Der kommer altid en kamel forbi!

På overland-ekspeditionen ( fra Danmark til Nepal) med Topas i 1994, sagde vi ofte: "Slap af - der kommer altid en kamel forbi - i løbet af en 3 dage".

I Arizona - ude ved Monument Walley (John Wayne rider mod den store enlige klippesøjle) - kørte jeg efter en lang og varm dag ind på en stor campground ejet af indianere.

Jeg er jo desværre indrettet sådan, at jeg søger væk fra "centrum" - så da jeg kørte rundt i det yderste af camp'en og ledte efter et godt sted til mig, var jeg pludselig i "puddersand" midt i et drej.

Trætheden gav de forkerte reflekser, så i stedet for at give gas og køre mig ud af problemet, tog jeg forbremsen - og så lå jeg der. Jeg var så sløv, at jeg ikke engang fik sprunget af maskinen, som jeg plejer.
Maskinen og mig - stiv som et bræt - lagde os ned.
Mit venstre ben kom i klemme, men da mine støvler bare er "de rigtige", var der ikke benbrud.
Ikke et menneske i nærheden!

Så var det, at ovenstående sætning beroligede mig!
Jeg fik hjelmen af - fisket piben frem - lynet jakken op - og "ventede på kamelen".
Ca. 15 min. senere kom en ældre dame forbi - lidt skrækslagen. Jeg bad hende om at hente veninden, og 5 min efter havde de fået mig fri.
At jeg så brugte et kvarter mere på at rejse maskinen op er en anden historie - det er et spørgsmål om den rigtige teknik, når man "rejser" en maskine op - det er faktisk ret let, men jeg var træt.