Efter 61 000 km på den nordlige halvkugle i 2007 og 2008 er DL650'eren tilbage i Danmark - lidt for tidligt.
Sygdom i den nærmeste familie gjorde udslaget, så i 2009 vil den fra juli være at finde på de europæiske landeveje - planerne er på ca. 25 000 km.
I 2010 er det så Sydamerika eller Australien, der står for tur.
De første 61 000 km
Længe havde jeg haft drømmen om en RTW.
Efter at have kørt Honda's Allroadere i mange år var jeg noget skeptisk, da Jan fra Harry's Motorservice i Randers foreslog mig at skifte over til en Suzuki DL650V Strom - når jeg nu ville "ud og køre Jorden rundt" og igennem "det øde Sibirien".
Et godt og flot tilbud - fra Jan & Thomas - samt min store tillid til deres ekspertise - jeg er kommet hos Harry's Motorservice siden 1965 - fik mig overbevist.
DL'eren blev opgraderet med støvmuffer på forgaflerne, hævet styr, centralstøttefod, bundskjold, Scottoiler-system, 12 Volts udtag under sædet, styrtbøjler, grovere dæk, beslag til 2 10-liters dunke samt Gobi sidetasker. Resten af maskinen er standard.
Harry'erne - Esben - knoklede for at få det hele - incl. ekstra dæk og lidt reservedele - klargjort til tiden.
Harry'erne - Esben - knoklede for at få det hele - incl. ekstra dæk og lidt reservedele - klargjort til tiden.
Jeg kom afsted som planlagt i maj 2007 - med kursen sat mod Murmansk, hvor der endnu var sne og frostgrader.
I juni kørte jeg i 45 graders varme i det sydlige Khazakstan. I Sibirien var jeg ofte indhyllet i tæt sandstøv eller regn. Kulde, regn og tåge var der ofte i Alaska og Yukon Territoriet. Jordskred og vandkaskader i Nova Scotia, haglvejr i Nevada, op til 50 graders varme i Death Valley, Utah, Arizona og New Mexico, storm i Texas, oversvømmelser i Ohio og sne i bjergpassene i det nordlige af Rocky Mountains mellem Wyoming og Montana.
Mudrede og hullede veje fra Arkangelsk til Omsk, fine veje i Sydrusland, 300 km's vejhelvede i det nordlige Khazakstan, flot motorvej i det vestlige Sibirien - resten af Sibirien stort set mudder og gruset vaskebræt. Gode og jævne veje overalt i Nordamerika - selv på jord og grusveje kunne der køres stærkt.
Suzukien - godt læsset - har klaret det hele!
Ikke èn gang har den svigtet mig - ikke engang en el-pære er sprunget!
Den er let at tumle i grus, sand og mudder - med de rigtige dæk!
På almindelige asfaltveje kører den bedre end mine gamle maskiner.
I høj fart på motorvej er den også en fornøjelse - meget fast, præcis og stabil.
Meget andet af mit rejsegrej blev slidt op, men DL'eren virker "uberørt" af turen.
Mit eneste "suk" er maskinens frihøjde (16,5 cm), men man lærer at indrette sin kørsel efter det.
Jeg var på MC-messen i Herning i år - men der er vist ingen konkurrent til DL'eren, hvis både pris, funktionalitet, alsidighed og kvalitet skal med i bedømmelsen.
Lidt billeder:
