Pluk fra mine noter - 08

Minder

I Alexandroupoli - sidste større kystby i Grækenland før Tyrkiet - hørte jeg en eftermiddag den meget karakteristiske lyd af en Royal Enfield, ja 2 stk. oven i købet - så jeg "ventede".
Ganske rigtigt - to 500 cm3 indiske Royal Enfield's drejede om hjørnet, og vi fik "kontakt".
2 unge nordmænd - smurt ind i olie fra top til tå - grinede bredt og hilste.
"Næ, de skiftede aldrig olie - de hældte bare på! - flere gange om dagen".

Senere på den lokale campingplads ved havet fik jeg deres historie.
De havde hjemmefra bestilt, købt og betalt 2 nye indiske Royal Enfield's til levering i New Delhi - dengang kostede en ny RE 1000$, og en 3 år gl. kunne fåes til 500$ - med taskesæt.

Planen var så at køre disse maskiner hjem til Norge - gennem Indien, Pakistan, Iran, Tyrkiet, Grækenland, Italien og så nordpå til Hanstholm og hjem.
Da jeg mødte dem, havde de kørt 6500 km - og disse km havde krævet løbende daglig vedligehold, justering og reparation af begge maskiner.
Så troen på, at de kunne holde Enfield'ene kørende gennem hele Europa, var lille.

De ville følge mit råd om at køre til Athen, hvorfra der dengang gik skib/færge til Venedig - det ville da spare nogle kilometer.
Internettet var kun i sin spæde vorden, så vi kunne ikke udveksle email-adresser.
Næste dag kørte vi hver sin vej, men jeg gætter på, at de klarede det sidste af turen - med det humør, de var i besiddelse af.
Skønne fyre!

I år har de indiske myndigheder lukket for den slags planer - ingen maskiner på indiske plader ejet af udlændinge, må forlade landet.