torsdag den 29. maj 2008

Mest til MC-folket 04

Batteriet kunne ikke holde til nesten 7 maaneders stilstand - selv digitaluret var gaaet i staa. Lars havde uden problemer startet Wee'en op flere gange og ladet den kore i tomgang en 3 kvarter, men det har nok afladet mere, end det har kunnet kore paa.
Det havde sikkert veret bedre helt at holde fingrene fra den - naar man nu ikke lige har en impulslader ved haanden.

Saa nyt batteri er monteret - prisen herovre er 90 $ - billigt!

Det lille kedehjul, de 2 tendror og de bagerste bremseklodser er skiftet.
Desuden har maskinen veret igennem en computer-diagnostisering - resultatet: alt perfekt.

Saa mere bliver der ikke lavet ved Strom'en inden USA-rundturen - alm. vedligehold foretog jeg jo inden "favel'et" i 2007.

Jeg har bestilt - og betalt - 2 dek (Continental TKC 80) og 2 kedehjul samt lavet aftale med Mission Motorsport i Irvine om et stort service-eftersyn lige inden turen gaar mod Mexico.

Suzukien faar saa helt nyt kedekit, nye bremseklodser foran, ny bremseveske og koleveske, olie og oliefilter, tendror og dek samt justeret ventiler + alt hvad der ellers kontrolleres og justeres ved et stort servicetjek.
Jeg leverer selv keden og bremseklodserne og gemmer det nye gamle forreste kedehjul som reservedel.

Irvine Mission Motorsport lever op til mine forestillinger om CA - stort og flot! - men de virker ogsaa meget dygtige - kundevenlige er de i hvert fald.



Gaar tingene som planlagt, vil der i Central - og Sydamerika kun blive brug for almindelig vedligehold samt et dekskifte.

Jeg'ka'li'fornien

Som altid er der fuld service, naar man besoger Farida og Lars - og saa var det bare skont med gensyn.
Deres skyld at jeg kan staa inde for overskriften - formuleringen er hugget fra Per.
Med Lars's hjelp er ruten rundt i det vestlige USA finjusteret, maskinen og grejet er i orden, og vejret er behageligt (ikke for varmt).
Kaffe og rorsukker bliver kobt i aften, og mit lager af pibetobak gik glat igennem tolden - saa forudsetningerne for et godt liv de neste maaneder er til stede (Zippo'en var efterladt ved MC'en).
Lordag formiddag er det afgang fra los Angeles, og kursen settes mod Death Valley, hvor jeg vil tage den forste overnatning i det fri - saa jeg igen faar oplevet en solnedgang/opgang i orkenen.

lørdag den 24. maj 2008

Til familien, vennerne og bekendte

Jeg ønsker jer alle en dejlig og udfordrende sommer.

Vend jeres ansigter mod solen, og skyggerne vil falde bag jer.

kh. Poul / Randa

fredag den 9. maj 2008

Darian Gap

Der er ikke vejforbindelse mellem Centralamerika og Sydamerika.
300 km øst for Panama City ender vejen blindt ved den lille by Yaviza - og Darian Gap begynder.
Gap'et er cirka 200 km bredt og strækker sig på begge sider af grænsen mellem Panama og Colombia.
Området er umuligt at passere med køretøj (for en del år siden lykkedes det dog for en stædig nordmand på MC, men det tog ham også 3 måneder at komme igennem).
For 5 år siden var der en skibsforbindelse mellem Colon i Panama og Cartagena i Colombia, men den er nedlagt, så eneste regulære mulighed er shipping med fly. Dog skulle der være en 3 sejlbåde på omkring 50 fod, der lever af at fragte backpackers og MC'ister forbi Darian Gab, men deres ry er lidt blakket.
Jeg regner med at benytte firmaet Girag Air Cargo til at arrangere lufttransporten fra Panama City til Cartagena - eller Bogota. Firmaet har en agent ved lufthavnen i Panama City, og det praktiske skulle være forholdsvist enkelt - tømme benzintank, afmontere batteri og spænde maskinen fast på en palle.
Prisen er lidt usikker, men jeg forventer, at den holder sig under 1000 US$ for "os begge".

torsdag den 8. maj 2008

Næsten Vamos

Så er der godt 2 uger til afrejsen her fra Danmark.

Jeg har haft en del arbejde med gentagne kontaktforsøg til den amerikanske ambassades visa-afdeling, men det er som at slå i en dyne.
Jeg ønsker et stykke papir fra dem, hvor de accepterer, at jeg rejser ind i USA med fly og forlader landet via Mexico på motorcykel.
Hvis ikke jeg hører fra dem inden 14 dage, må jeg tage chancen og risikere at blive afvist i tolden i Los Angeles.

Ellers er jeg klar - malariepiller er købt og gul feber sidder i kroppen på mig, rejseforsikring til 7 måneder, nyt internationalt kørekort, helårsforsikring på motorcyklen, supplering af personligt udstyr samt besøg hos Harrys Motorservice for gode råd.

Mine forsøg på at lære mig lidt spansk ved selvstudium er slået fejl - mit talent rækker ikke.
Så hvis jeg føler mig meget hæmmet pga. sproget, var det min plan at lære noget spansk via eneundervisning på sprogskole i Guatemala - der skulle være nok at vælge imellem.

Mine planer for 3. etape i 2009 er ændret.
Mange mails og kontakter til 5-6 rederier/shippingagenter og andre adventure-motorcyklister + grundigt studium af toldprocedurerne i Australien og New Zealand (dyrt og besværligt at få lov at køre i deres lande på en dansk indregistreret MC) har overbevist mig om, at det ikke er besværet og prisen værd at fragte Suzuki'en til dette kontinent.

En god brugt enduro-MC (f.ex. Suzuki DR 650) kan købes i Australien til ca. 20 000 kr. Ved en midlertidig import af denne til New Zealand skal jeg kun betale 2 500 kr i depositum.
Så det bliver løsningen for turen Australien og New Zealand rundt - måske oven i købet med følgeskab af 3 venner.

Det italienske rederi Grimaldi har RO-RO skibe, der sejler i fast rutefart mellem Europa, Sydamerika og Dakar i Afrika.


Hvert skib må medtage et vist antal passagerer (12 kahytter), og rederiet har bekræftet overfor mig, at MC'en og jeg kan komme med fra Buenos Aires til Hamburg.
Fuld kost og logi i ca. 23 dage + transport af motorcyklen for ca. 14 000 kr.

Buenos Aires har omkring 12 mio. indbyggere, så det har været vigtigt for mig at finde et rart, billigt og trygt logi i byen, hvor jeg kan tilbringe den eventuelle ventetid (7-10 dage mellem skibenes ankomst/afgang) i behagelige omgivelser.
Det er lykkedes!
Et argentinsk MC-ægtepar driver et guesthouse i byen med billige priser og gode forhold til MC-vedligeholdelse mm.

Rute-planen:









Niels Otto fra Overland-2008 ekspeditionen (DK-Beijing) har lovet at "plante" ny idé i vennerne: samle et hold til Sydafrika-Danmark i 2010.