fredag den 19. januar 2007

Mongoliet


Mongoliet, som er ca. 3 gange så stort som Frankrig, ligger på en vidtstrakt højslette. Landet bliver ofte kaldt Ydre Mongoliet for at skelne det fra den kinesiske republik Indre Mongoliet.
Ydre Mongoliet blev udråbt til selvstændig stat i 1911.
Den nordlige og centrale del af landet er domineret af 2 skovklædte bjergkæder. Mellem disse ligger det frugtbare lavland.
Det typiske mongolske landskab er dog steppelandet med gode græsarealer.
Mod sydøst ligger Gobiørkenen.
Mongoliet ligger i en seismisk aktiv zone og rammes ofte af jordskælv.
Klimaet er udpræget fastlandsklima. Landet har over 200 solskinsdage om året, og størstedelen af nedbøren falder i de korte varme somre – især i juli, hvor heftige skybrud ofte er skyld i oversvømmelser (shit). Stepperne er ind imellem hærget af orkaner.
Indbyggertallet er kun 2,5 mio., så befolkningstætheden kommer helt ned på knap 2 indb./km2.
Den obligatoriske skolegang hæves i disse år fra 10 til 12 år, og ca. 80 % af de voksne kan læse.
Religionen er overvejende tibetansk buddhisme, men også islam, shamanisme og kristendom er udbredt.
Naturressourcer: Kobber, kul, flusspat, molybdæn og olie.

Ingen kommentarer: