søndag den 6. maj 2007

Erkendelse



Jeg ser frem til fredag, hvor der er afgang fra hverdagen.

Og det er vel en flugt fra dagligdagen med dens påtrængende grovhed og udsigtsløse kedsomhed - og fra de lænker der pålægges én af skiftende ønsker og begær.

Jeg tror, jeg flygter fra trange og støjende omgivelser - ud til bjergenes, skovenes og sletternes (og havets) stilhed og endnu rene luft - hvor øjet kan skue ud over uberørte vidder, der synes at være skabt for al evighed.

Lateral vagabondering!

Man ser hvor man er på vej hen, og hvor man er kommet hen, og det giver ikke rigtig nogen mening. Men når man ser sig tilbage, opdager man et mønster. Og går man videre fra det mønster, kan man måske være heldig at nå frem til noget.

Og så stikker jeg vel også af fra Danmark p.g.a. denne kunstige, rend-mig-i-røven, supermoderne, jegliderlige livsstil, som tror den den har overtaget hele landet.

Der er værdikrampe her i landet!
Manglende evne til at omvurdere det man oplever på grund af ens tilknytningsforhold til tidligere værdi.

Så hellere lateral afdrift!

Jo - jeg glæder mig til afgangen på fredag.
Siden Irland med Vamos har den småborgelige trædemølles indflydelse forkrøblet min sjæl.
Jeg er træt af ligegyldighedens ingenmandsland.
"Og mens man var ærbar og klamrede sig til det velopdragne, dansede livet forbi, - det rigtige liv."

5 kommentarer:

Degnen sagde ...

God flugt og bedste ønsker for din 1. etape Jorden rundt. /-ek

Anonym sagde ...

God afdrift! Jeg håber du kommer godt afsted på jordomrejsen.

perjacob sagde ...

Kære Poul - jeg forstår dig bedre og bedre. Nu blev din gamle langtursbåd sendt godt af sted til nye mål og oplevelser - må det samme tilflyde dig. Så skal vi nok passe på den daglige trummerum, mens du nyder den laterale tour de world. Hilsen sejlklub-kammeraten

Anonym sagde ...

Skønt du "snød" os for afskeds-
ceremonien, får du hermed mine bedste ønsker med på vejen.
Pas godt på dig selv derude - og ha' en rigtig god tur!!
Britta

Anonym sagde ...

Kender dig ikke personligt, men føler et hudløst skæbnefællesskab trænge sig på, når jeg læser dine små filosofiske betragtninger her på siden. Med håb om seriøs sidevind herfra!!
Håkon