Minder
Jeg var på vej til Syrien.
Når grænser skal passeres, plejer jeg at overnatte "tæt på", så jeg er ved overgangen tidligt om morgenen - så er der mindst trafik og min tålmodighed, langmodighed og tolerance er stor.
Det var blevet mørkt - og det er ikke sagen på tyrkiske veje - inden jeg var fremmme i grænseområdet - men så 10 km før grænsen lå der en tankstation, og jeg besluttede, at det skulle være her, der var natlogi.
Tankstationen lå "in the midle of no where", men der var masser af "glat" beton-område ved stationen, så jeg kørte ud i et hjørne - henvendte mig på tanken (kun mand og kone var tilstede) og fik lov at sove i "hjørnet". Ud med liggeunderlag + lagen og jeg var klar til natten, men ikke søvnig.
Jeg vidste, de var muslimer - men hvad fanden.. om jeg kunne købe et par øl?
Den meget imødekommende og venlige mand nikkede og fandt dem frem og var lige ved at sige en pris - så tog konen over og "fyrede" et tal af. De næste 5 min er kun et gæt fra min side, men de skændtes, så det fløjtede, og så var det som om konen blev flov - hun vendte på en tallerken.
Jeg blev inviteret til at bruge deres badeværelse - og det benyttede jeg - hun slæbte en madras ud til mig + en stol - og anrettede 3 flækkede agurker med salt til mig - kom med petroliumslamper, så jeg havde lys og var den perfekte værtinde.
De fandt flere stole frem, og omkring mit "leje" festede vi i mange timer - de drak også øl, og vi skiftedes til at give - en bil dukkede op, og med hans bilradio og åbne døre blev det også til en del danseri.
En forrygende nat - herlige mennesker!
Næste morgen var jeg tidligt oppe - sømmede 5 $ fast i dørkarmen til deres hus inden afgang.
Lykke? Ja da!
torsdag den 12. marts 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar