Jeg savner jer!
Gleder mig til samver med jer alle - er blevet lidt mere omgengelig og ydmyg.
Haaber I har det godt - neste gang, jeg finder netsted og nettid, skal jeg nok sende mail`s.
Knus herfra.
kerligst far/svigerfar/bedstefar/bror/onkel/ven/elsker
fredag den 31. august 2007
Tak til kommentatorerne.
Det er bare dejligt, varmende, interessant og sjovt at lese kommentarer fra jer.
Stor tak!
Stor tak!
Mest til MC-folket 03
De nye dek er en fornojelse - merkbar forskel efter de gamle uafbalancerede TKC 80`er.
Bagdekket blev et Metzeler Tourance, som jeg har gode erfaringer med. Fordekket blev skiftet 3 000 km senere, og det lykkedes mig at finde et Michelin Anakee - kender ikke dekket, men det ser ud til at harmonere meget godt med Tourance.
Begge dekkene er sat paa af fagfolk, saa de er blevet afbalanceret - og de kan merkes.
De gamle dek, som jeg havde sat paa, fik skavankerne frem efter mange km paa de gode veje i Canada. Forst kan man se, at de slides skevt - saa kan man hore det - og til sidst merkes det.
Saa afbalancering - hvis muligt!
Efter 32 000 km - telleren staar paa 35 000 km - 3 olieskift, 2 oliefiltre, 3 rensninger af luftfiltret, 2 tendrorsskift, 3 set dek, 1 set dekventiler, 3 bolte ved kedeskermen (sidste har faaet fix-pasta), 3 efterspendinger af alle bolte (men kun kedeskermen har losnet sig), masser af kedesmoring og Scottoileren korende, maa man vel sige, at Suzuki DL 650`eren lever op til sit ry: Den korer bare - og den korer godt! Under alle forhold! Og grejet holder - ikke en sikring eller en pere er sprunget.
Naar jeg naar LA, er km-tallet paa 41 000.
Hvad er bedst for maskinen inden den staldes op i et halvt aars tid hos Lars? 1) grundig rengoring + oliskift og saa et stort serviceeftersyn hos Autoriseret Suzukiforhandler umiddelbart for neste etape. 2) stort serviceeftersyn nu inden den staldes op.
Haaber en Harry leser dette og svarer.
Bagdekket blev et Metzeler Tourance, som jeg har gode erfaringer med. Fordekket blev skiftet 3 000 km senere, og det lykkedes mig at finde et Michelin Anakee - kender ikke dekket, men det ser ud til at harmonere meget godt med Tourance.
Begge dekkene er sat paa af fagfolk, saa de er blevet afbalanceret - og de kan merkes.
De gamle dek, som jeg havde sat paa, fik skavankerne frem efter mange km paa de gode veje i Canada. Forst kan man se, at de slides skevt - saa kan man hore det - og til sidst merkes det.
Saa afbalancering - hvis muligt!
Efter 32 000 km - telleren staar paa 35 000 km - 3 olieskift, 2 oliefiltre, 3 rensninger af luftfiltret, 2 tendrorsskift, 3 set dek, 1 set dekventiler, 3 bolte ved kedeskermen (sidste har faaet fix-pasta), 3 efterspendinger af alle bolte (men kun kedeskermen har losnet sig), masser af kedesmoring og Scottoileren korende, maa man vel sige, at Suzuki DL 650`eren lever op til sit ry: Den korer bare - og den korer godt! Under alle forhold! Og grejet holder - ikke en sikring eller en pere er sprunget.
Naar jeg naar LA, er km-tallet paa 41 000.
Hvad er bedst for maskinen inden den staldes op i et halvt aars tid hos Lars? 1) grundig rengoring + oliskift og saa et stort serviceeftersyn hos Autoriseret Suzukiforhandler umiddelbart for neste etape. 2) stort serviceeftersyn nu inden den staldes op.
Haaber en Harry leser dette og svarer.
En tilfreds Randa.
Jeg fik i overkanten af min whisky-ration i aftes.
Jeg fejrede, at jeg var naaet til det ostligste punkt paa min rute over dette kontinent - Indian Brook paa Nova Scotia`s nordostkyst.
Jeg fandt en dejlig campingplads - liggende direkte ud til Atlanterhavet, og jeg er den eneste telt`er. Kun en 5-6 mobilhomes foruden mig.
Jeg har nu rullet ca. 14 000 km her i Canada og Alaska, saa jeg foler, at jeg har set det jeg skal heroppe - og mettet, virkelig mettet af indtryk er jeg.
