1. etape nesten afsluttet

Klokken er ved at vere 20 her i Koreas hovedstad Seoul, og en lang dag er ved at vere til ende. Formiddagen gik med at arrangere transporten af Wee'en fra Soksco til Busan (uden at faa den paa vejene) .Saa den skulle gerne her i aften staa i frihavnsomraadet ved havnen, hvor den skal udskibes til Vancouver - dog skal den forst pakkes i en kasse og dernest lesses i en container.
Lidt over middag tog jeg med en ekspresbus til Seoul (3,5 time), og inden kl. 18 havde jeg faaet kontakt med firmaet Schenker - Head of Division Taekyun Park tog personligt imod mig - og lavet aftalen ang. shipping til Canada. De overtager alt det praktiske og leverer maskinen d. 26/7 i Vancouver. Endelig effektive folk! De sponsoreret lidt og bruger mig som reklame.
I morgen forsoger jeg saa at finde en flybillet til LA, hvor jeg vil feriere hos Lars og Farida indtil Wee'en er fremme.

Det blev til 6 dage i Skandinavien, 11 dage i det europeiske Rusland, 11 dage i Kazakhstan og 23 dage i Sibirien. Godt 18 000 km.
Havde jeg vidst, hvad jeg ved nu, havde jeg ikke kort over Silov Gap, men faaet mc'en transporteret via jernbanen. 1200 km med komplet umulig vej og 800 km med umulig vej inden man faar forbindelse med det normale vejnet. - mere om det senere, men jeg var slidt helt ned. Jeg levede dag og nat i motorcykeldresset, fik for lidt sovn og for lidt mad. Jeg gor det ikke igen!
Fra Novosibirsk og ostpaa blev jeg efterhaanden en lille beromthed. Fra Vladivostok og vestpaa er der en stor trafik af brugte japanske biler, som unge mend og kvinder er hyret til at faa igennem til Vestrusland. De er i kontakt med hinanden via mobiltelefon, saa jo lengere og lengere estpaa jeg kom, jo oftere blev jeg kontaktet, og hvis jeg ikke havde piben i munden, blev de skuffede. Saa rygtet om den gamle dansker med den gule hjelm og piben lob foran mig - det var meget hyggeligt.
Jeg korte til Mongoliets grense, men en eller anden festival i forbindelse med den store militerforlegning dernede bevirkede, at alle sengepladser i grensebyen var optaget i 1 uge frem, saa 5 dage med rough camp paa grensen var ikke lige mig.
Jeg har dog faaet 3 gode kontakter dernede, saa jeg haaber, at Vamos-folket kan lokkes med paa en senere tur.
slut for denne gang - mere system paa bloggen her i lobet af de neste uger.
- og god ferie til de af jer, der skal i gang med den.