Taalmodighed er en dyd

Forst sidst paa dagen igaar ankom Wee'en i container til et varehus i Richmond, der ligger syd for Vancouver.
I dag har jeg rendt paa kontorer i hele Vancouver, da det er mere kompliceret end som saa, at faa koretojer ind i Canada fra sosiden, og da Schenker her i Canada er knap saa effektive og hjelpsomme som i Korea.
Men i morgen formiddag kommer et kontrolhold fra Vancouver til lagerbygningen for at inspicere maskinen for jord - hvis den ikke gaar igennem, sorger Schenker for , at den bliver desinfekseret et sted i Richmond.
Med denne soil-attest, registreringsattest, forsikringspapirer, pas og usdkibningspapirer fra Korea stiller jeg paa toldkontoret i Vancouver, hvorefter de forhaabentlig giver mig tilladelsen til at hente Wee'en i Richmond og kore ud paa de canadiske veje.
Med lidt held og megen taalmodighed er jeg vel on the road again d. 2. eller 3. august.

Togturen op gennem Californien, Oregon og Washington var en flot og god oplevelse - men DSB er ikke det eneste togselskab, der har problemer.
Vancouver er en smuk by.

Jeg bor paa et hostel i Downtown, hvor hjemlose og narkomaner fra hele Canada soger til, da byen er den eneste storre i Canada, hvor der ikke er frostgrader om vinteren.
Det kan vere lidt deprimerende at gaa rundt blandt dem.
De bedste hilsener / Randa

Masser af varme

Farida & Lars - i baggrunden ses beboelsen, hvor de har en lejlighed.


Hummer i king size.


Fra en af vores mange udflugter.


Los Angeles fylder et omraade paa storrelse med Sjelland.


Saa er det ved at vere slut med skonne dage hos Farida og Lars.
De har slebt mig rundt overalt i LA - Lars tog en del fridage - og serviceret mig til op over orene - dejligt!

Tirsdag d. 24/7 tager jeg med tog op gennem Californien, Oregon og Washington til Seattle og herfra med bus til Vancouver i Canada.
Det er en tur paa nesten 40 timer mod nord, saa temperaturen maa da forhaabentlig falde lidt.

Jeg indlogerer mig paa et hostel og senest d. 30/7 er motorcyklen vel losses af skibet, containeren og kassen, saa jeg kan faa den igennem toldsystemet og komme videre nordpaa.

Sidste billeder fra Sibirien

Tidlig morgen - ca. 300 heste paa alle sider af mig.


Hestepasserens egen hest var lidt nervos, saa han ville ikke have kaffe.


En hyggelig cafe - spisested.


Hun er fra Usbekistan og er en superkok.


Johns gaffa-tape kunne ikke tetne dunken.

Mieze fik min bog om BAM-omraadet. Han vogtede over min MC hele natten - for mange berusede unge i nabolaget fik ham til det.

Bedste nat i Silov Gap

En ren stenbunke!

Ud med liggeunderlaget og faareskindet - regnslag over!

1 time efter sov jeg - havde stadig lidt ol gemt i baggagen - flasken staar mellem stenene.

Heldet var med mig - det regnede ikke den nat, saa jeg var paa vejen igen kl. 5 om morgenen.

Mest til MC-folket - 02

Lidt om mit udstyr:

I det nordlige var der nattefrost og 2-3 grader om dagen - i det sydligste var der over 40 grader om eftermiddagen - og saadan vil det sikkert ogsaa variere senere.

Koredragten skal altsaa kunne varieres ret meget, hvis det skal vere behageligt.

Min hjelm er en BMW - system 4 - hvor halskraven kan tages af og hagepartiet ligeledes. Den kan saaledes vere varm og tet, luftig og meget luftig - og det er hurtigt at skifte mellem de 3 muligheder.

Min dragt er en 2-delt Yoko - condura med Gore Tex og aftageligt foer. Jeg har 3 par Fjallraven bukser (2 lange og 1 par korte) - 2 set langt undertoj (tykt og tyndt) - 4 par lette trusser - 2 T-shirts af angorauld - 4 hurtigtorrende skjorter ( 2 med lange ermer) - en islendertroje (hovedpude) - 5 par sokker af forskellig tykkelse samt en tynd Fjallravenjakke.

Ovenstaaende giver mange kombinationsmuligheder. Den mest luftige er det ene set lange bukser, hvor jeg har syet lederlapper paa kneene kombineret med skjorte og den tynde jakke.

Omkring Murmansk havde jeg det uldne Jens Lyn, tykke sokker, lange bukser, T-shirt, skjorte, sweater, silketorklede, halsvarmer, fantomhue og selfolgelig MC-dragten med foer paa - og alligevel sneg kulden sig ind med de mange timer paa Wee'en.

Jeg har 3 par handsker med - forskellig tykkelse og 2 af dem med Gore Tex.
Stovlerne er langskaftede og af leder - dem har jeg altid paa og kun sokkerne kan varieres.

Det har fungeret tilfredsstillende - og alle kombinationer har veret brugt!

Sokker og undertoj af uld bliver ikke surt - det er nesten selvrensende, og selv om det er beskidt, er der ikke ubehag ved at have det paa.

2 soveposer medbringes - en tynd silkepose og en 3-sesoners Ajungilaq.

Mit telt er et 11 aar gammelt 3-personers Akka (Fjallraven) - storrelsen er god af mange grunde. Liggeunderlaget er 19 mm tykt og af neopren.

Teltet blev kasseret efter sidste nat i Rusland - slidt op! Ogsaa det ene par lange bukser blev kasseret, saa den beromte kvalitet af Fjallravens produkter er vist en skrone i dag. Det er lynlaasene, der ikke holder.

Mit kokken er et Trangia med multibrender, og det fungerer fint.

Jeg har en 1,5 liters drikkedunk og en 1 liters termokande i tanktasken, og de er fyldt op fra morgenen. Det er skont med hurtig kaffe + en pibe i korestoppene.

Jeg kommer jod i alt mit drikkevand - 3 draaber pr. liter. Det maa virke, for de sidste 20 aar har jeg ikke haft diarre paa rejser.

Alm. 1. hjelps-grej og sy-grej, strips og gaffa-tape, lim + andre smaatterier er selfolgelig med.

Desuden bor jeg vel nevne min ghurka-kniv, der er en blanding af okse, hammer og kniv samt min feltspade og fiskestang.

Det er meget grej at slebe med, men med de 2 poser paa styrtbojlerne (soveposer + koretoj) er det hele let pakket og godt fordelt.

Andre rejsende

3 glade mend i udkanten af Ulan Ude.


De er glade, for nu er der kun ca. 500 km til Irkusk, hvor de skal med den transsibiriske jernbane til Sct. Petersborg, hvorfra der er kort vej hjem til Tyskland.
Manden paa AT'en er 60 aar og er kvestet i venstre skulder. Ham paa GS 100'eren er 67 og har bojet ribenene i hojre side.
Begge styrtede dagen for.


Charles fra Frankrig modte jeg 100 km for grensen til Mongoliet.
Han var nesten kort i lige linie fra Nice - med den letteste oppakning jeg har set - og paa en ny Yamaha 250 med alm. gadedek. Han ville prove at komme ind i Kina.
Vi var paa modsat kurs, saa det blev kun til en times snak paa landevejen - desverre, for han var sjov.


Martin fra New Zealand har veret 10 maaneder undervejs og tilbagelagt 16 000 km - uden punkteringer.
Han er ogsaa paa vej til Alaska for at gennemkore de 2 amerikanske kontinenter, inden han vender hjem.
Der er ikke meget fedt paa ham!


Et par dage efter Silov Gap tilbragte jeg en aften/nat med en tysk rejsegruppe bestaaende af 17 autocampere og 2 folgebiler med guider og mekanikere.
De er paa 1/2 aars rundrejse og alle i den gyldne alder.
At alt er relativt, kan ses paa folgende link:
http://www.faszination-russland.de/die-reisemobiltour-180-tage/july-07/nervenbalsam/

Sibirien er andet end Silov Gap

De flotteste landskaber og de varmeste og mest hjelpsomme mennesker modte jeg i Sibirien.

Mest til MC-folket - 01

Suzuki DL 650 Strom er en lillesoster til Suzuki 1000 Strom og har kelenavnet Wee'en. Det er en lille kvik og sterk all-roader med ramme og hjul af aluminium og fyldt med moderne teknologi samt slangelose dek.

