Hjemme igen.
Efter knap 2 måneder er jeg tilbage i Hobro - ca. 10 kg lettere end ved årsskiftet.
5 uger i Andalusien sammen med gode vennner var en fantastisk oplevelse.
Efter knap 2 måneder er jeg tilbage i Hobro - ca. 10 kg lettere end ved årsskiftet.
5 uger i Andalusien sammen med gode vennner var en fantastisk oplevelse.
Så tog jeg med busser op gennem Spanien til Argeles sur Mer, hvor jeg hyggede mig 2 dage i Ella & Chris's hus - tøjvask, læsning og "ingenting".
Jeg tog så fat på næste etape af E4-ruten (GR36), men allerede efter 1 uge måtte jeg erkende, at i min alder skal bjerge ses nedefra, kirker udefra og kroer indefra.
Desværre var der kun bjerge, så jeg blev slidt i bund.
Ny plan blev lagt - følge Canal de Midi og Canal Caronne til Bordeaux - men allerede efter 3 dage og mange km gav jeg op.
Der var ingen vand, mad, overnatningsmuligheder på ruten - først i juni kommer der liv langs kanalen, fik jeg senere at vide.
Altså er det gode råd til fremtiden - og til evt. andre vandrefugle: Vælg de store pilgrimsruter - de er overalt i Europa - og der er rimelig garanti for indkøbssteder, vand og overnatningsmuligheder.
Tilbage til Carcassonne og videre til Narbonne, hvorfra jeg tog biltoget til Hamburg -med en imaginær motorcykel.
Skøn rejse med selskab af en nordmand og en svensker - begge 52 år.
En englænder kørte mig til Kiel, hvorfra jeg fortsatte med togene.
Det blev til en 55 timers transport op gennem Europa uden megen søvn, så jeg var træt, da jeg nåede Hobro - men sjælen kom med hjem.
Skøn tur! - og mange dejlige mennesker.
Og så må jeg nok erkende, at fremover skal rejserne være kortere - og flere.
Jeg har sværere ved at undvære familien, vennerne, elskerinden og mine bekendte end for år tilbage - og det er jo dejligt.
Glæder mig allerede lidt til en MC-tur!
Billeder mm. fra de første 5 uger kan ses på Chris' blog: http://spainwalker.blogspot.com/
2 kommentarer:
Jeg må bede om lidt tålmodighed mht opdatering af spainwalkerbloggen.
Der er så ekstraordinært mange fremragende billeder at vælge imellem, så det tager lidt tid.
vh blogbestyrer sørensen
De første 11 dage er dog klar.
Mere følger.
Send en kommentar