.

Den indtræffer i det øjeblik, da bevidstheden er fri for tanker og består af ren opmærksomhed og årvågenhed .
Kroppen er aktiv, sensitiv og afslappet - og følelserne er åbne og frie.

Det er som om, det at køre på motorcykel trækker mig ind i sandhedens øjeblik - en slags åbning til satori.

At fortage lange rejser på MC kobler flere ting på.
Man er nødt til at være nærværende og gøre sig umage - også i vedligeholdelsen af maskinen og sit grej.
Det skaber kvalitet.
Og det gælder vel i alle livets forhold - læs "Zen- og kunsten at vedligeholde en motorcykel" af Robert M. Pirsig + "Lila".

Man har "skrællet" sit udstyr ned til et minimum - og det er en god øvelse.
Man er "på" i al slags vejr - vidunderligt, træls og givende.
Synsindtryk, lyde, lugte og "fornemmelsen" af køreunderlaget er meget intense.

Da Satori-tilstanden næsten også er en forudsætning for at køre langt på motorcykel, er man "brugt" ved dagens afslutning - og det er jo en skøn sidegevinst!

Som motorcykelrejsende virker man sårbar, åben, jævn og "rå" på omgivelserne, så man møder megen interesse, venlighed og imødekommmenhed.

Motorcykelrejsende imellem er der et "broderskab" af smukkeste karat - og bare det, er en lang rejse værd.
Alle vil yde "meget" for hinanden - det skal opleves! - her er der ingen "bagtanke" og "er han det værd?" og "får jeg noget ud af det?".

Det er muligt, at jeg er blevet dybt frustreret over udviklingen i Danmark de sidste 10 år, men det er befriende at opleve "broderskabet" på landevejene.

Min plan var at stoppe MC-livet som 65-årig, men der er så mange "highligts" i at køre MC, at jeg skubber det nogle år.

Pluk fra mine noter - 08

Minder

I Alexandroupoli - sidste større kystby i Grækenland før Tyrkiet - hørte jeg en eftermiddag den meget karakteristiske lyd af en Royal Enfield, ja 2 stk. oven i købet - så jeg "ventede".
Ganske rigtigt - to 500 cm3 indiske Royal Enfield's drejede om hjørnet, og vi fik "kontakt".
2 unge nordmænd - smurt ind i olie fra top til tå - grinede bredt og hilste.
"Næ, de skiftede aldrig olie - de hældte bare på! - flere gange om dagen".

Senere på den lokale campingplads ved havet fik jeg deres historie.
De havde hjemmefra bestilt, købt og betalt 2 nye indiske Royal Enfield's til levering i New Delhi - dengang kostede en ny RE 1000$, og en 3 år gl. kunne fåes til 500$ - med taskesæt.

Planen var så at køre disse maskiner hjem til Norge - gennem Indien, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Grækenland, Italien og så nordpå til Hanstholm og hjem.
Da jeg mødte dem, havde de kørt 6500 km - og disse km havde krævet løbende daglig vedligehold, justering og reparation af begge maskiner.
Så troen på, at de kunne holde Enfield'ene kørende gennem hele Europa, var lille.

De ville følge mit råd om at køre til Athen, hvorfra der dengang gik skib/færge til Venedig - det ville da spare nogle kilometer.
Internettet var kun i sin spæde vorden, så vi kunne ikke udveksle email-adresser.
Næste dag kørte vi hver sin vej, men jeg gætter på, at de klarede det sidste af turen - med det humør, de var i besiddelse af.
Skønne fyre!

I år har de indiske myndigheder lukket for den slags planer - ingen maskiner på indiske plader ejet af udlændinge, må forlade landet.

Pluk fra mine noter - 07

Minder

50 km udenfor Istanbul på den europæiske side var mørket faldet på, så det var "her og nu", når muligheden for natlogi bød sig - det blev en sigøjnerlejr! - og et brag af en oplevelse!
Jeg havde haft et voldsomt styrt i ørkenen i Syrien - min ryg var "smadret" - så jeg "jagtede" en vesterlandsk læge - altså kurs mod Grækenland.
Jeg kørte ind i lejren og bad om at tale med bossen.
Fortalte ham at jeg havde brug for en rolig nat - om jeg kunne sove her? - no problem!
En ordbyge blev afsendt mod de sammenstimlede, og jeg blev vist hen til "mit sted".
Børnene kiggede i 5 min - mens jeg lossede af - så kom der en stille voksenbemærkning, og jeg så ikke mere til børnene.




1 vandhane 2 m fra det eneste lokum - så jod'en blev brugt!
Men det blev en dejlig aften med sigøjnerne.
Uden tvivl huserede de Istanbul hver dag med alle deres "talenter", men jeg var "inden for murene" og fredet - så min oplevelse af sigøjnere er meget positiv - jeg har faktisk aldrig følt mig så tryg - ingen kniv klar og alle pengene "tilgængelige".
Stærk oplevelse! - jeg glemte alle mine smerter.

Pluk fra mine noter - 06

Minder

Jeg var på vej til Syrien.
Når grænser skal passeres, plejer jeg at overnatte "tæt på", så jeg er ved overgangen tidligt om morgenen - så er der mindst trafik og min tålmodighed, langmodighed og tolerance er stor.
Det var blevet mørkt - og det er ikke sagen på tyrkiske veje - inden jeg var fremmme i grænseområdet - men så 10 km før grænsen lå der en tankstation, og jeg besluttede, at det skulle være her, der var natlogi.
Tankstationen lå "in the midle of no where", men der var masser af "glat" beton-område ved stationen, så jeg kørte ud i et hjørne - henvendte mig på tanken (kun mand og kone var tilstede) og fik lov at sove i "hjørnet". Ud med liggeunderlag + lagen og jeg var klar til natten, men ikke søvnig.
Jeg vidste, de var muslimer - men hvad fanden.. om jeg kunne købe et par øl?
Den meget imødekommende og venlige mand nikkede og fandt dem frem og var lige ved at sige en pris - så tog konen over og "fyrede" et tal af. De næste 5 min er kun et gæt fra min side, men de skændtes, så det fløjtede, og så var det som om konen blev flov - hun vendte på en tallerken.

Jeg blev inviteret til at bruge deres badeværelse - og det benyttede jeg - hun slæbte en madras ud til mig + en stol - og anrettede 3 flækkede agurker med salt til mig - kom med petroliumslamper, så jeg havde lys og var den perfekte værtinde.
De fandt flere stole frem, og omkring mit "leje" festede vi i mange timer - de drak også øl, og vi skiftedes til at give - en bil dukkede op, og med hans bilradio og åbne døre blev det også til en del danseri.
En forrygende nat - herlige mennesker!
Næste morgen var jeg tidligt oppe - sømmede 5 $ fast i dørkarmen til deres hus inden afgang.
Lykke? Ja da!

Pluk fra mine noter - 05

Minder

I 1998 var jeg på en 3 måneders MC-rejse rundt i Europa og Mellemøsten - 25 000 km på min gamle Honda Transalp.
Ude i det østlige Tyrkiet var varmen slået igennem, så en aften - jeg var som sædvanligt kørt langt væk fra "vejen" for at finde et "sikkert" camp-sted - var jeg endt et meget øde sted i bjergene.
Varmen gjorde telt og sovepose til et dårligt valg, så jeg lagde mig i underhylere på liggeunderlaget med et lagen over mig og bandt mig rutinemæssigt til motorcyklen med en tynd snor om min ene ankel.
Klokken ca. 6 vågnede jeg med en "klar fornemmelse" og lukkede højre hånd om ghurkakniven - den ligger altid under liggeunderlaget i hovedhøjde.
5 m fra mig sad der en gammel hyrde på hug - stille og afventende og med roligt blik direkte på mig.
Jeg smilte til ham, fik et smil igen - og senere serverede jeg selvfølgelig kaffe og kiks for ham og gav ham en lille gave - husker ikke hvad.
Smilet og varme øjne var vores eneste kontakt, og det var gode timer med stærkt ordløst samvær.
Jeg glemmer det aldrig

Pluk fra mine noter - 04

3 ting er vigtige i rejselivet.