Den er blevet opgraderet med manchetter paa forgaflerne, haandbeskyttere, Scottoiler-system, styrtbojler, alu-bundskjold, centralstottefod, styret hevet 3 cm, rensbart KN luftfilter, 12 volts stromudtag under sedet, beslag til 2 10-liters jerrycans istedet for bagerste fodhvilere, 2 meget kraftige jerrycans af plastik, sidetaske-system af merket Helpo Becher - model Gobi. Taskerne aabnes i toppen og har indbygget vandbeholder.

Jeg startede ud med Metzeler Tourance dek (80/20) og skiftede senere til Continental TKC 80 (50/50).

Jeg har 2 sterke vandtette pakposer spendt paa styrtbojlerne samt en vandtet taske, telt og liggeunderlag - og madpose - paa bagsedet og bagagebereren. + tanktaske og et tykt faareskind til sedet.

Reservedele og verktoj mm.: et set slanger (livrem & seler), 6 ventiler, lappegrej til slangelose dek og til slanger, fodpumpe, luftpatroner, bremsegreb, koblingsgreb, gearpedal, bremsepedal, kede, kedeled, koblingskabel, 2 tendror, 1 liter motorolie, scottoiler-olie, rensevedske og spray til luftfiltret, oliefilter, sikringer, 3 dekjern, al nodvendigt verktoj, leatherman, ghurkakniv, specialverktoj til ventilisetning, 30 m sterkt tyndt tov, fejlsognings-modul + verkstedsmanual.

Placering af bagage og jerrycans har veret ideel - styringen er let og tyngdepunktet ligger fornuftigt - stadig meget lavt. Affjedringen i forgaflerne er sat til middel og bagerste fjeder er nesten spendt i bund.

Saa jeg foler, jeg har haft langt mere kontrol over maskinen, end jeg havde med Ta'en og AT'en - mange styrt er undgaaet fordi Wee'en er let at tumle.

Efter godt 18 000 km - hvoraf mange har veret rough - er status folgende:

Bagerste bolt til kedeskermen faldt af efter 1. dag i Silov Gap - de folgende 3 dage blev skermen holdt paa plads af en kraftig strib, der maatte fornyes hver dag. Bremsepedalen og sidestotten kan ikke taale for meget stov og mudder - de setter sig. Ellers har ingen bolte losnet sig. Koblingskablets justeringsdel knekkede (Silov Gap), men er repareret med stribs og gaffa-tape - og det holder endnu.

Maskinen er startet villigt hver gang, og den har veret et trygt bekendtskab.

Jeg har selvfolgelig skiftet olie og oliefilter samt tendror. Luftfilteret er renset 2 gange, og jeg har foretaget dekskifte og fornyet ventilerne. Keden pensler jeg ofte med alm. motorolie og scottolieren arbejder hele tiden - dog var den slaaet fra 5 dage ved Silv Gab, saa stov og mudder ikke klebede til keden. Jeg har brugt 1/2 liter Scottoiler-olie til 20 000 km - maskinen har godt 21 000 km paa bagen.

De forste 3 uger af turen var jeg irriteret over den forholdsvis lave frihojde Wee'en har - jeg har vel bundet ca. 30 gange, men jeg har nu indrettet mig og afpasser korslen til maskinen og gleder mig i stedet over det lave tyngdepunkt og den lette manovrering af maskinen.

Jeg har ingen punkteringer haft, og det skyldes helt sikkert den gode dekkvalitet. Metzeler Tourance rundede nesten 16 000 km og kunne nok have holdt 10 000 km mere. Continental TKC 80 har nu rullet 5 000 km og er klart det bedst egnede dek til saadan en tur - jeg korer med lavt dektryk, da koreunderlaget hele tiden skifter. Med TKC 80 holdt jeg op med at bekymre mig om der var bid i underlaget - under alle forhold folte jeg biddet og havde god kontrol over korslen - det vere sig sand, skerver, grus, runde sten, vaadt gres, mudder, leret underlag i regn og alle typer asfalt.

Selv om Tourance vil vere det mest logiske valg til Nordamerika, vil jeg fortsette paa TKC 80 og skifte til et nyt set TKC 80, naar slidtagen krever det. Det er ogsaa en god fornemmelse, at man bare kan kore af vejen, naar der skal findes en lejrplads.