Rusland fra nord til syd og vest til ost. Canada fra syd til nord og fra vest til ost. + Kazakhstan og Alaska - ialt 32 000km.
Jo, jeg er tilfreds! Jeg har naaet det, jeg ville paa forste etape af min RTW.
Nu skal jeg have Suzuki`en over til Los Angeles, hvorfra min USA-rundtur starter neste aar - og da jeg ikke kan rumme mere i systemet, legger jeg en direkte rute herfra og til LA paa de store vejsystemer. Jeg krydser altsaa ind i USA allerede ved Maine.
Der skulle vere ca. 7 000 km - saa et par uger korsel om alt gaar vel.
Lars er ved at lave plads til maskinen i sin garage - og han vil selvfolgelig hjelpe med at faa billeder komprimeret ned, saa jeg kan faa nogle lagt ud paa siden her - i ventetiden i LA inden flyafgang.
Jeg fejrede, at jeg var naaet til det ostligste punkt paa min rute over dette kontinent - Indian Brook paa Nova Scotia`s nordostkyst.
Jeg fandt en dejlig campingplads - liggende direkte ud til Atlanterhavet, og jeg er den eneste telt`er. Kun en 5-6 mobilhomes foruden mig.
Jeg har nu rullet ca. 14 000 km her i Canada og Alaska, saa jeg foler, at jeg har set det jeg skal heroppe - og mettet, virkelig mettet af indtryk er jeg.
Rusland fra nord til syd og vest til ost. Canada fra syd til nord og fra vest til ost. + Kazakhstan og Alaska - ialt 32 000km.
Jo, jeg er tilfreds! Jeg har naaet det, jeg ville paa forste etape af min RTW.
Nu skal jeg have Suzuki`en over til Los Angeles, hvorfra min USA-rundtur starter neste aar - og da jeg ikke kan rumme mere i systemet, legger jeg en direkte rute herfra og til LA paa de store vejsystemer. Jeg krydser altsaa ind i USA allerede ved Maine.
Der skulle vere ca. 7 000 km - saa et par uger korsel om alt gaar vel.
Lars er ved at lave plads til maskinen i sin garage - og han vil selvfolgelig hjelpe med at faa billeder komprimeret ned, saa jeg kan faa nogle lagt ud paa siden her - i ventetiden i LA inden flyafgang.
Hvor dum kan man vere - 02?
Man har en dejlig kusine, der har boet i Yukon Territoriet i 30-40 aar.
Hun bor i et stort smukt hus, der ligger vidunderligt i udkanten af Whitehorse - der er en meget hyggelig by, rummende alt hvad hjertet kan begere af kultur og modernitet.
Hun ejer ogsaa et sommerhus paa 80 m2 - kun 150 km fra Whitehorse.
Smukkere natur end den, der er i Yukon T., findes ikke paa denne jord.
Men hvorfor skulle man besoge hende - og man er mere end velkommen - naar man kan tage til Gronland og Norge?
Hun bor i et stort smukt hus, der ligger vidunderligt i udkanten af Whitehorse - der er en meget hyggelig by, rummende alt hvad hjertet kan begere af kultur og modernitet.
Hun ejer ogsaa et sommerhus paa 80 m2 - kun 150 km fra Whitehorse.
Smukkere natur end den, der er i Yukon T., findes ikke paa denne jord.
Men hvorfor skulle man besoge hende - og man er mere end velkommen - naar man kan tage til Gronland og Norge?
Mest til Vamos/Ella
Efter 2 netter med natpisseri i Grizzly-land maatte vanerne legges om.
Naar jeg stod der i natten - nogen og ubeskyttet - og lod mit vand, saa jeg grizzly`er alle steder ude i morket.
Saa slut med kaffe efter kl. 17 og ingen ol til aftenhyggen. Kun whisky med meget faa draaber vand var herefter reglen - og for saa vidt slet ikke nogen daarlig ny vane at tillegge sig.
Slog de nye vaner og daglige knibeovelser ikke til, kom min urinal-pose i brug.
En haandsbredde fra teltaabningen var dens standplads.
Haaber I har det godt - alle 5.
Kommer Hanne ogsaa i aar til Argeles i sept.? Vil du med paa en lang tur i havkajak?
Fik Birger jobbet?
Holder Hennings helbred? - ellers begynd at gore noget - vores cykeltur til Nordkap skulle jo gerne blive til en realitet.
Ella & Chris: Jeg getter paa, I trenger til Frankrigs-turen her i sept. Knus fra mig.