Den første er at være venlig,
den anden er at være venlig,
og den tredje er at være venlig.

Når jeg falder, har jeg som regel selv slået den streg, jeg falder over.

Pluk fra mine noter - 03

Uddrag fra min logbog:

18/5/07
Rough camp tæt på vejen - 5 km kra den russiske grænse i det nordlige Finland - aftenen før, så jeg var tidligt fremme ved grænseovergangen.

Selv om jeg var eneste "kunde", varede det 2½ time, før alt papirarbejdet og inspektionen af mig og grejet var i orden, og jeg kunne køre ind i Karelen - flinke toldere og det samme var politifolkene ved dagens 3 policetjek.
De første 200 km var flotte - udsyn til sneklædte bjerge og isbelagte søer. Birketræerne er endnu ikke sprunget ud.
Først kl. 22 nåede jeg frem til hotellet i Kemp - ved at tage på hotel den første nat i Rusland fik jeg den pligtige registrering overstået og et stykke papir mere at vise frem ved policetjek.
Sidegevinsten var et solidt morgenmåltid: Risengrød, 2 tykke pandekager, brød + ost + pølse, youghurt, juice og kaffe.
Vejene har været skærver eller asfalt med store buler og huller - så dagens 500 km var i overkanten.
Korte samtaler med interesserede lastbilchauffører - "hårde bananer".

19/5/07
Det har været en fornøjelse at køre i dag - solen har skinnet, så islænderen kom af, og birken "sprang ud" sidst på dagen. Rusland har vist flotte sider her i eftermiddag - både naturen, landsbyerne og menneskene.
Jeg fandt en cafè ved middagstid, hvor jeg fik schnitzel, ris, salat og brød, og i en lille landsby sidst på dagen fik jeg handlet brød, ost og vodka i et "magasin".
Rough camp i en fyrskov ca. 200 m fra vejen.
Det blev en flot aften - bål, lidt myg, lidt småreparationer, lidt vodka - alt føles rigtigt.
Dette er livet!

20/5/07
Sol og varme, så foret "kom ud" ved middagstid.
400 km - de 200 km på veje, der var på grænsen af, hvad mine nuværende evner til at håndtere maskinen kunne klare. Mudder, ler og potholes - så farten kom ned på 30-40 km/t og dæktrykket blev nedjusteret. Sumpet og vådt område hele dagen - birk og nåletræer i endeløse baner.
Ingen mad i dag og vandforsyningen hentet fra en flod - men den brune jod virker (3 dråber/liter).
Russerne her i området har virket sky og afvisende.
Rough camp i en skov - trænger til tøjvask, så i morgen skal der camp'es ved en flod.

Pluk fra mine noter - 02

I mit liv tror jeg ikke på omstændigheder.

Jeg prøver at rejse mig og søge de "omstændigheder", jeg ønsker - og hvis jeg ikke finder dem, skaber jeg dem!
Og så kan jeg godt lide luftkasteller - det kræver bare "blod, sved og tårer" at give dem fundament.

Et menneske vælger hver dag mellem at leve og at sikre sig. Jeg vælger at leve!

Pluk fra mine noter - 01

Patagonien - 900 000 km2 fra Rio Negro i nord til Kap Horn i syd.

En række flade plateauer i stigende højde - her er ingenting.

I alle retninger åbner landet sig tomt og ubegribeligt - fravær af orienteringspunkter.

Det åbne, udstrakte landskab under en enorm himmel - landet er tomt, forblæst og næsten uden spor af mennesker.

"There are no insects at all. There is no smell. There was no sound but the wind".

Alene på Pampas'en i natten med flot stjernehimmel - Sydkorset, Orion, Sirius - samt bål.

Tæpper om mig og vinden hvinende + 1 flaske whisky - det var lykke! - Livet!

Se ind i flammerne og føle sig som èt sandkorn.

Stanken af urin og dødt kød (Indien),

smerten og kulden ved at være i bjergene,

ensomheden og regnen på MC-ture i øde områder,

simpel mad og badning i kolde floder,

alene om alle beslutninger,

hestebremser, fluer, myg og knotter,

nedslidt, beskidt og træt.

Så fødes jo ofte ønsket om ikke at være på rejse mere.

Så drømmer jeg mig hjem og kan pludselig se kvaliteten i at drikke et glas rødvin foran pejsen med en kæreste.

Øde landskab - møde mellem 2 modsatkørende MC-ister - 15 min's snak og samvær.

Lykke!

Planen for 2009 - Europa til fods og på MC.

Den 28 marts flyver jeg til Malaga sammen med 3 venner.

Så vil vi med tog og bus søge mod Spaniens sydligste by Tarifa, hvorfra en af de 11 European long distance paths - E4 - begynder.


I Andalusien følger E4 den spanske GR7-rute, så vi har via Stanfords boghandel i London skaffet militærkort til de første ca. 300 km. Vi skulle gerne i Granada kunne købe kort til det videre forløb.


Chris, ego, Hanne og Ella.

Vi vandrer sammen i 5 uger, og vi er rimeligt forberedte - både med hensyn til form og udstyr.
Det har dog holdt hårdt at få rygsækkenes indhold ned på 12 kg - telte, sovegrej, køkkenudstyr, alsidigt tøj samt "alt det andet" fylder og vejer godt.

Først i maj kalder forpligtelserne i Danmark desværre på Ella, Chris og Hanne, så for at gøre livet lettere ang. køb af kort, forplejning, camping mm., rykker jeg til Sydfrankrig, hvor jeg kobler mig på E4 igen - ca. 40 km vest for Perpignan.

Efter nogle hundrede km på E4 krydser jeg over til E3, som jeg så vil følge nordpå.



Hvis alt forløber planmæssigt, afslutter jeg vandreturen efter 3 måneder og søger mod Danmark.


I slutningen af juli tager jeg så på MC-tur.
Grovplanen ser således ud:
Lofoten, Finland, Estland, Letland, Lithauen, Polen, Slovakiet, Ungarn, Makadonien, Albanien, Jugoslavien, Bosnien, Kroatien, Slovenien, Østrig, - Portugal, Biscayen rundt til Bretagne og måske Irland.
I begyndelsen af november skulle jeg gerne være hjemme.

Om jeg får skrevet her på bloggen under vandreturen er usikkert, men jeg vil selvfølgelig åbne min mail-konto, når og hvis jeg kommer forbi biblioteker.
Min mobil-tlf. har jeg tændt hver dag mellem 18 og 19, hvis der skulle være meget vigtige SMS'er. Jeg køber et spansk telefonkort, så jeg kan ringe tilbage, hvis ...

God sommer til alle!

Mine erfaringer ang. Suzuki DL650V Strom

Efter 61 000 km på den nordlige halvkugle i 2007 og 2008 er DL650'eren tilbage i Danmark - lidt for tidligt.

Sygdom i den nærmeste familie gjorde udslaget, så i 2009 vil den fra juli være at finde på de europæiske landeveje - planerne er på ca. 25 000 km.

I 2010 er det så Sydamerika eller Australien, der står for tur.

De første 61 000 km

Længe havde jeg haft drømmen om en RTW.

Efter at have kørt Honda's Allroadere i mange år var jeg noget skeptisk, da Jan fra Harry's Motorservice i Randers foreslog mig at skifte over til en Suzuki DL650V Strom - når jeg nu ville "ud og køre Jorden rundt" og igennem "det øde Sibirien".

Et godt og flot tilbud - fra Jan & Thomas - samt min store tillid til deres ekspertise - jeg er kommet hos Harry's Motorservice siden 1965 - fik mig overbevist.

DL'eren blev opgraderet med støvmuffer på forgaflerne, hævet styr, centralstøttefod, bundskjold, Scottoiler-system, 12 Volts udtag under sædet, styrtbøjler, grovere dæk, beslag til 2 10-liters dunke samt Gobi sidetasker. Resten af maskinen er standard.

Harry'erne - Esben - knoklede for at få det hele - incl. ekstra dæk og lidt reservedele - klargjort til tiden.

Jeg kom afsted som planlagt i maj 2007 - med kursen sat mod Murmansk, hvor der endnu var sne og frostgrader.

I juni kørte jeg i 45 graders varme i det sydlige Khazakstan. I Sibirien var jeg ofte indhyllet i tæt sandstøv eller regn. Kulde, regn og tåge var der ofte i Alaska og Yukon Territoriet. Jordskred og vandkaskader i Nova Scotia, haglvejr i Nevada, op til 50 graders varme i Death Valley, Utah, Arizona og New Mexico, storm i Texas, oversvømmelser i Ohio og sne i bjergpassene i det nordlige af Rocky Mountains mellem Wyoming og Montana.

Mudrede og hullede veje fra Arkangelsk til Omsk, fine veje i Sydrusland, 300 km's vejhelvede i det nordlige Khazakstan, flot motorvej i det vestlige Sibirien - resten af Sibirien stort set mudder og gruset vaskebræt. Gode og jævne veje overalt i Nordamerika - selv på jord og grusveje kunne der køres stærkt.

Suzukien - godt læsset - har klaret det hele!

Ikke èn gang har den svigtet mig - ikke engang en el-pære er sprunget!

Den er let at tumle i grus, sand og mudder - med de rigtige dæk!

På almindelige asfaltveje kører den bedre end mine gamle maskiner.

I høj fart på motorvej er den også en fornøjelse - meget fast, præcis og stabil.

Meget andet af mit rejsegrej blev slidt op, men DL'eren virker "uberørt" af turen.

Mit eneste "suk" er maskinens frihøjde (16,5 cm), men man lærer at indrette sin kørsel efter det.

Jeg var på MC-messen i Herning i år - men der er vist ingen konkurrent til DL'eren, hvis både pris, funktionalitet, alsidighed og kvalitet skal med i bedømmelsen.

Lidt billeder:

Vedligeholdelses-oversigt efter 61 000 km

Olieskift ved: 1 000 km, 3 000, 14 000, 21 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Oliefilterskift ved: 1 000 km, 14 000, 21 000, 41 000, 52 000, 61 000
Tændrørsskift ved: 14 000 km, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Rensning af luftfilter ved: 1 000 km, 14 000, 19 000, 30 000, 41 000, 52 000, 61 000
Dækskift/forhjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 33 000 (Akanee), 52 000 (TKC 80)
Dækskift/baghjul ved: 1 000 km (Tourance), 17 000 (TKC 80), 30 000 (Tourance), 52 000 (TKC 80)
Udskiftning af dækventiler ved: 17 000, 52 000
Udskiftning af lille kædetandhjul ved: 41 000, 52 000
Udskiftning af stort kædetandhjul ved: 52 000
Udskiftning af drivkæde ved: 52 000
Udskiftning af kølevædske ved: 52 000
Udskiftning af bremsevædske i begge systemer ved: 52 000
Udskiftning af forreste bremseklodser ved: 52 000
Udskiftning af bagerste bremseklodser ved: 41 000
Justering/kontrol af ventilspillerum ved: 52 000
Computerdiagnosticering: 41 000, 52 000
Stort service-eftersyn ved: 52 000 (verkstedstime i USA ca. 85 $)
Batteriskift ved: 41 000
Grundig rengøring med kerosene og WD40 ved: 61 000
Tanken renset indvendig ved: 61 000

Antal punkteringer: 0
Ingen sikringer eller pærer er "gået".