Hvorfor køre på motorcykel?

"Satori" er et Zen-begreb.
Satori er krigerens levemåde.

Den indtræffer i det øjeblik, da bevidstheden er fri for tanker og består af ren opmærksomhed og årvågenhed .
Kroppen er aktiv, sensitiv og afslappet - og følelserne er åbne og frie.

Det er som om, det at køre på motorcykel trækker mig ind i sandhedens øjeblik - en slags åbning til satori.

At fortage lange rejser på MC kobler flere ting på.
Man er nødt til at være nærværende og gøre sig umage - også i vedligeholdelsen af maskinen og sit grej.
Det skaber kvalitet.
Og det gælder vel i alle livets forhold - læs "Zen- og kunsten at vedligeholde en motorcykel" af Robert M. Pirsig + "Lila".

Man har "skrællet" sit udstyr ned til et minimum - og det er en god øvelse.
Man er "på" i al slags vejr - vidunderligt, træls og givende.
Synsindtryk, lyde, lugte og "fornemmelsen" af køreunderlaget er meget intense.

Da Satori-tilstanden næsten også er en forudsætning for at køre langt på motorcykel, er man "brugt" ved dagens afslutning - og det er jo en skøn sidegevinst!

Som motorcykelrejsende virker man sårbar, åben, jævn og "rå" på omgivelserne, så man møder megen interesse, venlighed og imødekommmenhed.

Motorcykelrejsende imellem er der et "broderskab" af smukkeste karat - og bare det, er en lang rejse værd.
Alle vil yde "meget" for hinanden - det skal opleves! - her er der ingen "bagtanke" og "er han det værd?" og "får jeg noget ud af det?".

Det er muligt, at jeg er blevet dybt frustreret over udviklingen i Danmark de sidste 10 år, men det er befriende at opleve "broderskabet" på landevejene.

Min plan var at stoppe MC-livet som 65-årig, men der er så mange "highligts" i at køre MC, at jeg skubber det nogle år.