Den ene jerrycan gik op i svejsningen/samlingen i Silov Gap, og gaffatape kan ikke tetne den.

De 3 vandtette poser/taske af merket Ortlieb og sidekasserne har holdt til det hele og fungerer yderst tilfredsstillende. Tanktasken fra Aldi er intakt.

Lidt fra Kazakhstan

Grenseovergangen ost for Orenburg viste sig at vere et hjulspor, der endte hos 2 militerfolk i et skur. Det blev til dagens begivenhed for dem og en hyggelig time for mig, men jeg maatte tillbage og benytte grenseovergangen stik syd for Orenburg.
Der er smukt og ode paa disse kanter, saa de 500 km's omvej var en god oplevelse. Men det var ogsaa anledningen til en lerestreg. Paa tilbageturen korte jeg uden om Orenburg, og fik ikke tankene fyldt op inden Kazakhstan. De forste 5-600 km ind i Kazakhstan er meget ode, og vejen kan kun kores i 1.-3. gear – ingen bebyggelse og ingen benzinstationer. 2 gange maatte jeg tigge benzin hos bilister – hevertslange ned i bilens tank - en 3 liter til mig og 5$ til dem. Fra da af er tankene blevet fyldt op, naar muligheden var der. 4 – 5 gange har jeg haft brug for reservedunkenes 20 liter.
Det er i dette omraade kameler, heste, geder og faar er livsgrundlaget for de lokale.
Syd for Aralsoen og langs grensen til Usbekistan, Kirgisien og Kina er der bjerge hvilket gjorde resten af kilometrene i Kazakhstan (3500) smukke.

Jeg havde kun gode oplevelser med kazakhstanerne – ogsaa politiet og militeret var flinke og hjelpsomme.
Bilparken i landet er bedre end i Danmark – nesten kun nyere brugte store tyske biler.
Mere end halvdelen af befolkningen er muslimer, og det er en meget moderne og fri version af Islam, der praktiseres. Kvinderne er paa arbejdsmarkedet, flirter med en, er kledt som i vesten, korer bil osv. – og saa er de meget smukke.

Quentin Moreau fra Belgien

gravplads

Aralsoen i horisonten

Paa vej mod Indien

Merkeligt og dejligt.

Underligt at vere uden Wee'en!

Men den er vist i gode hender - billedet er sendt til fra Korea af firmaet Schenken (igen Mr. Taekyun Park). De har taget en serie fotos, saa der er dokumentation for forsendelsen i Socko, Busan og senere i Vancouver.


Containeren med maskinen bliver lastet d. 10/7 paa skibet HD. REPUBLIC 066E. Planlagt afsejling fra Busan er d. 14/7 og forventet ankomst til Vancouver er d. 25/7.

Saa jeg har masser af tid til at nyde samveret med Farida og Lars - og det er dejligt - lese om Canada og Alaska, kobe gode kort, finde smukke campingpladser og tenke smukke tanker.

Alt mit toj er nu rent, saa naar Wee'en har faaet en hojtryksspuling, olieskift og en rensning af luftfiltret er vi klar til landevejene igen.

raa-hygge og afslapning

Der gaar lige et par dage for tid og lyst til gode indleg indfinder sig.
Jeg blev hentet i LAX af Farida & Lars efter en omstendig - men problemlos - tur gennem paskontrol mm.
Desuden har jeg jo faaet en dag ekstra i mit liv, da jeg passerede datolinien fra vest mod ost.
1. haandtryk af Lars indeholdt en ny Zippo-lighter, saa jeg er helstobt igen.
I dag har jeg for 1. gang i 20 aar veret sammen med ham paa hans fodselsdag - skont!
Een af gaverne til ham er den nye avatar.

som planlagt

Kl. er ved at vere 23.00 - lokal tid her i Taipei - og jeg skal med neste fly til LA (23.55).
Saa forst en kort fyvetue fra Korea til Taiwan og saa den lange over Stillehavet.
Jeg snakkede via telefon med shippingfirmaet Schenkel ved middagstid, og de kunne fortelle, at Wee'en var ankommet i morges til Busan, og at de var i gang med at lave en kasse til den - saa det gaar som aftalt, og jeg forventer, den er fremme d. 25/7.
Sikkerhedskontrollen snuppede min lighterbenzin fra den store bagage i Seoul, og nu har de lige taget min Zippolighter her i Taipei - satans!! de lukker ned for nettet nu, saa slut.

1. etape nesten afsluttet

Klokken er ved at vere 20 her i Koreas hovedstad Seoul, og en lang dag er ved at vere til ende. Formiddagen gik med at arrangere transporten af Wee'en fra Soksco til Busan (uden at faa den paa vejene) .Saa den skulle gerne her i aften staa i frihavnsomraadet ved havnen, hvor den skal udskibes til Vancouver - dog skal den forst pakkes i en kasse og dernest lesses i en container.
Lidt over middag tog jeg med en ekspresbus til Seoul (3,5 time), og inden kl. 18 havde jeg faaet kontakt med firmaet Schenker - Head of Division Taekyun Park tog personligt imod mig - og lavet aftalen ang. shipping til Canada. De overtager alt det praktiske og leverer maskinen d. 26/7 i Vancouver. Endelig effektive folk! De sponsoreret lidt og bruger mig som reklame.
I morgen forsoger jeg saa at finde en flybillet til LA, hvor jeg vil feriere hos Lars og Farida indtil Wee'en er fremme.

Det blev til 6 dage i Skandinavien, 11 dage i det europeiske Rusland, 11 dage i Kazakhstan og 23 dage i Sibirien. Godt 18 000 km.
Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg ikke kort over Silov Gap, men faaet mc'en transporteret via jernbanen. 1200 km med komplet umulig vej og 800 km med umulig vej inden man faar forbindelse med det normale vejnet. - mere om det senere, men jeg var slidt helt ned. Jeg levede dag og nat i motorcykeldresset, fik for lidt sovn og for lidt mad. Jeg gor det ikke igen!
Fra Novosibirsk og ostpaa blev jeg efterhaanden en lille beromthed. Fra Vladivostok og vestpaa er der en stor trafik af brugte japanske biler, som unge mend og kvinder er hyret til at faa igennem til Vestrusland. De er i kontakt med hinanden via mobiltelefon, saa jo lengere og lengere estpaa jeg kom, jo oftere blev jeg kontaktet, og hvis jeg ikke havde piben i munden, blev de skuffede. Saa rygtet om den gamle dansker med den gule hjelm og piben lob foran mig - det var meget hyggeligt.
Jeg korte til Mongoliets grense, men en eller anden festival i forbindelse med den store militerforlegning dernede bevirkede, at alle sengepladser i grensebyen var optaget i 1 uge frem, saa 5 dage med rough camp paa grensen var ikke lige mig.
Jeg har dog faaet 3 gode kontakter dernede, saa jeg haaber, at Vamos-folket kan lokkes med paa en senere tur.
slut for denne gang - mere system paa bloggen her i lobet af de neste uger.
- og god ferie til de af jer, der skal i gang med den.

Syd-korea

En besked indsat af Lars:
Ved 2-tiden i nat, Californisk tid, blev jeg ringet op af Poul/far.
Han er netop ankommet til Syd-korea, en del tid før oprindeligt planlagt. Sidst han skrev var han ved grænsen til Mongoliet, men der var 5-6 dage til at han kunne komme ind. Det var hans pensionist-tilværelse åbenbart for kort til at han ville vente på, og desuden var der festival i den by han skulle vente i, og han var dødtræt - så beslutningen blev taget og han har kørt videre i Rusland og nåede den færge der går til Syd-korea.
Der er han så nu - i Soko, Syd-korea. Alle papirer var næsten i orden mht. motorcyklen, indtil de så fandt ud af at de gerne ville have $2000 i "depositum". Det sagde gnieren selvfølgelig nej til, så nu er motorcyklen i ingenmandsland og han ved endnu ikke helt hvordan det skal takles, men den bliver sandsynligvis sendt direkte videre med skib til USA eller Canada.
Hans planer nu...? Han vil bruge et par dage på at nyde de renlige forhold i Syd-korea, og så begynde at finde ud af at komme med et fly her til Los Angeles hvor han så vil få logi hos Farida og jeg.
Jeg er sikker på, at han skriver mere detaljeret selv snart, men jeg lovede at poste dette.
Med venlig hilsen
Lars