Glemmer det aldrig

Efter en lang koredag i det tyndt befolkede nordlige Montana kunne jeg godt se, at det blev umuligt at finde en campground til natten, saa da jeg kom forbi et vejkryds med en restaurant og et ubestemmeligt motel, var det her og nu.

Udenfor motellet sad en mand og hang i en plaststol i skyggen - og 3 hunde kom farende.
Jeg korte hen til ham, stoppede motoren og fik hjelmen af. Han blev siddende, men aabnede dog munden, hvor der manglede 3 fortender.
Jeg fortalte ham, at jeg normalt teltede, men at det saa lidt besverligt ud paa disse kanter - og om det var dyrt med en nat paa motel? - for jeg havde aldrig provet det for (en lille logn skader jo ikke).
Han kiggede mig lidt an og sagde saa 35 $ - og saa kunne jeg ryge paa verelset.
Papirarbejdet blev ordnet, og da han saa skulle have betalingen, blev det 35 $ - normalt kommer der tax oveni.
Han kiggede bare paa mig og sagde: "Sagde jeg ikke 35 $ ?"

Jeg korte over til verelset - 30 m fra hans plaststol, hvor han igen var placeret - aabnede doren og saa, at der var 2 dobbeltsenge. Jeg raabte til ham, at det var da unodvendigt, men han insisterede paa, at jeg skulle have det bedste, naar det var forste gang, jeg var paa motel.

Efter indlogeringen og et varm brusebad, gik jeg en tur over paa restauranten/baren, hvor der var en nydelig spiseafdeling med en 15-20 borde og en slyngelstue med bar. Jeg satte mig ved baren og bestilte en ol. Jeg var eneste kunde - om jeg ogsaa ville have noget at spise?
Han - ca. 35 aar - passede baren, hans girlfriend var servitrice og broderen var kokken. Det var faderen, der ejede det, men han var der kun om morgenen, hvor han sorgede for, at der var kaffe fra kl. 06.30. De havde aabent 3 dage om ugen.

Jeg bestilte dagens specialitet - bones med fritter - og fri salatbar + 1 ol mere.
Broderen gik i gang, keresten kom i omdrejninger, og jeg fik et forrygende velsmagende og solidt maaltid.
Samlet pris incl. de 2 ol og udsogt betjening og hygge = 15 $.
Jeg var eneste kunde og de lukkede, da jeg gik kl. 20.

Neste morgen gik jeg over til faderen, hvor hyggen og store mengder sterk kaffe var klar. (1$)
Jeg fik pakket og sagt farvel til motelverten, der var startet hvilen i stolen.
Jeg var ogsaa motellets eneste gest.