Naar jeg stod der i natten - nogen og ubeskyttet - og lod mit vand, saa jeg grizzly`er alle steder ude i morket.
Saa slut med kaffe efter kl. 17 og ingen ol til aftenhyggen. Kun whisky med meget faa draaber vand var herefter reglen - og for saa vidt slet ikke nogen daarlig ny vane at tillegge sig.
Slog de nye vaner og daglige knibeovelser ikke til, kom min urinal-pose i brug.
En haandsbredde fra teltaabningen var dens standplads.
Haaber I har det godt - alle 5.
Kommer Hanne ogsaa i aar til Argeles i sept.? Vil du med paa en lang tur i havkajak?
Fik Birger jobbet?
Holder Hennings helbred? - ellers begynd at gore noget - vores cykeltur til Nordkap skulle jo gerne blive til en realitet.
Ella & Chris: Jeg getter paa, I trenger til Frankrigs-turen her i sept. Knus fra mig.
Hvor dum kan man vere - 01?
Jeg medbragte masser af god dansk pibe-tobak og rog gladeligt og tankelost min pibe dag efter dag. De lokale cigaretter i Rusland og Kazakhstan kostede nesten intet og var dejligt sterke - men nej! Jeg er jo piberyger.
Tobakken slap op for en maaneds tid siden, og nu koster gode cigaretter 12 $ for 25 stk. og hollandsk pibe-tobak koster 20 $ for 50 g.
De faa gange, det er lykkedes mig at finde indianer-shops, har de kun haft filter og light cigaretter - 16 $ for 200 stk.
Men dem er der ingen fornojelse ved at ryge.
Tobakken slap op for en maaneds tid siden, og nu koster gode cigaretter 12 $ for 25 stk. og hollandsk pibe-tobak koster 20 $ for 50 g.
De faa gange, det er lykkedes mig at finde indianer-shops, har de kun haft filter og light cigaretter - 16 $ for 200 stk.
Men dem er der ingen fornojelse ved at ryge.
Til skole-folket
Det sker, at jeg tenker paa min gl. arbejdsplads, og saa er det mest samveret med jer, jeg mindes - med glede.
Jeg haaber, I er kommet godt igang med det nye aar - at ledelsen har lagt roligt ud - at SC holder til tilliden - at Brian stadig viser anderledes film - at alle de nye kolleger aflaster de gamle - kort sagt: varm hilsen fra PR
Jeg haaber, I er kommet godt igang med det nye aar - at ledelsen har lagt roligt ud - at SC holder til tilliden - at Brian stadig viser anderledes film - at alle de nye kolleger aflaster de gamle - kort sagt: varm hilsen fra PR
Til sejler-folket i Hobro
Jeg haaber, I faar en dejlig Ambu-weekend med rimeligt vejr.
Nors kompas har blandt andet bragt mig forbi de store soer i Nordamerika og til St. Laurance floden - og faar nogen af jer lyst til at sejle jeres skude over Nordatlanten via Island og New Foundland og op ad St. Laurence til soerne, melder jeg mig hermed som gast - medbringende mit eget kompas.
Nors kompas har blandt andet bragt mig forbi de store soer i Nordamerika og til St. Laurance floden - og faar nogen af jer lyst til at sejle jeres skude over Nordatlanten via Island og New Foundland og op ad St. Laurence til soerne, melder jeg mig hermed som gast - medbringende mit eget kompas.
Endelig god netforbindelse
Her i Canada er der masser af internet-forbindelse til turisterne, men det er traadlos forbindelse, og det forventes, at man har sin egen laptop med.
Men nu har jeg plads foran en PC, saa derfor ogsaa lidt indleg paa siden her, der skulle have veret mailet mere direkte, men det er mere tidskrevende.
Men nu har jeg plads foran en PC, saa derfor ogsaa lidt indleg paa siden her, der skulle have veret mailet mere direkte, men det er mere tidskrevende.
tirsdag den 21. august 2007
Nerkontakt med 3 bjorne
I Sibirien fodrede jeg en black bear - den spiste faktisk af min haand - men den havde ogsaa levet i fangenskab i over 3 aar hos en cafe-kvinde.
I Yukon Territory snittede jeg en black bear - den stog i vejrabatten med rumpen mod mig, og jeg registrerede forst, at det var en bjorn, faa meter for jeg passerede den. Jeg tror, jeg loftede maskinen 2 m til venstre med 100 km/t af bare forskrekkelse.
Efter grensen mellem Alaska og YT paa den nordlige rute korte jeg et par timer i skyerne, saa visiret var slaaet op og brillerne sad paa nesetippen, saa jeg kunne se over dem med mit nersyn.
Alt var vaadt, og farten nede paa en 30 km/t. Pludselig dukker en holdende hvid bil ud af gusen, og da jeg passerer ham, rekker han armen ud af vinduet. Jeg tror jo, han onsker hjelp, saa jeg faar bremset og holder 5 m foran ham. Ud af regnen - 20 m foran mig - kommer en Grizzly imod mig i vejsiden. Jeg var handlingslammet. Saa korte billisten hurtigt op foran mig og ind foran bjornen - og jeg knaldede gashaandtaget i bund. Senere ved et fergeleje (flod) fik jeg takket billisten.
Det var bjorne nok til mig, saa disse dage over prerien, hvor der ikke er bjorne, er i den henseende en lise for nervesystemet.
I morgen setter jeg nye dek paa og skifter olie + tendror samt renser luftfilteret - og korer ind i provinsen Manitoba.
I Yukon Territory snittede jeg en black bear - den stog i vejrabatten med rumpen mod mig, og jeg registrerede forst, at det var en bjorn, faa meter for jeg passerede den. Jeg tror, jeg loftede maskinen 2 m til venstre med 100 km/t af bare forskrekkelse.
Efter grensen mellem Alaska og YT paa den nordlige rute korte jeg et par timer i skyerne, saa visiret var slaaet op og brillerne sad paa nesetippen, saa jeg kunne se over dem med mit nersyn.
Alt var vaadt, og farten nede paa en 30 km/t. Pludselig dukker en holdende hvid bil ud af gusen, og da jeg passerer ham, rekker han armen ud af vinduet. Jeg tror jo, han onsker hjelp, saa jeg faar bremset og holder 5 m foran ham. Ud af regnen - 20 m foran mig - kommer en Grizzly imod mig i vejsiden. Jeg var handlingslammet. Saa korte billisten hurtigt op foran mig og ind foran bjornen - og jeg knaldede gashaandtaget i bund. Senere ved et fergeleje (flod) fik jeg takket billisten.
Det var bjorne nok til mig, saa disse dage over prerien, hvor der ikke er bjorne, er i den henseende en lise for nervesystemet.
I morgen setter jeg nye dek paa og skifter olie + tendror samt renser luftfilteret - og korer ind i provinsen Manitoba.
mandag den 13. august 2007
Whaw
De sidste par uger har veret et bombardement af mine sanser.
Allerede lige uden for Vancouver var naturen overveldende, og de folgende dage op gennem British Columbia var som at kore ind i det ene postkort efter det andet.
Saa kom dagene i Yukon Territoriet, og jeg var maallos - men Alaska kunne alligevel sette trumf paa.
Det har veret saa imponerende det hele - umuligt at sette ord paa.
Jeg har taget mange naturbilleder, saa naar jeg paa et tidspunkt finder en ordentlig internetforbindelse, vil jeg forsoge at blogge nogle af dem.
I Yukon Territoriet og Alaska har de haft meget regn den sidste maaneds tid, og august er normalt meget regnfuld - men heldet har veret med mig. Kun 1 drivende vaad dag.
I morgen tager jeg den sidste dag i Alaska og korer ind paa Dawson-ruten i YT - verden nordligste highway - ca. 500 km med en del grusvej, der kun er farbar om sommeren.
Neste store maal er Labrador, saa kursen settes nu mod ost.
De bedste hilsener til alle - De staar i ko bag mig, for at komme til denne vildmarkscomputer.
Allerede lige uden for Vancouver var naturen overveldende, og de folgende dage op gennem British Columbia var som at kore ind i det ene postkort efter det andet.
Saa kom dagene i Yukon Territoriet, og jeg var maallos - men Alaska kunne alligevel sette trumf paa.
Det har veret saa imponerende det hele - umuligt at sette ord paa.
Jeg har taget mange naturbilleder, saa naar jeg paa et tidspunkt finder en ordentlig internetforbindelse, vil jeg forsoge at blogge nogle af dem.
I Yukon Territoriet og Alaska har de haft meget regn den sidste maaneds tid, og august er normalt meget regnfuld - men heldet har veret med mig. Kun 1 drivende vaad dag.
I morgen tager jeg den sidste dag i Alaska og korer ind paa Dawson-ruten i YT - verden nordligste highway - ca. 500 km med en del grusvej, der kun er farbar om sommeren.
Neste store maal er Labrador, saa kursen settes nu mod ost.
De bedste hilsener til alle - De staar i ko bag mig, for at komme til denne vildmarkscomputer.
Abonner på:
Opslag (Atom)
