Minder
I 1998 var jeg på en 3 måneders MC-rejse rundt i Europa og Mellemøsten - 25 000 km på min gamle Honda Transalp.
Ude i det østlige Tyrkiet var varmen slået igennem, så en aften - jeg var som sædvanligt kørt langt væk fra "vejen" for at finde et "sikkert" camp-sted - var jeg endt et meget øde sted i bjergene.
Varmen gjorde telt og sovepose til et dårligt valg, så jeg lagde mig i underhylere på liggeunderlaget med et lagen over mig og bandt mig rutinemæssigt til motorcyklen med en tynd snor om min ene ankel.
Klokken ca. 6 vågnede jeg med en "klar fornemmelse" og lukkede højre hånd om ghurkakniven - den ligger altid under liggeunderlaget i hovedhøjde.
5 m fra mig sad der en gammel hyrde på hug - stille og afventende og med roligt blik direkte på mig.
Jeg smilte til ham, fik et smil igen - og senere serverede jeg selvfølgelig kaffe og kiks for ham og gav ham en lille gave - husker ikke hvad.
Smilet og varme øjne var vores eneste kontakt, og det var gode timer med stærkt ordløst samvær.
Jeg glemmer det aldrig
torsdag den 12. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar